Elendig kundeservice og falsk markedføring!!!!!!!!
Min veninde, hendes søn, min søn og jeg skulle på en velfortjent ferie til Kreta. Vi havde fundet et familievenligt hotel med vandrutschebaner, aktiviteter for børnene og masser af pools, alt virkede rigtig godt hjemmefra. Vi bestilte et dobbeltværelse, i den gode tro, at der ville være et soveværelse og et opholdsrum med en sovesofa/ekstra seng.
Dette var dog IKKE tilfældet!
Da vi ankom til hotellet, var det et enkeltværelse med en dobbeltseng og en sovesofa/ekstraseng, og som ekstra service havde hotellet stillet en smadret tremmeseng til rådighed, til min venindes 2 årige barn. - som ikke sover i tremmeseng, og som ville ha smadret samtluge ryghvirvler, hvis han skulle sove i den seng.
Hotellets vandrutschebane var så tør, at børnene sad fast på vej ned i poolen. Børneaktiviteterne var enten for småbørn eller for teenagere, og der stod ikke på aktivitetstavlen, hvor aktiviteterne foregik henne. Vores badeværelse var ved ankomst, smurt ind i indtørret BÆ.
Aftensmaden blev serveret for sent i forhold til børn, så det resulterede i, at der var skrigekoncert børnene imellem, fordi de var sultne.
Vi havde rigtig mange problemer med rengøringspersonalet på hotellet, der gik i vores ting, gemte vores ting for os, og gik ind selvom vi bad om IKKE at få gjort rent.
Vi klagede til vores rejseledere flere gange på ferien, men blev ikke hørt på. Vi ringede til TUIs kundeservice i Danmark, men uden held. Her får jeg en møg fornærmet og næsvis tøs i røret, der fortæller mig vidt og bredt om hvor hun har arbejdet... Det er jeg lidt ligeglad med, når jeg nu er kunden, som ringer for at indgive en klage...
Efter vi er kommet hjem fra vores ferie, mangler vi stadig 3 opladere, 1 powerbank og en bog, som ikke er dukket op. Vi har ringet og klaget til TUI, og har nu også indgivet en reklamation.
Jeg vil anbefale ALLE mine medmennesker, at holde sig MEGET langt væk fra TUI, deres hjemmeside og deres rejser!
TUI holder ikke hvad de lover på deres hjemmeside... Når de skriver familievenligt, er det ikke familievenligt, eller også er det blevet vurderet af en medarbejder uden børn.
TRO ALDRIG PÅ TUI!!!!
30. maj 2017
Uopfordret anmeldelse