Anmeldelse af Cafekik


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Utrolig dårlig service

Vi havde bestilt bord til kl. 12. Efter vi var blevet placeret ved vores bord, ventede vi ca. 15-20 minutter, før nogen kom og tog imod vores bestilling. Herefter gik der omkring 45 minutter, før vores tre burgere blev serveret.

Da maden endelig kom, var burgerne kolde, og vi var derfor nødt til at sende dem tilbage. Vi ventede derefter yderligere omkring 20 minutter på nye burgere. Personalet tilbød gratis drikkevarer, mens vi ventede, hvilket vi satte pris på.

Desværre oplevede vi også flere af tjenerne som arrogante og nedladende i deres kommunikation, hvilket gjorde oplevelsen endnu mere skuffende. Særligt en tjener, som var engelsk talende med en tatovering på halsen, skubbede til en og talte utrolig nedladende til en. Super ærgerligt at personalet får lov til at opføre sig sådan mod kunderne..

Samlet set levede besøget slet ikke op til vores forventninger. Når man betaler 812 kr. for tre burgere og drikkevarer, forventer man både bedre service og bedre kvalitet. Det er desværre ikke et sted, jeg vil anbefale til andre eller selv besøge igen.

5. juni 2026
Uopfordret anmeldelse