Jeg oplever Telmore som et typisk TDC-selskab, med IT-fejl gennem hele processen fra A–Å
Jeg oplever Telmore som et typisk TDC-ejet selskab: Man betaler overpris og får intet til gengæld.
Første problem: Jeg beder om en nummerflytning inden for 1 hverdag. I stedet sker det inden for 7 dage.
Jeg må derfor skrive ind til dem. Det kan man ikke. Chatten er ikke beregnet til Support.
Jeg chatter nu med en AI-robot, der siger jeg skal downloade deres app, så kan man alt. Jeg downloader appen, der har 2 stjerner på App Store. Ja, den app kan ikke engang loade interfacet. Sikke noget amatøragtigt, utestet bras.
Jeg ringer nu ind over flere dage. Det kan man heller ikke, for de har for travlt til at betjene kunderne, så robotten lægger automatisk på.
Nå, jeg kommer endelig gennem ved at ringe til deres afdeling for opsigelse—da jeg reelt bare havde tænkt mig at opsige på dette punkt efter at have prøvet gennem 3 dage at komme i kontakt med Telmore.
Nå, men de løser så problemet og flytter nummeret med det "samme", som jeg oprindeligt havde bedt om.
Da nummeret endelig er flyttet: Første ting, der sker, er at min saldo går i minus, fordi jeg har foretaget et testopkald til mit eget nummer... Til trods for jeg har fri tale inkluderet i abonnementet. Flot.
Igen må jeg henvende mig til Telmore for at løse dette problem. Og igen kendetegnende ved typiske TDC-selskaber, at selv de simpleste ting, kan deres IT-systemer ikke finde ud af. Og man må som kunde ringe ind igen og igen og igen for selv at løse problemerne i disse utestede IT-systemer, hvor man nu også har designet al menneskelig support ud af billedet. Det er nok derfor, at fejlene aldrig bliver rettet, fordi det er umuligt at indberette fejlene, og ingen er lydhøre, intet virker, og apps virker heller ikke, fordi alle menneskerne er erstattet af robotter.
Sidst men ikke mindst, så har jeg en 5G telefon, der understøtter 5G Standalone. TDC har som de eneste i landet et 5Gsa netværk. Det ringede jeg ind om for en uge siden, og blev lovet et opkald med svar på dette spørgsmål. Det har jeg, igen i typisk TDC-stil, ikke fået nogen opringning eller email om. Men kan nu bare konstatere, at det kan min Google Pixel 9 åbenbart ikke bruge ved TDC, da TDC/Telmore ikke har provisioneret simkortet korrekt med 5Gsa-indstillinger. Igen måber man og forstår ikke, at TDC/Telmore investerer i ny teknologi, som man så ikke kan bruge, fordi deres IT-systemer åbenbart også må være designet af AI-robotter med nul kvalitetskontrol.
21. april 2026
Uopfordret anmeldelse