Langsom og mangelfuld kundeservice
Vi bestilte en GameMate gamerstol fra iHero.dk ifm. vores søns 8-års fødselsdag. På grund af en defekt blev det desværre en meget lang og tidskrævende proces og kundeservicen var ikke noget særligt. Den korte konklusion: hvis vi en anden gang kan købe samme produkt hos en anden forhandler, så gør vi det.
Den lange beskrivelse kan du læse her:
11 Feb: vi bestiller en GameMate gamerstol fra iHero og den afhenter vi d. 20 Feb
19-mar: vi samler stolen om aftalen, men konstaterer at lyset ikke virker.
20-mar: vi kontakter iHero og indsender video så de kan se at lyset ikke virker.
21-mar: iHero beder os forsøge med et andet stik og en anden adapter. Det særlige stik som skal bruges, har hverken vi eller vores naboer.
24-mar: iHero tilbyder 20% refusion af prisen, hvis vi kan leve med at lyset ikke virker. Vi afslår dette tilbud samme dag for det var jo netop det seje lys som vores søn havde glædet sig til.
25-mar: vi får tilsendt en returlabel og skal nu sende stolen retur.
28-mar: vi skiller stolen ad og må efter meget besvær konstatere at det er en umulig opgave at få alt skilt ad og pakket i den oprindelige papkasse.
29-mar: vi kontakter iHero og beder dem sende en ekstra returlabel – det klarer de med det samme.
30-mar: vi pakker og sender stolen retur.
9-apr: iHero konkluderer at de er enig i at lyset ikke virker og skriver at de vil sende en ny stol. Den nye stol kommer dog først på lager i slutningen af april.
29-apr: vi opdager at stolen er på lager på iHeros hjemmeside og kontakter dem straks, da de hverken har kontaktet os eller sendt en ny stol afsted til os.
6-maj: de sender stolen.
8-maj: vi modtager stolen og samler den. Der mangler en lille rund metalskive, men vi orker ikke mere bøvl og finder selv en i vores gemmer. Lyset virker, og nu 7 uger efter vi samlede den første stol kan vi glæde vores søn med hans fødselsdagsgave.
iHero har ombyttet den defekte vare, som de skal, men vi har godt nok lagt utrolig mange timer i at samle, skille, returnere og skrive frem og tilbage omkring dette. Vi kan selvfølgelig ikke klage over slutresultatet, men vi er skuffet over deres kundeservice.