Bestilte et sæt sædeovertræk til vores bil. Elastikkerne var syet yderligt og det ene elastik sprang da vi ville montere dem. Jeg sendte billeder til autofix og de betalte hele beløbet tilbage. Virkelig fin service, handler gerne der igen😊
Den 31 juli 2026 besøgte vi café Livingstone. Vi kom klokken 13 og bestilte mad og drikkevarer og drikkevarerne kom indenfor cirka 10 minutter. Da der var gået 1 time og vores mad stadig ikke var kommet, sagde vi det til personalet som sagde at de ville rykke for maden. Da maden kom var den iskold og da vi sagde det til personalet, tilbød de os ny mad eller pengene tilbage. Vi havde hverken tid eller lyst til at vente længere så vi ville gerne have pengene tilbage. Vi synes vi skulle have det fulde beløb refunderet men vi fik at vide at de kunne ikke give pengene tilbage på drikkevarer. Det synes vi ikke er i orden da vi jo skulle finde et andet sted at spise og dermed bestille nye drikkevarer. Men hun håbede da at vores drikkevarer havde smagt godt!!! Da de ikke sørger for at få ryddet bordene når gæsterne er gået, vrimler det med duer der sidder på bordene og spiser rester og flyver om ørerne på os, det var rigtig ubehageligt Alt i alt en dårlig oplevelse, vi kommer ikke igen.
Fik den bedste vejledning og betjening af Morten i Bauhaus i Vejle i flise og VVS afdelingen. Ham vil vi anbefale at handle med.
12. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra BAUHAUS Danmark
Hej Helle
Tak for din anmeldelse.
Hvor er det dejligt at høre, at du fik så god vejledning og hjælp i flise- og VVS-afdelingen. Vi er glade for, at Morten gjorde en forskel for dig og tog sig tid til at guide dig i den rigtige retning.
Vi håber at kunne hjælpe dig igen næste gang.
Med venlig hilsen Carsten Varehuschef BAUHAUS Vejle
Bestilte en fødselsdagsgave ved Coolshop men finder ud af et par timer senere at modtager af pakken, allerede havde produktet. Jeg forsøger så at annullere ordren men dette kan ikke lade sig gøre. Jeg skriver en mail til Coolshop som skriver at de svarer meget hurtigt men i den svar mail jeg får står der at jeg vil høre fra dem indenfor en 3-4 dage. Så prøver jeg at ringe for at høre om jeg kan nå at annullere varen men jeg kan ikke komme igennem selvom jeg venter længe. Dette var så sidste gang jeg bestiller varer ved Coolshop selvom jeg før har været tilfreds.
5. januar 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Coolshop
Hej Helle,
Tak fordi du tager dig tid til at dele din oplevelse. Vi beklager rigtig meget den frustration, du har oplevet. Det er selvfølgelig ikke den oplevelse, vi ønsker at give.
Når en ordre er lagt hos os, bliver den meget hurtigt accepteret i systemet og sendt videre til vores lager, hvor den bliver klargjort, så vi kan afsende pakker hurtigst muligt. Når ordren først er nået dertil, er det desværre ikke længere muligt at annullere den.
Vi beklager også, hvis du har haft svært ved at komme i kontakt med os. Vi oplever i denne periode mange henvendelser, hvilket kan give længere svartid, men det er naturligvis ikke optimalt.
Som en lille kompensation for ulejligheden har vi indsat nogle Coolshop-point på din konto, hvis du skulle få lyst til at give os en chance mere på et senere tidspunkt.
Havde bestilt to varer der ville blive leveret af to gange. Den ene blev leveret i Fredericia hvor jeg bor og den anden blev leveret Føtex i Svendborg! Jeg forsøgte forgæves at komme i kontakt med PostNord og jeg måtte så betale en sød Føtex medarbejder 100,00 for at sende pakken til mig. PostNord ignorerer min henvendelse. ALDRIG mere PostNord!
Den 5 dec var jeg til bisættelse af min svoger. Mindehøjtideligheden blev afholdt i messe C hvor vi skulle have min svogers livret, klar suppe med boller. MEN vi fik serveret smagløs lunken grønsagsvand fyldt med grøntsager og i min suppe var der 1 kødbolle og resten af vores bord på otte oplevede det samme. Vi var 150 personer og rigtig mange gav udtryk for det samme. Håber ikke min søster betalte fuld pris!
Jeg har nu fået svar fra Stylepit. De betaler returfragten så det er jeg meget tilfreds med.
Jeg købte et par cognacfarvede Ca’shott støvler i str 37 da jeg har dem magen til i sorte og er meget glade for dem. Jeg betaler 59 kr i levering men jeg kan overhovedet ikke få støvlerne på selvom jeg har de samme i sorte. Så jeg har ikke prøvet støvlerne. Nu må jeg så betale næsten det samme for at returnere dem. Det har kostet mig over 100 kr bare for at konstatere jeg ikke kan få støvlerne på selvom jeg har de samme støvler i sorte. Føler jeg får en vare der ikke svarer til det købte. Jeg kommer nok ikke til at handle hos Stylepit mere.
17. november 2025
Besvarelse fra STYLEPIT
Hej Helle.
Vi beklager for fejlen på dine støvler, Vores kunder skal selvfølgelig ikke betale for at returnere en vare som åbenbart er forkert. Fragten til dig kommer tilbage sammen med pengene for støvlene. Vi kan altid hjælpe ved hevendelse til vores kundeservice, vi kan nås via chat og messenger.
Jeg skulle modtage en pakke der ville komme imellem 7-21. Kl ca 14 var jeg nødt til at køre men møder en PostNord chauffør der kontakter den chauffør der står til at levere min pakke. Jeg pointerer tre gange at det er vigtigt pakken bliver sat om i gården og ikke på fortrappen ( jeg bor i eget hus ) Dette var ikke noget problem sagde han men da jeg kom hjem stod pakken på fortrappen ud til gaden så alle kunne have taget den.
Rigtig god oplevelse i power Kolding. God information om fryser og køleskab som vi købte og begge sælgere vi talte med, gav sig god tid. Fik også et rigtig godt tilbud.
31. marts 2025
Besvarelse fra POWER.dk
Hej Helle!
Tusinde tak for din anmeldelse og for, at du deler din gode POWERoplevelse med os & andre!
I POWER elsker vi glade og tilfredse kunder, hvorfor det spreder ekstra smil at læse, at det lykkes!
Vi ser frem til at byde dig velkommen igen i fremtiden! 🤞😊
Købte LeanToys Space Mission Rocket Rumskibe Rumfartøj til mit barnebarn. Det kostede 330,- og var lavet af det billigste plastic. Det ene rumskib havde en plade i bunden til batterier der var skruet på. Da vi åbnede den var der godt nok plads til to batterier men hele indmaden bestod kun af plastic og ingen forbindelse til batterier. Mit barnebarn troede det ville kunne lyse og sige lyde. Jeg handler aldrig der mere og vil advare andre imod det billigste plastic som man betaler mange penge for. Det rebe fup. Opdatering: Jeg har hørt fra Computersalg og de har refunderet mine penge da de ikke var klar over produktets kvalitet. Virkelig fin behandling.
23. september 2024
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra CS MEGASTORE
Hej Helle.
Jeg beklager at du har modtaget en vare som ikke levede op til dine forventninger.
Jeg kan ikke se at du har kontaktet os i kundeservice, så jeg har sendt dig en mail, som jeg håber at du vil svare på.
Rigtig god dag.
Med venlig hilsen. Computersalg.dk | Rikke – Kundeservice
31-05-2024 købte vi pizza dette sted. Vores bekendte ville betale med kort men dette blev afvist. Derfor betalte jeg med kontanter, ca 300 kr. Efterfølgende har de så også trukket det samme beløb på min bekendtes hævekort. Så vi har betalt ca 600 kr for 3 stk pizza. Håber det er en fejl fra Milanos side og at de refunderer ca 300 kr til os. Opdatering: Vi har nu talt med Milano og de har refunderet 300 kr til os. Rigtig fin behandling fra Milanos side.
31. maj 2024
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Milano Pizzaria ApS Fredericia
Kære Helle
Det må helt sikkert være en fejl fra vores leverandør af kasseapparat/dankortmaskine side af hvis den har trukket på trods af afvist. Jeg var ikke selv der dernede pågældende dag. Kom gerne forbi pizzariaet så finder vi en løsning på det. Henrik - Milano Pizzaria ApS
Jeg ville købe en Tefal Nordica 5 l gryde som man finde i alle butikker når man søger. Men i gryden står der 4 l og man kan ikke få en 5 liters gryde. Det er misvisende at skrive det i annoncen og det underlige er at målene passer i de små gryder når man kan købe et sæt med 3 gryder.
Bestilte julefrokost til 14 personer i MENY Fredericia. Ris a la manden smagte som ris i frutti, der var i hvert fald ikke fløde i. Da jeg nævnte det for en ekspedient i slagter afd, blev hun fornærmet og sagde de ikke lavede den selv men at den kom hjem i store spande. Troede MENY stod for gode råvarer og hjemmelavede delikatesser. Har sendt en mail til MENY som de har valgt ikke at svare på.
Undrer mig meget over at Facebook ikke er mere kritiske over for alle dem der sælger bl.a.smykker. De fleste skriver de selv designer guldbelagte, vandfaste smykker til mange hundrede kroner selvom de kan købes for få kroner i Kina. Nogen sælger ringe til 1300 kr som man kan købe i Kina til små 30 kr. De bruger endda fuldstændig de samme billeder som kan findes på kinesiske sider. Og der er mange af disse sælgere og derved mange kunder der bliver snydt, de ved det desværre bare ikke. Må man godt skrive at man selv har designet en vare når det er det rene fup??
Var i fredags på Hannerup skov efter en bisættelse. Virkelig en kedelig oplevelse. Ingen duge eller blomster på borde der havde mærker efter en fedtet klud. Kunstige blomster i vindueskarmene. Kloaklugt i gangen når man kom ind. Spurgte efter hvidvin men fik af vide de ikke havde noget af en halvsur tjener der efter et par timer begyndte at fjerne stole og klappe borde sammen og køre dem væk. Det er et dyrt sted og den ene stjerne gives kun pga af smørrebrødet der smagte godt. Vil aldrig anbefale dette sted til nogen.
31. marts 2023
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Cozy Fredericia
Hej Helle
Jeg beklager at dette er din oplevelse. Jeg er meget ked af at du vælger at skrive din anmeldelse på en anmeldelses side der hører til COZY, da det jo ikke er der i har afholdt jeres arrangement.
Jeg kan dog svare på vegne af Hannerup Skov.
Jeg kan informere om, at det første der skete var at en gæst tissede ud over hele det ene toilet, dette kan skyldes lugten af toilet du omtaler, dette ved jeg at personalet, sørgede for at rengøre med det samme.
Da i næsten alle var gået, begyndte tjeneren stille og roligt, at omstille til det næste arrangement. Dette skulle personen selvfølgelig have spurgt, om var i orden med jer.
Vi er kun i huset når det skal bruges, derfor har vi ikke mulighed for at have friske blomster. Dette kan tilkøbes ved arrangementer når man bestiller.
Til kr. 299,- er der ikke rum til friske blomster, når der både er 2 kokke, 1 tjener, varme, vand, olie til fyret, 2 timers opdækning inden arrangement, 4 timers rengøring efter arrangement der skal dækkes af denne pris, og sikkert mere jeg har glemt.
Forsøgte d. 28-02/23 at bestille rejse til Alanya til 5 personer online. Deres hjemmeside fungerede ikke så vi ringede til Mixx travel og bestilte rejsen den vej. Vi spurgte om evt. rabatter men fik af vide der ingen var. Til vores overraskelse så vi to dage senere, at hvis man skrev Campaign23, ville man få 300,- i rabat pr pers. og den virkede fra sidst i februar til og med 5 marts. Vi skrev en mail til dem og svaret var at salgs konsulenten ikke kendte til koden og hun kunne ikke give rabatten nu hvor rejsen var bestilt. Vi mener nu at de sagtens kunne nå at fratrække rabatten på restbeløbet på over 16.000 kr. Ærgerlig oplevelse første gang man rejser med Mixx travel.
28. februar 2023
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Mixx Travel
Hej Helle,
Tak for din anmeldelse.
Som tidligere oplyst på mail, har I bestilt jeres rejse imellem de to rabat koder vi har haft har været gældende.
Dette har vi desværre ikke mulighed for at gå ind og ændre på.