Anmeldelse af Cafekik


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

0/5 stjerner

0/5 stjerner – uden tvivl den værste caféoplevelse vi nogensinde har haft.

1. maj “Late Night” i Hillerød var ellers super hyggelig med fantastisk stemning i byen. Vi var 4 personer, der gerne ville afslutte aftenen med nogle drinks hos Café KIK. Det skulle vi aldrig have gjort.

Da vi kom ind, ventede vi omkring 10 minutter uden at få et menukort. Ingen ansatte henvendte sig til os, så vi måtte selv gå ind og hente menukort. Derefter ventede vi endnu 10 minutter uden at nogen tog imod vores bestilling. Til sidst måtte vi selv stoppe en medarbejder, der gik rundt og ryddede op.

Restauranten var på ingen måde fyldt. Der var kun få mennesker tilbage efter koncerten sluttede omkring kl. 20:55.

Vi bestilte to kander Gin Hass. Drinksene kom først cirka 25 minutter senere, og allerede dér var oplevelsen absurd. Tjeneren bad os simpelthen om selv at tage kanderne ud af hænderne på ham, fordi han “ikke kunne”. Hans negle var sorte, og glassene vi fik serveret var beskidte med sort bundfald og så ud som om de allerede havde været brugt.

Vi bad venligt om nye glas og nogle servietter, fordi der blev spildt drinks ud over en af os. Han kom aldrig tilbage med servietterne. Nye glas kom først omkring 10 minutter senere. På det tidspunkt havde vi ventet over en time på to kander drinks.

Da vi til sidst gik ind for at forklare, at vi ikke ønskede at betale for en så elendig oplevelse, blev situationen endnu værre.

En kvindelig medarbejder/manager med kort rødligt hår, briller og bøjle afbrød konstant mens vi forsøgte at forklare situationen. Hun sagde direkte, at hun “ikke havde tid til at lytte”, selvom der bogstaveligt talt kun sad ét par inde i restauranten.

Da jeg forsøgte at forklare oplevelsen roligt og respektfuldt, begyndte hun at komme med personlige kommentarer som:
“You are not normal”
“You are giving me bad vibes”
“Why are you standing so close to me”

Det er fuldstændig uacceptabel opførsel overfor betalende kunder — især fra en person, der påstår at være manager.

Som prikken over i’et kom tjeneren ud igen bagefter, hvor vi endnu en gang forklarede situationen pænt, inklusive at han aldrig kom tilbage med servietterne. Hans svar var at rulle med øjnene og sige:
“Are you leaving over a napkin…?”

Nej. Vi gik på grund af:

* ekstrem ventetid
* beskidte glas
* dårlig hygiejne
* arrogant attitude
* respektløs behandling
* elendig service fra start til slut

Det her ødelagde ærligt talt afslutningen på en ellers fantastisk dag i Hillerød.

Der findes langt bedre steder i byen, hvor man faktisk bliver behandlet ordentligt. Vi kommer aldrig tilbage og kan på ingen måde anbefale Café KIK.

1. maj 2026
Uopfordret anmeldelse