En bumpet start men god oplevelse
Det virker som om, at websitet har en del svagheder når man er kunde første gang og vil lave noget om. Vi måtte have fat i support 2-3 gange for først at ændre kuvert-antal og herefter ændre i retterne, da sitet nærmest levede sit eget liv og omgjorde alle indstillinger vi forsøgte at lave.
Og når man taler om supporten, så starter man ved en emne-chat med en robot som kun reagerer på udvalgte ord og ikke er meget bevendt. Man kan dog blive stillet igennem til, hvad jeg opfatter som en mere avanceret AI-chat, for den er godt nok mekanisk at kommunikere med, men den løste vores forespørgsler, så fred være med det. Så efter at have bakset 1-2 timer med vores første bestilling, var vi spændte da den dukkede op søndagen efter. Og maden er der absolut intet at udsætte på. Retterne er pakket i poser som passer til den enkelte ret, og man får et fint hæfte med alle opskrifter i 6 lette trin, så alle kan være med til at lave mad. Det smager godt og er ganske varieret.
Fra bestilling 2 og fremefter har der absolut ikke været problemer med websitet, så det virker som om, at den første bestilling er lidt særlig.
Besvarelse fra HelloFresh Danmark