Cyberstalking er i bund og grund et indgreb i privatlivet. Det begynder ofte med information, du deler online, som du har givet frivilligt – fra opslag på sociale medier til taggede billeder.

Omkring én ud af fem kvinder og én ud af ti mænd(nyt vindue) i USA udsættes på et tidspunkt i livet for stalking, og en stigende del af den stalking foregår via en telefon eller en bærbar computer i stedet for ansigt til ansigt.

Vigtigst af alt er cyberstalking en kriminel handling. Men lovgivningen, der definerer den, varierer rundt om i verden.

Denne guide gennemgår, hvad cyberstalking er, og hvordan det adskiller sig fra andre former for online chikane. Vi ser også på, hvad loven siger i de vigtigste jurisdiktioner. Og du får at vide, hvad du kan gøre for at genkende det, reagere på det og gøre dig selv til et sværere mål fra starten.

Hvad er cyberstalking?

Cyberstalking er gentagen brug af internettet, e-mail, sociale medier eller andre elektroniske midler til at chikanere en person med den hensigt at intimidere eller kontrollere personen. Ligesom offline stalkere har de fleste cyberstalkere tidligere haft et forhold til deres mål, fx som eks-partner, kollega eller bekendt.

De former for chikane, der kan betragtes som cyberstalking, er mange. I 2025 brugte en mand i USA en AI-chatbot(nyt vindue) til at lokke folk til sit offers hjem som led i et syv år langt cyberstalking-angreb. I Storbritannien blev en kvinde idømt 28 måneders fængsel(nyt vindue) for at have lagt skadelige, falske anklager ud online.

”Cyberstalking” bruges løst i sammenhæng med nogle relaterede begreber:

  • Online chikane er bredere end cyberstalking. Cyberstalking-lovgivning kræver normalt bevis for, at adfærden har skabt frygt for fysisk fare, mens lovgivning om online chikane ofte kun kræver, at personen har haft til hensigt at genere eller skræmme dig uden legitim grund(nyt vindue) til kontakten.
  • Cybermobning er et relateret mønster af aggressiv, uønsket kontakt, men begrebet forbindes generelt med mindreårige og skoler snarere end med voksne.
  • Doxing er at offentliggøre en persons adresse, telefonnummer eller andre identificerende detaljer for at skræmme eller udsætte personen for fare. Det er normalt en taktik inden for en bredere stalking- eller chikanesag, og kun få lande behandler det som en selvstændig kriminel handling.

Juridisk set er forskellene vigtige, hvis du prøver at finde ud af, hvilke beskyttelser der anvendes på dig.

Cyberstalking-lovgivning rundt om i verden

Cyberstalking er sjældent en selvstændig kriminel handling. I stedet retsforfølges det typisk i henhold til generel stalking- eller chikanelovgivning. Næsten alle de retssystemer, der er omtalt her, deler ét krav: bevis for et gentaget adfærdsmønster, ikke en enkelt hændelse.

USA

Der findes ikke én samlet føderal ”cyberstalking-lov”. De fleste retsforfølgninger sker på delstatsniveau i henhold til stalking- eller chikanelove, der er udvidet til at dække elektronisk kommunikation. Californien vedtog i 1999 den første delstatslov, der udtrykkeligt nævner cyberstalking som en kriminel handling, og de fleste andre delstater har siden fulgt efter(nyt vindue).

På føderalt niveau kriminaliserer 18 U.S.C. § 2261A(nyt vindue) brugen af rejser mellem delstater eller elektronisk kommunikation med den hensigt at dræbe, skade, chikanere, intimidere eller overvåge en person, når den adfærd forårsager betydelig følelsesmæssig nød eller en rimelig frygt for alvorlig skade. En dom giver op til fem års fængsel som grundstraf.

Storbritannien

Storbritannien retsforfølger cyberstalking i henhold til afsnit 2A i Protection from Harassment Act 1997(nyt vindue), samme lov, der dækker offline stalking. En dom for stalking kan give op til ti års fængsel. For enkeltstående truende eller groft stødende beskeder, der ikke opfylder kravet om et løbende stalkingmønster, kan anklagere i stedet bruge Malicious Communications Act 1988(nyt vindue) eller Communications Act 2003(nyt vindue). I senere tid har Online Safety Act 2023(nyt vindue) indført lovbestemte pligter for platforme med virkning i Storbritannien, hvor stalking og chikane nævnes blandt de former for ulovligt indhold, som platformene specifikt skal tage sig af.

Tyskland

Tyskland kriminaliserer stalking i henhold til afsnit 238 i straffeloven(nyt vindue) (StGB), som blev ændret i 2017 specifikt for at styrke beskyttelsen. Loven dækker udtrykkeligt adfærd, der udføres ”ved hjælp af telekommunikation eller ved brug af [ofrets] personlige data” – herunder at udgive sig for at være personen – hvilket er den direkte bro til cyberstalking. En dom giver op til tre års fængsel, stigende til fem år i alvorlige tilfælde. Cyberstalking-sager i Tyskland retsforfølges ofte også sammen med relaterede forbrydelser som online trusler (afsnit 241 i StGB) eller fornærmelse og injurier (afsnit 185–187 i StGB).

Frankrig

Frankrig behandler cyberstalking i henhold til artikel 222-33-2-2 i straffeloven(nyt vindue), som definerer en form for moralsk chikane som gentagen adfærd, der forringer en persons levevilkår og skader personens fysiske eller psykiske helbred. En dom giver op til ét års fængsel og en bøde på 15.000 €. Frankrigs Digital Republic Act fra 2016 styrkede loven med hårdere straffe for ”revenge porn”(nyt vindue) ved at fordoble fængselstiden og øge bøden til 60.000 €.

Canada

I Canada retsforfølges online stalking i henhold til afsnit 264 i straffeloven(nyt vindue), den kriminelle chikanebestemmelse, der blev vedtaget i 1993. En dom kræver bevis for, at adfærden har fået offeret med rimelighed til at frygte for sin egen sikkerhed eller for sikkerheden hos en person, offeret kender, og den giver op til ti års fængsel. Cyberstalking kan også retsforfølges i henhold til Bill C-13(nyt vindue) (Protecting Canadians from Online Crime Act), som fastslår, at ”kontakten både var gentagen og uønsket”, og at ”ofrene med rimelighed må frygte for deres sikkerhed eller for sikkerheden hos en person, de kender”.

Italien

Italien kriminaliserer stalking som ”atti persecutori” (forfølgelseshandlinger) i henhold til artikel 612-bis i straffeloven(nyt vindue), der blev indført i 2009. Loven dækker gentagen adfærd, der forårsager varig angst eller frygt, en rimelig frygt for en persons sikkerhed, eller som tvinger et offer til at ændre sine daglige vaner. Bestemmelsen nævner specifikt e-mail og tekstbeskeder som eksempler. Grundstraffen varierer fra ét til seks og et halvt års fængsel, og loven er siden blevet styrket to gange, i 2019 og igen i 2023. Offeret skal anmelde forholdet inden for seks måneder efter forbrydelsens forekomst.

Brasilien

Brasilien gjorde forholdsvist for nylig stalking til en selvstændig kriminel handling gennem Lov 14.132/2021(nyt vindue), som tilføjede artikel 147-A til straffeloven. Loven definerer forbrydelsen som gentagen forfølgelse af en person, med alle midler, på en måde, der truer personens fysiske eller psykiske sikkerhed, begrænser personens bevægelsesfrihed eller krænker personens privatliv. Brasiliansk juridisk kommentar behandler cyberstalking som fuldt ud dækket af ”med alle midler”. Straffen er seks måneder til to års fængsel samt en bøde, som forhøjes med det halve, når forbrydelsen retter sig mod et barn, en ældre person eller en kvinde på grund af hendes køn.

Australien

Australien retsforfølger cyberstalking i henhold til afsnit 474.17 i straffeloven(nyt vindue), som kriminaliserer brugen af en ”carriage service” – enhver telefon- eller internettjeneste – til at true, chikanere eller fornærme, med en straf på op til fem års fængsel, og som bemærkelsesværdigt ikke kræver, at anklagere beviser, at offeret faktisk frygtede fysisk skade.

Indien

Indiens afsnit 354D i straffeloven(nyt vindue), tilføjet i 2013, kriminaliserer udtrykkeligt, at en mand overvåger en kvindes brug af internettet, e-mail eller anden elektronisk kommunikation som en form for stalking – en af de mest direkte lovbestemte referencer til cyberstalking-lignende adfærd, der findes nogen steder. Selvom loven specifikt beskytter kvinder mod mænd i stedet for at gælde generelt, har mænd beskyttelse i henhold til en særskilt lov om intimidation(nyt vindue). En første dom giver op til tre års fængsel, stigende til fem år ved gentagelse.

Filippinerne

Filippinernes Safe Spaces Act af 2019(nyt vindue) går længere end de fleste love og nævner ”cyberstalking” direkte som en af flere former for kønsbaseret online seksuel chikane, sammen med uønsket seksuel beskedudveksling og deling af billeder uden samtykke. Det er muligvis den mest direkte reference til cyberstalking som en selvstændig kriminel handling i verden.

Resten af verden

Det juridiske billede er ujævnt og ofte ufuldstændigt internationalt. En vurdering fra Verdensbanken i 2020(nyt vindue) viste, at kun 30 % af verdens økonomier har juridisk beskyttelse mod online chikane, og at kun 12 % beskytter specifikt mod seksuel chikane online. Kun 21 ud af de 190 analyserede økonomier har love, der udtrykkeligt beskytter børn mod online chikane. Nyere forskning(nyt vindue) tyder på, at den lovgivningsmæssige dækning ikke er blevet markant bedre.

Hvorfor cyberstalking er et privatlivsproblem

Enhver form for cyberstalking afhænger af, at en stalker får fat på et stykke digital information. Men uanset omstændighederne er information det, stalkeren bruger som våben mod offeret, og der er mange mulige kilder:

  • Databrokers og søgetjenester for persondata. Disse sider indsamler og videresælger din adresse, dit telefonnummer, din arbejdsplads og oplysninger om din familie, ofte uden din viden, og de er ofte det letteste udgangspunkt for en stalker, der bygger en profil af dig.
  • Metadata for billeder og placering. Fotos, der er taget med placeringstjenester slået til, indeholder integrerede GPS-koordinater i deres billedmetadata. Stalkere har brugt metadata fra fotos fra dating-apps og sociale medier til at identificere ofrenes hjem og arbejdspladser.
  • Stalkerware. Det er kommersiel overvågningssoftware, der er installeret på en enhed, normalt af en person, der har haft fysisk adgang til den, og som giver en misbruger mulighed for at spore beskeder, opkald, browsing og placering.
  • Genbrugte eller svage adgangskoder. En enkelt adgangskode, der er lækket i forbindelse med et databrud af en gammel, urelateret konto, kan være åbningen, der giver nogen mulighed for at overtage din e-mail eller dine sociale medier.

At rydde op i dit digitale fodaftryk er det mest effektive, du kan gøre for at forblive i sikkerhed.

Genkend cyberstalking, reager på det, og beskyt dig imod det

Hvis du bemærker disse tegn, er der muligvis en, der cyberstalker dig

Hvis du bemærker disse tegn, er der muligvis en, der cyberstalker dig:

  • Kontakt, der er overdreven eller kommer i pludselige udbrud
  • Interaktion med gamle opslag på sociale medier, der ville have krævet virkelig indsats at grave frem
  • Trusler eller afpresning, herunder trusler om at offentliggøre private oplysninger eller billeder
  • Forsøg på at få adgang til dine konti eller enheder, eller en falsk profil, der kontakter dig, efter du har blokeret den rigtige
  • Uønsket seksuel beskedudveksling

Det tydeligste signal på, at noget har udviklet sig fra uønsket opmærksomhed til stalking, er, hvis kontakten fortsætter, efter du tydeligt har sagt stop.

Hvad du kan gøre, hvis nogen cyberstalker dig

Hvis du bliver cyberstalket:

  1. Send én tydelig skriftlig besked, hvor du gør det klart, at kontakten er uønsket, og stop derefter helt med at engagere dig.
  2. Dokumentér alt: datoer, skærmfotos og beskrivelser af hver enkelt hændelse.
  3. Anmeld personen til den platform, hvor kontakten fandt sted.
  4. Bloker personen på alle de kanaler, du bruger.
  5. Fortæl det til folk, du stoler på, i stedet for at håndtere det alene.
  6. Hvis det fortsætter, skal du anmelde det til politiet og overveje et kontaktforbud eller en fredningskendelse.

Bemærk om stalkerware: Hvis du mistænker stalkerware på din telefon, kan fjernelse af det give den person, der har installeret det, besked og potentielt eskalere situationen. Hvis du er i et verserende voldeligt forhold, er det en god idé at søge støtte hos en rådgiver for ofre for partnervold, før du handler.

Se denne grundige gennemgang af stalkerware fra Coalition Against Stalkerware(nyt vindue).

Sådan beskytter du dit privatliv:

  • Søg på dit eget navn for at se, hvad der allerede kan findes, og afmeld dig databrokere og websteder til personsøgning. (Bemærk: Det er ikke en engangsløsning, da nye registreringer dukker op igen over tid.)
  • Gennemgå dine online privatlivsindstillinger, og slå geotagging fra på dit kamera og dine apps, så fotos ikke længere indeholder GPS-data.
  • Brug en VPN(nyt vindue) til at skjule din IP-adresse(nyt vindue), så din generelle placering forbliver skjult for alle, der forsøger at spore din forbindelse tilbage til dig – men vær opmærksom på, at en VPN ikke skjuler GPS-data eller beskytter oplysninger, du selv indtaster i en konto.
  • Brug en adgangskodeadministrator til at generere unikke adgangskoder til hver konto, og slå to-faktor-godkendelse til for et ekstra lag af sikkerhed.
  • Brug e-mail-aliasser i stedet for din rigtige e-mailadresse, når du tilmelder dig noget, så tjenester og databrokere aldrig forbinder en ny konto med din identitet.
  • Vær opmærksom på tegn på stalkerware på dine enheder: hurtigt batteriforbrug, ukendte apps eller tilladelsesændringer, du ikke har foretaget.

Privatliv er dit bedste forsvar mod cyberstalking

Cyberstalking er en forbrydelse, og mange lande giver dig en juridisk mulighed for at reagere på det. Men loven virker først bagefter; den mere effektive tilgang er at gøre dine personlige data sværere at finde fra starten.

Det starter med det grundlæggende: en e-mailadresse, der ikke er knyttet til dit rigtige navn, adgangskoder, en stalker ikke kan gætte eller genbruge fra et tidligere databrud, og en internetforbindelse, der ikke offentliggør din placering til alle, der observerer.

Vores mission hos Proton er at hjælpe dig med at beskytte dit privatliv mod overvågning fra Big Tech. Men det er også et godt skridt i retning af at beskytte din personlige sikkerhed.