Utrolig skuffet
Hold da op - en rutsjebane tur med jer…
Grundet de 2 stjerner skyldes Asker fra jeres kundeservice, tak til ham for forståelsen og den gode service.
Vi starter med at bestille en sofa og den bliver leveret den dag vi skulle flytte ind i lejligheden. De to mænd der skal flytte den op, starter med at påstå at de bare skal lægge den på fortovet. Vi fortæller dem, at vi har betalt 399,- for at få den flyttet op i vores lejlighed. Jeg kunne fra start af, mærke på de to mænd her, at de bare ikke orkede mere – og helt ærligt. Det kan jeg godt forstå. Det er hårdt at flytte for en masse familier og flytte sofaer op og ned af trapper osv. Men ærligt – vi havde betalt 399,- for den ekstra service. Vi forventer at der kommer en ekstra service ud af det. De var overhovedet ikke villige til at gøre noget for os. De gør alt, for ikke at yde den service vi har betalt for. De giver os ikke noget valg, og de tager sofaen med tilbage igen, selvom målene passede med de mål som I har opgivet på jeres hjemmeside.
Jeg taler så med Asker fra jeres kundeservice og han forstår vores situation og yder en fantastisk service. Tak for det. Vi bestiller så endnu engang en sofa ved jer og får den leveret i går. Min kæreste tager plastikken af og jeg siger så, at det ikke er den rigtige farve. Vi tjekker efter på jeres hjemmeside og ser så at I har sendt den forkerte sofa. Vi har en nu en sofa, som ikke er pakket helt ud og ved ikke, hvad vi skal gøre. Jeg sendte jer en mail efter at have snakket med en servicemedarbejder som ikke kunne forstå vores situation. Fik en mail tilbage, der kunne gå op til en uge før jeg fik et svar. Jeg må indrømme, at jeg er ved at miste min tålmodighed. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente, men jeg må indrømme at den drømmestart min kæreste og jeg havde håbet på, i vores nye lejlighed, er slet ikke sket. Vi mangler en sofa, eller den rigtige sofa vi har bestilt og betalt for. Jeg håber på jeres forståelse og vi ønsker I tager kontakt til os hurtigst muligt, så vi kan finde en løsning på alt dette besvær der er forekommet. Jeg er klar over vi alle bare er mennesker og der kan ske fejl, men jeg forventer en kompensation for dette.
7. september 2017
Uopfordret anmeldelse