Én stjerne er en stjerne for meget.
Denne anmeldelse vedrører Jysks ‘Click & Collect’-service - eller mangel på samne:
Jf. Jeres service på hjemmesiden og gennem bestilling/betaling blev det proklameret, at varen kunne afhentes d. 30. December fra 13-20, hvis man ellers ville bestille d. 28. Kl. 23.59. Ligeledes at beløbet først ville blive trukket, når varen var afsendt.
Da jeg ville afhente d. 30. december kl. 13.30, beklagede jeres ansatte ved udleveringen - alle varerne sendt fra hovedlageret var beklageligvis ikke kommet til butikkerne og det ville tidligst være klar kl. 19, hvilket jo også var indenfor det aftalte tidsrum.
Der var sket en fejl, men de kunne ikke hjælpe yderligere. De kunne ej heller finde varen frem i butikkernes lager/hylder, da kunderne jo bare kunne annullere web-ordren og på den måde få varen og undlade at betale.
Jeg, som kunde, bliver ikke ydet den service, som jeg havde betalt for - pengene var på det tidspunkt allerede trukket fra min konto og der stod JEG og blev indirekte beskyldt for at ville snyde jer?
Det var da netop mig, der var blevet snydt?
Jeg så derfor helst at få annulleret ordren og tilbageført beløbet med det samme - jeg måtte finde en anden løsning og havde derfor ikke råd til at ‘mangle’ beløbet på min konto.
Opkaldet til jeres kundeservice gav desværre samme melding og ingen yderligere hjælp eller forståelse - tværtimod:
Jeg citerer:
“..Du har misforstået vores service, bliver varen leveret kl. 19 i det aftalte tidsrum 13-20, så har vi overholdt vores del af aftalen - uanset omstændighederne, så må DU jo have misforstået det..”
“..Du kan ikke få annulleret din ordrer eller få tilbageført beløbet førend varen er kommet frem til butikken - vi kan jo ikke kreditnotere for varer VI ikke er i besiddelse af - det er jo alt for usikkert for os..”
“Du må ringe tilbage, når du får en sms fra os, der indikerer at varen er kommer frem til butikken - dernæst kan vi tilbageføre beløbet indenfor de første hverdage..”
Kan I se, hvad I praktiserer?
Hvis ikke det er synligt nok, så nyd den optagelse af samtalen, som jeg gav mit samtykke til at I skulle benytte til at forbedre jeres service - der godt materiale til selvindsigten.
Det er vigtigt at understrege, at jeg er helt klar over at I måske ikke bar selve skylden for at der er sket en fejl vedrørende logistikken, men det er vel ikke KUNDENS ansvar, at I, jeres bestilte vognmænd, COVID-19 eller noget som helt andet på JERES side af ‘skranken’ ikke formår at leve op til den ydelse, som I SELV udbyder?
Herre Gud, alle laver fejl og det kan ske, men det er sagen underordnet - det handler om at tage ansvar og løse udfordringer på bedste vis for begge parter og det gør i fa’me ikke ved næsvist at insinuere at kunden både er mindre begavet og formentlig også har til hensigt at stjæle fra jer - usmageligt og sørgerligt.
Jeg har oprigtigt ondt af jer - det er et usundt værdisæt for en virksomhed.
Tankerne løber imidlertid afsted.
Hvem har pt. de penge I trak på min konto for en varer og service I ikke kunne levere? Hvem har snydt hvem og hvem pegede på tyven?
Hvorfor har jeres kundeservice ikke åbent idag d. 01.01.2021, som ellers I anfører på jeres hjemmeside?
Har I nogle terminer, som I ikke selv kan betale uden jeres kunders forudbetaling? Har I brug for hjælp?
Ja, jeg ved ikke hvad jeg snart skal tro, men jeg håber dælme at I strammer op og er jeres ansvar voksent her i 2021 - miraklernes tid er ikke forbi.
I er meget velkommen til at kontakte mig, hvis I har brug for yderligere hjælp til at styrke jeres virksomheds politik eller andet fundamentalt - jeg beskæftiger mig med selvsamme område og udbyder ikke selv en service, som jeg ikke kan leve op til.
Held og lykke til jer og må andre kunder have en bedre oplevelse fremadrettet <3
January 1, 2021
Unprompted review