Indtil videre ikke et særlig godt indtryk af Fiat og Krogsgaard-Jensen
Dette drejer sig om køb af en ny bil som ikke er modtaget endnu, hvorfor registreringsnummeret er på min nuværende bil som skulle indgå i en byttehandel.
Jeg var mandag den 6. april 2015 oppe og se på en Fiat Punto hos Krogsgaard-Jensen i Birkerød. Sælgeren vil meget gerne have mig til at skrive under samme dag, men jeg vil gerne have en slutseddel med hjem, og lige tænke over det. Tirsdag d. 7. april ringede sælgeren og spurgt om jeg havde besluttet mig. Jeg tog op til forhandleren samme dag, og vi endte med at blive enige om en handel samt en pris på min nuværende bil. Den nye bil ville blive leveret primo juni (altså senest d. 10 juni 2015) Sælgeren sagde til mig, at jeg vil hører nærmere om en måneds tid. Den 18. maj 2015 ringer jeg så til sælgeren som prøver at finde min bil/ordre i systemet, men må konstatere at bilen nok er 3-4 uger forsinket. Han lover dog at finde ud af, hvor lang tid forsinkelsen præcis bliver. Samtidig har jeg spurgt om jeg evt. kan nå at få monteret en fartpilot i bilen, og dette vil sælgere også undersøge. Den 22. maj 2015 om formiddagen ringer jeg igen til sælgeren, som siger at han ikke har hørt fra Fiat endnu, men jeg kan evt. få en lånebil fra den oprindelige leveringsdato til bilen kommer, hvis det er. Oplyser sælgeren at en lånebil ikke gør det store. Om jeg kører i min nuværende bil eller en brugt lånbil gør ikke det store, og jeg skal betale parkering hvor jeg bor, da min beboerlicens ikke gælder til en lånebil. Sælgeren lover at undersøge i forhold til forsinkelsen og farpiloten, og vende tilbage samme dag. Den 2. juni 2015 ringer jeg så til sælgeren som jo siger at der ikke er noget nyt, da bilen jo er 4 uger forsinket. Oplyser at han havde lovede at vende tilbage den 22. maj 2015 med den præcise forsinkelse samt svar på om en fartpilot kunne nå at blive monteret. Montering af fartpilot er jo for sent for jeg at vide, men det vidste jeg jo ikke før jeg ringede. Samme dag (den 2. juni), modtager jeg så en mail fra sælgeren som oplyser at bilen vil være klar til afhentning mellem den 8-10 juli. I går får jeg så en mail om, at bilen er yderligere 2-3 uger forsinket, og som kompensation kunne jeg får en lånebil fra 6. juli. Svarede tilbage til sælgeren, og oplyst igen, at en lånebil ikke gør det store for mig. Og at jeg da ville overveje ikke at ophæve købet med mindre vi kunne finde ud af noget i form af en kompensation (noget ekstraudstyr eller lign.). Fik så et autosvar om, at sælgeren er på ferie til 19. juli 2015. Så jeg skrev til hans kollega som svarede tilbage at de ikke kunne give mig noget kompensation ud over en lånebil. Har nu skrevet at jeg sender forhandleren et påkrav og herefter ophæver købet. Ikke en særlig positiv oplevelse af Fiat og Krogsgaard-Jensen indtil videre.
Mvh.
Mikkel Lorenzen
UPDATE 29.06.2015
Efter at have sendt påkrav på mail i går, og pr. anbefalet brev i dag, er tonen pludselig en anden. Nu vil de gerne hører hvad der skal til for at gøre mig tilfreds, evt. i form af ekstraudstyr eller lign. I sidste uge, kunne du kun tilbyde mig en låne bil. Jeg har dog besluttet mig, og ønsker ikke at modtage bilen, da jeg blot risikere at den er forsinket igen igen. På trods af påkrav og den viden fra sælgeren, at bilen ikke kan leveres inden for den frist som jeg har givet dem i påkravet, vil de ikke bekræfte annullering af købet. Sælgeren jeg har været i kontakt med, vil have jeg skal vente på at sælgeren som solgte mig bilen, er tilbage fra ferie den 19. juli 2015. Det vil sige jeg nu kan vente 3 uger på at kunne annullere handlen, selvom jeg allerede nu har fået på skrift, at bilen ikke kan leveres før den dato jeg har givet dem som frist i påkravet. Det er bestemt ikke noget der gør mere tilfreds - tværtimod!
UPDATE 30/6-15.
Fik her til morgen en mail fra forhandleren, hvor de bekræfter ophævelsen af mit bilkøb, hviket gør jeg har givet en stjerne mere.
26. juni 2015
Uopfordret anmeldelse