LM

Lotte M

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af ponytailness


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig dårlig service

Svært at give mere end 1 stjerne, når man her over en uge efter bestilling stadig ikke har modtaget varen, og ikke kan få svar på, om den overhovedet er sendt.

Bestilte søndag, og modtog onsdag.
Det var dog en forkert farve, hvilket jeg med det samme skrev og gjorde opmærksom på (onsdag middag). Over et døgn senere (torsdag sidst på eftermiddagen) blev der svaret, at der ville blive sendt en ny afsted i den rigtige farve. Jeg svarede med det samme, og spurgte, om det kunne lade sig gøre at sende, så jeg kunne nå at få den til lørdag, hvor jeg skulle bruge den. Fredag blev der svaret, at det kunne ikke garanteres, da det afhang af afhentning. Fair nok, men hvis jeg havde haft en webshop, havde jeg pakket og sendt med det samme, jeg blev gjort opmærksom på fejlen - altså onsdag/torsdag, og så kunne den sagens være nået frem til lørdag.
Lørdag skrev jeg og spurgte, om den var afsendt, da jeg ikke havde modtaget tracking nr. Intet svar, og noget tyder på, at den ikke er sendt, da det nu er tirsdag, og jeg stadig ikke har modtaget noget - heller ikke svar på mit spørgsmål fra i lørdags om den er sendt . Ingen besked om at der afholdes sommerferie eller andet, som måske kunne forklare den lange ventetid.

13. juli 2026

Anmeldelse af Nordiskguld


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Meget positiv oplevelse i Aalborg afdelingen

Var lidt skeptisk, men det blev fuldstændig gjort til skamme. Max håndterede det hele professionelt og meget serviceminded, så man helt glemte håndværkerne, der rendte rundt omkring os.
Ca 3 timer efter jeg forlod butikken, stod pengene på min konto. Kan varmt anbefales.

28. november 2024
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Damkjær Sko


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Virkelig god kundeservice

Ringede til butikken for at spørge til et par sandaler. Hende jeg talte med var virkelig hjælpsom og serviceminded. Hun gik ned i butikken for at finde sandalerne og tage billeder til mig, som hun sendte med det samme på SMS. Hun prøvede dem endda på for at hjælpe ift hvordan de var i størrelsen.
Eneste minus er, at deres returfragt er meget dyr (61 kr) ift mange andre steder, hvor det kun koster 29-39 kr. Heldigvis blev det ikke et problem denne gang, da sandalerne var som beskrevet og passede perfekt, og derfor får de ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ for den gode service.

4. september 2024

Anmeldelse af Camilla Krøyer Jewellery


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Modtaget smykke med fejl - ingen svar fra kundeservice

Min datter har fået en halskæde af sin mormor i julegave. Da hun vil have den på et par dage senere, opdager vi, at der er en fejl på den. Jeg skriver til kundeservice for min mor (som er en ældre dame) samme aften (d. 27/12) og får et autosvar, at de har travlt, og derfor er svartiden pt op til 3 hverdage. Der er nu gået over en uge og jeg har intet hørt, så det kan kun blive til én stjerne, når man både sender et smykke med fejl og ikke svarer på henvendelse herom.

27. december 2023
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Camilla Krøyer Jewellery

Hej Lotte,

Jeg beklager dybt, at der var en fejl på den halskæde, din datter modtog som gave, og for den ventetid, du har oplevet med vores kundeservice.

I dagene op til nytår havde vi lukket vores telefonlinje for at kunne håndtere alle julegaveombytningerne så effektivt som muligt. Efter helligdagene har vi arbejdet hårdt på at håndtere alle henvendelser, der er kommet mellem jul og nytår. Vi behandler dem i den rækkefølge, de er modtaget, og gør vores bedste for at nå så mange som muligt hver arbejdsdag.

Jeg kan se, at min kollega allerede har behandlet din reklamation angående den defekte halskæde.

Endnu engang beklager jeg den ventetid, du har oplevet, og håber på din forståelse.

De bedste hilsner,
Valerie / Camilla Krøyer Jewellery✨

Anmeldelse af Callisto Jewellery


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Ingen svar fra kundeservice

Opdateret:
Har nu fået kontakt til deres kundeservice. Det ser ud til, at der er sket en misforståelse og teknisk fejl. Jeg afventer pt at modtage et nyt sæt ørestikker (i forhåbentlig bedre kvalitet).
Efter vi har fået kontakt, har de håndteret det meget professionelt og i en høflig tone på trods af min frustration, så det trækker selvfølgelig op.

Fine smykker og rigtig hurtig levering.
Desværre var den ene ørestik lidt bøjet i den ende, hvor låsen sidder, som gør det lidt svært at ramme og skrue ordentligt på.
Skrev til kundeservice med billede af det d. 17/11. Har forståelse for, at der kan være ekstra travlt pga black friday, men nu er det en uge siden, og jeg har intet hørt. Det trækker desværre oplevelsen ned for mig.

17. november 2023

Besvarelse fra Callisto Jewellery

Kære Lotte,

Tak for din anmeldelse.

Jeg kan desværre ikke se at du har skrevet en besked til os.

Du må gerne kontakte os på support@callisto-jewellery.com eller benytte vores formular via hjemmesiden, vi svarer altid inden for 24 timer selv i travle perioder.

Selvfølgelig skal du have et nyt par ørestikker, og vi sender dig også en gave med som undskyldning.

Ser frem til at høre fra dig.

Jeg ønsker dig en rigtig god dag.

OPDATERING:

Vi har stadig ikke modtaget en mail fra dig. Hvis du ser denne besked bedes du kontakte os med det samme, så sender vi straks et par nye ørestikker afsted til dig.

De bedste hilsner
Pia Larsen
Callisto Jewellery

Anmeldelse af Trendsales


Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Godt koncept, men alt for højt gebyr

Opdateret: købte en vare til 50 kr og skulle betale 9,5 i gebyr. Hos Reshopper betaler man 3,5% og er også beskyttet, når man handler gennem dem.
Jeg lavede 3 handler på Trendsales forud for denne anmeldelse. Den eneste der gik som det skulle var den, hvor vi fandt en løsning med udveksling af tlf.nr og jeg så afhentede.
De 2 andre betalte jeg de høje gebyr og porto til, og da de kom frem var den ene plettet, og den anden lugtede langt væk af røg. Så ja, holder mig til Reshopper, hvor jeg har lavet mange gode handler til markant lavere gebyr.

Rigtig godt koncept, men alt for højt gebyr (19%).
Har haft en profil i mange år, men bruger den kun i "nødstilfælde" pga gebyret. Vil hellere bruge reshopper, hvor gebyret er markant mindre, og der er mulighed for at udveksle oplysninger i forbindelse med afhentning (på Trendsales kan man ikke udveksle tlf.nr, så man kan overføre inden afhentning).

16. september 2023
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Trendsales

Hej Lotte,

Vi er glade for at høre, at du synes det er et godt koncept.

Det er helt rigtigt at vi tager et gebyr i form af "køberbeskyttelse" og "sælgerbeskyttelse". Det er de to gebyrer, der er grundlaget for det trygge handelssystem, som vi har i dag.

Hvis du sælger en vare, der - mod forventning - ikke kommer frem til køber eller beskadiges under forsendelsen, får du stadig dine penge for salget - selv når du sælger en dyr vare, får du fuld forsikring for op til 100.000 kr. Denne sikkerhed kan garanteres, fordi der betales køber- og sælgerbeskyttelse bestående af et sikkerhedsgebyr på 1,5-7,0% af varens pris + et transaktionsgebyr på 1,50-7,00 kr. afhængig af hvorvidt du er sælger eller køber, varens kategori og varens pris. Det eksakte beløb vil altid tydeligt fremgå, inden man foretager købet.

Du kan læse lidt mere om det her også: https://help.trendsales.dk/da/articles/101-koberbeskyttelse
https://help.trendsales.dk/da/articles/82-saelgerbeskyttelse

Vi opfodrer til at man ikke deler sit telefonnummer, da det gennem vores handelssystem ikke er nødvendigt. Ønsker man alligevel at udveksle telefonnumre, og klare betalingen derigennem, har man handlet uden om vores handelsystem, og er altså ikke omfattet af vores sælger- og køberbeskyttelse.

Har du nogle yderligere spørgsmål til dette, så hiv endelig fat i vores support på support@trendsales.dk!

De bedste hilsener
Trendsales

Anmeldelse af Coolshop


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Kun gode oplevelser

Har handlet hos coolshop mange gange og har altid fået en god service.
Vi bor i nærheden og henter ordrer selv, og de er som regel klar til afhentning samme dag, som vi bestiller.
Der har heller aldrig været problemer de få gange, vi har returneret et køb.

1. september 2023
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Rito.dk


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Fin service og hurtig levering

Super fin service ift prisgaranti, som sparede mig for en del penge. Kunne dog godt ønske, at de lige skrev, at det var godkendt ift prisgarantien, når de sendte leveringsbekræftelse.
Dog mindre detalje, som ikke vil afholde mig fra at handle der igen.

1. september 2023
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Cafe Luna


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig uhøflig!

Jeg er kommet rigtigt meget på café Luna i tidernes morgen, og havde derfor gennem MigogAalborg bestilt vouchers til brunch. De kommer så ikke til at blive brugt.

I starten af ugen skrev jeg til caféen, hvad tilbuddet indebar, da det er et par måneder siden, at jeg har købt det og ikke lige umiddelbart kunne finde info om det. Det svarede de aldrig på.

Vi fandt infoen af anden vej, og bookede bord via deres bookingsystem. Der kom aldrig en bekræftelse, så jeg skrev dagen efter.

De havde umiddelbart intet modtaget fra mig, men ville undersøge det.
Da jeg ikke havde hørt noget dagen efter skrev jeg, om de mon havde fundet ud af noget.

Der er så åbenbart sket en fejl i enten min eller deres mail, for hun havde åbenbart svaret mig, som jeg så har overset (men ifølge hende har svaret på).

Under alle omstændigheder kan man godt tale pænt til sine (potentielle) kunder. Men hun starter med at skrive "seriøst??" Og så ellers en svada om, at hun har svaret mig, at jeg har svaret og dog bare kan se min mail/billede som hun har vedhæftet, efterfulgt af en opgivende emoji.

Er ret målløs over den tone, og har aflyst vores booking, hvilket jeg kan se på anmeldelserne herinde nok er meget fornuftigt.

Virkelig ærgerligt, for engang var det en rigtig god café...

9. september 2023
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af ABOUT YOU Nederland


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig dårlig service, hvis de kommer til at sende en forkert vare

Jeg har købt en del varer hos About you, og så længe, der ikke er noget, man skal bruge kundeservice til, er det et ok sted at handle. De har dog lidt lang leveringstid, men det kan man leve med (levering og returnering er gratis.

Desværre overskygger min seneste oplevelse, de andre gange. I slutningen af juli bestiller jeg et par badesandler. De ankommer efter en uges tid, men er både forkert vare og størrelse. Jeg kontakter dem med det samme. Pga. travlhed går der et par dage inden de vender tilbage med det svar, at de desværre ikke kan lave en ombytning, så jeg kan sende varen retur og lave en ny bestilling. Varen var på tilbud, da jeg købte den, hvilket den ikke længere er, så selv med den rabatkode på 25% de tilbyder mig som kompensation, bliver den dyrere. Det gør jeg dem opmærksom på, men får nu ingen svar.

Har aldrig oplevet noget lignende. Det er hændt ved andre firmaer, at de har lavet en fejl, og så har de altid været behjælpelige med at fremsende den rigtige vare. Det er jo ikke en ombytning jeg beder om, men en udbedring af deres fejl, som de jo tjener på, hvis jeg skal følge deres anvisninger, og købe varen på ny til den højere pris. Det er helt hen i vejret!!

8. august 2022
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Zalando


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Find et andet sted at handle – elendig ligeglad kundeservice med standardsvar og total ansvarsfraskrivelse

Bestilte d. 24/6. Modtog bekræftelse om levering ville finde sted mellem 28/6 og 1/7.
28/6 kan jeg på postnords app se, at de har registreret den, men ikke modtaget den. Det ændrer sig ikke, og få dage efter, kan jeg se, at der står på Zalandos side, at den er forsinket.

D. 4/7 tjekker jeg igen postnords app, hvor der stadig står, at de har registreret den, men ikke modtaget den. Jeg skriver derfor til Zalandos kundeservice for at høre, hvad status er.
Kort efter modtager jeg en standardmail om, at de har modtaget min returnering?! Jeg ringer derfor til deres kundeservice, hvor jeg taler med Dilanur, og beder om at få min ordre sendt igen med ekspress levering, da jeg jo står og skal bruge det. Hun vil undersøge, hvad de kan gøre for mig og skrive til mig.

Senere på dagen får jeg svar, at min ordre er på vej retur til deres lager og da pakken indgår som en returnering, er det desværre ikke muligt at eftersende pakken.
Derudover skriver de, at jeg ”skulle have modtaget en e-mail om leveringen af pakken, de kan dog ende i spamfilteret. Jeg vil anbefale dig at tjekke om det eventuelt skulle være tilfældet”. Det er IKKE tilfældet, da den jo aldrig er blevet sendt (jf. postnords oplysninger).

Det er lidt pudsigt, at der i den mail de sender ud om, at pakken er sendt, står at pakke vil ligge på det ønskede leveringssted i 14 dage, hvorefter den sendes retur. Her har den, hvis den overhovedet er sendt (hvilket jeg tvivler stærkt på), kun ligget i max 4 dage, før den er sendt retur. Så noget stemmer ikke helt overens.

Derudover fik jeg denne helt fantastiske hjælp til at få mine varer:
”Hvis du fortsat er interesseret i varerne, beder jeg dig om at afgive en ny bestilling. Hvis varen ikke er på lager, så kan du klikke på “Påmind mig” ud for den udsolgte størrelse, eller på “Giv mig besked” under den valgte størrelse, når du ser på varens produktside. Hvis varen kommer på lager igen, så modtager du en e-mail fra os. Vær opmærksom på, at varen ikke er reserveret, og det er først-til-mølle-princippet for alle, der modtager påmindelsen”
Sjovt nok var varen ikke længere på lager!!

Jeg kan på ingen måde anbefale at handle hos Zalando, der er ingen hjælp at hente, total standard besvarelser og ansvarsfraskrivelse. Der findes andre steder med meget bedre kundeservice (fx About You), som gerne vil hjælpe, når der er problemer, tager ansvar og endda giver kompensation (fx større rabatkoder).

4. juli 2022
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af 24hshop.dk


Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Retur adresse er i Sverige

Ok leveringstid (dog ikke den hurtigste) og varen er fin til prisen (dog kan jeg ikke bruge den (clip in hestehale), da mit eget hår er for tykt og dermed sidder den ikke pænt over det).
Men returadressen er i Sverige! Det er selvfølgelig min egen opgave, at tjekke op på det inden jeg køber, men havde ikke tænkt over det, da websiden jo ender på .dk. Synes godt det kunne være mere tydeligt.

13. januar 2022
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra 24hshop.dk

Kære Kund,

Vi beklager den lange svartid her på Trustpilot.
Vi har være lidt udfordret med et bytte til ny pakke leverandør samt andre faktorer, der har gjort at vi har haft den prioritet at få pakker afsted så hurtigt som muligt, frem for support. Vi nu helt færdige med vores udviklingsarbejde og klar med endnu bedre service til vores kunder.

Skulle du stadig opleve et problem med et køb eller mangler svar på et spørgsmål må du gerne kontakte os her https://www.24hshop.dk/kundeservice

Rigtig god dag
Mvh 24shop.dk

Anmeldelse af FLOWR


Bedømt til 2 ud af 5 stjerner

Leverer ikke til tiden

Jeg har bestilt fra flowr ca 5-6 gange og det er nu anden gang, at der er problemer med en levering. Ikke så god statistik (kundeservice håndterer dog sagerne pænt).
Denne gang er fejlen dog noget større og pengene retur kan ikke rette op på, at min veninde ikke får buketten på sin runde fødselsdag, men først om 2 dage pga "logistiske udfordringer"!! Jeg bestilte den i torsdags - altså 4 dage før den skulle leveres, så der burde have været tid nok til at planlægge. Nu går der så næsten en uge fra bestillingsdato til leveringen finder sted. Slet ikke godt nok.
Levering til tiden er alfa og omega i sådan en branche, da en fødselsdag o.lign jo er den dag, det er, så det bliver sidste gang jeg bruger flowr.

20. december 2021
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra FLOWR

Hej Lotte

Tak for din anmeldelse.

En buket er sjældent bare en buket. Der ligger en masse omsorg og tanker bag. Vi er derfor enormt ærgerlige over at læse om din oplevelse. Det er på ingen måde hvad du med rette kan forvente af os.

Vi ønsker til hver en tid, kun at skabe gode oplevelser for vores kunder, så det er jeg oprigtigt ked af, er glippet her.

Vi har selvfølgelig taget din anmeldelse med videre til yderligere efterretning, så vi fremover kan forbedre os.

De bedste hilsner
FLOWR

Anmeldelse af e-Boks


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Dårlig kundeservice og total ansvarsfraskrivelse

Efter at e-boks har fungeret fint i mange år, har jeg nu (som mange andre kan jeg se) fået problemer med manglende notifikationer både på mail og sms.

Jeg tager kontakt til e-boks’ support og får et standardsvar tilbage. Havde jeg bare fået standardsvaret med, hvad jeg kan prøve at gøre for at få notifikationerne igen, havde det været acceptabelt. Men jeg bliver provokeret af, at de til sidst skriver, at det er mit eget ansvar at tjekke min indbakke. Ja tak, det er jeg udmærket klar over, men det burde også være deres ansvar, at den service de udbyder virker, og det gør tydeligvis ikke for flere.

Efter at have fulgt deres instruks, fik jeg i en meget kort periode mail notifikationerne igen, men stadig ikke sms notifikationer – dette kan jeg dog leve med. Men hurtigt derefter fik jeg igen problemer med, at jeg kun fik nogle notifikationer med stor forsinkelse eller slet ingen.
Ved kontakt igen til e-boks’ support får jeg samme standardsvar med samme provokerende afslutning om, at det er mit eget ansvar at tjekke min indbakke.

Jeg er i en situation, hvor jeg jævnligt får post i e-boks, men ikke ved hvornår, så jeg må ind og tjekke min indbakke flere gange dagligt.
Det er simpelthen ikke godt nok, men de virker totalt ligeglade, og man kan jo desværre ikke bare lade være med at bruge e-boks, hvilket et helt tydeligt i deres måde at håndtere kunder på ☹

22. oktober 2021
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Hotel Menstrup Kro


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig dårlig kundeservice - arrogant, ligeglad og ansvarsfraskrivende

Havde bestilt en overnatning til min mor gennem Expedia (som har håndteret deres del rigtig fint). Fik bekræftelse, at reserveringen var gået igennem, så tænkte på ingen måde på at tjekke kroens hjemmeside ift. at være åben under corona. 2 dage før ankomst modtog jeg tilmeld en sms fra kroen, hvor der stod, at de glædede sig til at tage imod mig, samt et link til deres infoside, hvor der intet stod om, at de var lukkede.

Da min mor ankommer om aftenen, er kroen lukket. Hun kontakter dem og får en ret ligeglad og uhøflig behandling af den kvindelige medarbejder. Hun siger, at der er sendt mail ud om, at der er lukket, hvilket jeg aldrig har modtaget. På min mors spørgsmål, gentager hun bare det med mailen. Hun er ikke behjælpelig med at oplyse navne på hoteller i område min mor kan prøve at kontakte for at høre, om de er åbne – det er åbenbart ikke hendes problem. Dette er jo helt korrekt, men lidt almindelig forståelse og hjælpsomhed, kunne have været rart – min mor er en ældre dame og havde kørt hele vejen fra Nordjylland.

Da jeg kontakter kroen omkring det, får jeg samme totalt ligeglade og ansvarsfraskrivende holdning fra Lene. Hun mente det var Expedias skyld (hvilket det jo ikke er, da de oplyste mig om, at kroens bookingsystem var åbent, og det var jo også kroen, der sendte sms ud 2 dage før), og ville kontakte dem og sende mig deres svar. Jeg havde jo selv kontaktet dem, hvilket jeg fortalte hende. Jeg nævnte flere gange den sms, de havde sendt til mig, men det undlod hun fuldstændigt at forholde sig til. Ift. at hjælpe med navne på andre overnatningssteder til min mor, svarede hun bare, at hun jo altså ikke vidste, hvad der havde åbent og lukket. Dette er sikkert rigtigt nok, men igen, det ville have været helt almindelig god service lige at oplyse et par steder i området, min mor selv kunne have kontaktet.

Jeg har rejst meget i både Danmark og udland og har meget sjældent oplevet så ligeglad og dårlig service. Kan på ingen måde anbefale Menstrup kro.

8. april 2021
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af TakeNOW


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Virkelig dårlig kundeservice

Jeg kan kun tilslutte mig de dårlige anmeldelser.
Jeg har været i butikken i Nørresundby én gang for at handle. Her fik min veninde og jeg en rigtig god betjening af den søde unge ekspedient. Det gjorde mig interesseret i at leje en stand hos dem. Jeg kontaktede dem skriftligt og fik også i starten venlige og hjælpsomme svar. Da jeg kontakter dem igen efter et stykke tid for mere uddybende svar, starter deres første besked til mig med: "som jeg har skrevet til dig før..." ikke noget hej eller venlig hilsen. Tonen fortsætter sådan og jeg har nu opgivet at få en stand der, da jeg ikke bryder mig om den tone. Jeg har haft stand andre steder, hvor der venligt og tålmodigt er blevet svaret på mine spørgsmål.
Jeg kan se, at take now på facebook nu efterlyser bedre anmeldelser her på siden. Jeg tænker at gode anmeldelser er noget man skal gøre sig fortjent til - og de kunne jo starte med bare at forholde sig til kritikken de får herinde.

13. august 2020
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Moreland A/S

Anmeldelse af Kokken & Jomfruen


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Positivt overrasket

Vi var meget skeptiske, da vi havde hørt en del blandede anmeldelser. Men de havde lige menuen, der passede til vores behov og så var de billige. Da der var en fejl i ordren og der kom et autosvar på vores henvendelse, blev vores skepsis og bekymring forstærket, men heldigvis endte vi med at blive meget positivt overraskede. Ved senere kontakt, fik vi fat i "et rigtigt menneske" og fik en god og meget forstående og imødekommende service. Maden kom til tiden, der var rigeligt, kødet var mørt og det hele smagte rigtig godt.

16. december 2019
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Cykelpartner.dk


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Trukket penge for gratis vare, og ingen svar ved henvendelse

D. 28/11 bestiller jeg en cykelhjelm og der står, at der følger et gratis sæt cykellygter med ordren. Det er jo dejligt.
D. 3/12 får jeg en mail at ordren er afsendt, men at der mangler en vare. Jeg skriver til dem for at høre, om det er cykelhjelmen og hvornår de forventer, at den afsendes, da det er en julegave. Der kommer et autosvar med at de vil vende tilbage inden for 48 timer.
Da jeg ikke har hørt fra dem efter 48 timer, skriver jeg igen - også fordi, at jeg nu kan se, at der er trukket 20 kr. for de "gratis" cykellygter, og at der på hjemmesiden står, at de ikke ved, hvornår cykelhjelmen kommer på lager igen.
Jeg får igen et autosvar om, at der er lidt længere svartid i øjeblikket og hvis det haster, så opfordres man til at ringe til dem. Det prøver jeg så i dag, men får en telefonsvarer, at de er ved at installere nyt system, så telefonen besvares ikke, de henviser til, at man mailer i stedet. Det vil altså sige, at man ikke kan få fat i dem, hverken på mail eller telefon. Det er bare under al kritik og virker ret mistænkeligt. Det er helt sikkert sidste gang jeg handler her!!!

9. december 2019
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af Evermart.dk