Anmeldelse af Spektrumshop


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Varer af dårlig kvalitet samt langsom kundeservice

Opdatering:

Efter nedenstående anmeldelse har der været en god dialog, hvor jeg har en oplevelse af, at Spektrumshop oprigtigt er interesseret i feedback omkring kvaliteten af de tre af produkterne, jeg omtaler. Desuden er alle udgifterne refunderet med det samme.

Jeg køber den 6. september 2025 fem varer fra Spektrumshop.

To dage senere får jeg en standard-lignende mail om, at mine varer er i restordre (dette var ikke angivet på hjemmesiden) - jeg kan angiveligt forvente 2-7 dages leveringstid.

Den 11. september forespørger jeg til, hvilke af varerne der er i restordre. Jeg modtager svar den 16. september med et forslag om, at shoppen afsender de varer der ikke er i restordre med det samme. Jeg takker samme dag ja til dette forslag.

Den 20. september må jeg kontakte Spektrumshop igen - jeg har stadig intet modtaget. Fortæller dem at varerne skulle være brugt til min søns fødselsdag. Intet svar får jeg.

Tirsdag den 23. september modtager jeg så pludselig besked fra DAO om, at jeg kan afhente min pakke (fødselsdagen er nu afholdt nogle dage tidligere).

Jeg har nu modtaget nogle varer som har en kvalitet som mest af alt minder om noget jeg ville forvente fra en af de kinesiske handelsplatforme. En “terapibold” smurt ind i en underlig, ildelugtende olieret/klæbrig væske som er svær at vaske af fingrene. Slet ikke noget jeg kan give til mit barn. En børnetamburin og børnetrompet af særdeles dårlig kvalitet.

ARK-bideting i sædvanlig fin kvalitet for brandet - så det bliver det eneste, vi beholder - resten skal jeg nu til at bruge tid på at reklamere over, sende retur mv.

6. september 2025
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Spektrumshop

Hej Christina,

Tak for din anmeldelse.

Jeg er nød til at ligge mig fladt ned og sige at din oplevelse absolut ikke lever op til vores standarder og egne forventninger. Det er simpelthen ikke godt nok.

Jeg beklager din oplevelse, det burde vi have gjort meget bedre. Undskyld. - Jeg vil undersøge sagen lidt nærmere og følge op på, hvad vi kan gøre i fremtiden for at der ikke sker oplevelser som din.

Vil du ikke sende mig en mail på dennis@spektrumshop.dk med dit ordre nr. så vil jeg kreditter din ordre, da jeg ikke mener du skal betale for produkter du er utilfreds med.

En anden gang, er du også meget velkommen til at ringe til os, hvis du er utilfreds med produkter, så vi kan bringe det i orden.

God dag.