Der arbejder en ung dreng, jeg stiller ham et spørgsmål og han svarer høfligt. Efterfølgende kommer ejeren ud skælder og beder ham om at tørre borde af og ikke snakke. UT forsøger, at forklarer at det var mig der stillede spørgsmål, men ejerens svar var "Det er en uartig dreng". Det findes ikke i mine øjne. Deres golfvogn udlejning er også under al kritik og helt uden system.
Jeg bestilte to covers Jeg skulle bruge til gave. På siden lover de dag til dag levering hvilket jeg havde brug for og betalte ekstra for porto, netop for at få leveret dagen efter. Pakken kom ikke dagen efter som lovet og betalt for. Jeg har sendt en mail med en "klage". Har fået en ubrugelig undskyldning og ingen refusion eller tilbud om tilgodehavende. Så spild af penge at betale ekstra for hurtig levering. JEG HAR EFTER ANMELDELSE PÅ TRUSTPILOT FÅET REFUNDERET PENGE GOR PORTO
22. november 2025
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Mytrendyphone
Hej Michael,
Tak for din anmeldelse.
Jeg kan bekræfte, at din ordre blev sendt afsted lørdag, samme dag som du lagde bestillingen. Normalt skulle DAO have leveret den dagen efter, men desværre oplevede de i denne periode nogle forsinkelser, hvilket betød, at din pakke ikke kom frem så hurtigt som forventet.
Vi forstår godt, at det kan være frustrerende, når man glæder sig til at modtage sine varer, og vi er kede af, at vi ikke kunne leve op til den leveringstid, vi sigter efter. Selvom vi ikke har mulighed for at påvirke DAO’s interne processer, tager vi selvfølgelig ansvaret for, at du som kunde får en god oplevelse hele vejen igennem.
Som en undskyldning for det uventede ophold har vi givet dig gratis fragt på denne ordre.
Tak fordi du valgte at handle hos os – vi håber at få lov at byde dig velkommen igen under bedre omstændigheder.
Med venlig hilsen, Maria Nielsen, Kundeservicechef
Et halvt år efter jeg havde købt støvsuger af middel kvalitet stoppede den med at virke. Den var helt død. Efter utallige mails frem og tilbage hvor de forlangte billeder, video mm af en død støvsuger, var svaret, at jeg skulle købe nyr batteri (på egen regning) Jeg købte batteri, men støvsuger virkede stadig ikke. Ved henvendelse, skulle jeg starte forfra, de ville igen have billeder, videoer mm. Efter 11 mail uden brugbare svar gav jeg op og køber en støvsuger et andet sted. MEGET DÅRLIG SERVICE.
God kontakt og levering inden for acceptabel tid. Jeg havde bestilt tre vare og de skrev den ene ikke var på lager og sendte de andre to. Jeg venter nu på, de får den sidste hjem.
Kære kunde, Tak fordi du tog dig tid til at give feedback om din oplevelse! Vi sætter pris på din kompliment og er glade for at høre om din tilfredshed med vores tjenester. Vi ønsker dig en god dag! Med venlig hilsen, Jeana
Min udlejer har benyttet sig af Vinjeborg ved min fraflytning. Regningen lød på 12100 kr for at male 59 m2 hvor lofter er FibroTech og derfor ikke skal males. Der var ingen særlig slid, kun alm. skruehuller og der er ikke blevet røget i hjemmet. Maling hvidt på hvidt. Til sammenligning fik min kæreste malet 84 m2 for 7400kr ved fraflytning. Ved sammenligning på nettet, ligger prisen på 100-150 kr pr m2 incl lofter. Efter jeg har klaget og bedt om en uspecificeret regning, har Vinjeborg meddelt, at de ved en fejl har taget penge for at male lofter. Derfor er prisen nu 10.300 kr. Jeg mener stadig det er meget dyrt og har bedt om en uspecificeret regning endnu engang. Jeg forstår ikke hvordan man kan komme til at tage penge for et arbejde man ikke har udført i boliger som man maler flere af. Rent fup. Jeg venter spændt på en uspecificeret regning. I forhold til dit svar: Så det du fortæller er, at din pris for maling af væg i 59 m2 bolig, karme og 4 vinduer er 10300 kr? Jeg vil så stille spørgsmålstegn ved, hvorfor i har fundet det nødvendigt at male vinduer og karme. De fejlede intet.
29. juni 2022
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Vinjeborg
Hej Michael. Tak for din anmeldelse. Jeg er lige på ferie og er i dialog med udlejer. Der er fremsendt udspecificeret faktura. Det er korrekt at der var skrevet 2 lofter på som ikke skulle males, det er nu rettet og krediteret. Fejl sker desværre, men heldigvis meget sjældent. Der er i lejligheden også malet karme og fodlister samt vinduer efter hvad jeg kan huske, jeg har ikke flytterapporten med på ferie. Jeg kigger på det med det samme jeg er retur fra ferien.
Jeg er lige fraflyttet bolig ved Heimstaden.dk. Mens jeg boede der regnede det gennem loftet i stuen. Jeg gjorde opmærksom på det. Ved fraflytning 6 måneder efter fejlmelding, var det stadig ikke lavet. Mit gulvvarme virkede ikke og badeværelse fungerede som sauna. Det tog 4 uger inden det var lavet. Ved fraflytning har jeg modtaget en malerregning på godt 12000 kr for at male bolig på 59m2, hvor lofter ikke skal males, jeg har boet der 1 1/2 år, der er ikke røget i boligen og kun almindelige skruehuller der skal repereres Hvidt på hvidt. (Min kæreste fraflyttede bolig ved anden udlejer på godt 80m2, hvor lofter også blev malet og betalte godt 7000 kr for malerarbejde.) Samtidig har Heimstaden.dk tilbageholdt 3000 kr til vand og varme. Jeg flyttede 1.maj så det er til at dække evt. overforbrug i 4 måneder. Jeg har betalt 600 kr aconto og opgørelsen fra sidste år, er med i samme regnskab og viser, at mit gennemsnitlige forbrug er 325kr om måneden. Deres serviceniveau og svar på henvendelser er korte og ikke besvarende på de spørgsmål jeg stiller. Jeg vil ikke anbefale nogen, at leje bolig ved Heimstaden.dk. I forhold til nedenstående svar fra Heimstaden, kan jeg tilføje, at jeg ikke har hørt fra Adam.
24. juni 2022
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Heimstaden Danmark
Hej Michael
Det er vores mål at give alle vores beboere en god serviceoplevelse – også ved fraflytning. Jeg vil gerne følge op på din sag internt, men jeg har brug for lidt for informationer for at kunne slå dig op i vores kundesystem. Jeg kontakter dig i en privat besked herinde, som jeg håber, du vil besvare.
Venlig hilsen Adam, Heimstaden Danmark
______ Opdatering den 8. juli 2022.
Kære Michael
Endnu engang skal jeg beklage de udfordringer, du har oplevet i forhold til boligen. Vi har vision om at skabe boliger med omtanke – Og det er vi ikke levet op til her.
Efter vi har overtaget ejendommen, har vi oplevet problemer med taget, som vi har haft vores Skadeafdelingen ind over. Jeg ved, at du har været kontakt med mine kolleger angående din malerregning, efter den er blevet løftet internt.
Vi tilbageholder 2.000 kr. til varme og 1.000 kr. til vand for at dække et eventuelt overforbrug samt flyttegebyr fra målerfirmaet, som udarbejder opgørelse. Jeg forstår din undren, men gennemsnitsberegning kan desværre ikke bruges i dette tilfælde, når der er betalt aconto for vintermåneder, da de vil være højere end sommermånederne. Hvis du har indbetalt mere, end du har forbrugt, for du selvfølgelig pengene retur.
Tak for din anmeldelse – både ros og ris er værdsat for, at vi kan levere den service, vi gerne vil kendes for.