Anmeldelse af Solfaktor


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

skuffende

Set i bakspejlet, undrer jeg mig over hvorfor jeg absolut skulle rejse med Solfaktor. Vi har ellers selv strikket vores rejser sammen i flere år nu. Solfaktor har fx fået to mails fra mig, som ikke er blevet besvaret. Svarene skulle ellers komme dagen efter. Solfaktor har ultrakorte telefontider. Her burde de røde advarselslamper lyse… Jeg tænker, at det nok har været grundet den manglende tid fra min side og pga. den positive omtale som firmaet fik i TV udsendelsen om Malta.

Rejsen blev købt d. 6.10.2016 dvs. i går. Norwegian sørger for transporten og et 3stjernet hotel v/Paddington, der reklamerer med morgenmad på deres hjemmeside, skulle vi sove på.
I alt 7.550 kr. for to personer. Jeg får en voucher og her står der – uden måltider.

Jeg ringer til Solfaktor og taler med en sælger P. P henviser mig til hjemmesiden. Jeg beder om undersøgelse om man kan købe morgenmad på hotellet. Jeg får at vide, at vi selv skal finde ud af det på stedet. Jeg svarer at det er dem, der er min part i rejsen fordi det er dem der er rejseudbyderen. P fastholder sit i en arrogant og afvisende stil. Da jeg prøver at afbryde for at tilføje noget, irettesætter han mig med ”må jeg tale færdigt”, på trods af at det er mig, der er kunden. Jeg får at vide, at det måske er rigtigt, at hotellet har morgenmad, men den skærer ned for at sælge billige rejser. Jeg siger at jeg undrer mig over deres mangelfulde kundeservice.
Jeg undersøger hotellet og finder frem til en anmeldelse om ”bugs/utøj” på hotellet. Der er to hoteller med næsten sammen navn, men i begge er der fundet ”bugs”. Hotellet er anvist som 3stjernet hos Solfaktor, men på hjemmesiden – ses kun 2 stjerner.
Jeg ringer igen til Solfaktor og taler med den samme P. Jeg forklarer at det ikke er den hotelstandard som vi er vant til. P svarer, at han ikke kan se i deres hotelomtaler, at der skulle være bugs på hotellet. Hos dem er hotellet 3stjernet, får jeg at vide. Jeg kan skifte hotellet ved at trykke på et vindue på voucheren; det skal ske senest en uge før rejsen. Jeg bliver rigtig glad. Jeg spørger om han kan anbefale et andet hotel v/Paddington da han er i branchen. Jeg henvises til hjemmesiden.
Jeg finder et andet hotel + 2.280 kr. På den ekstra regning, som vises på skærmen, får jeg oplyst at hotelskifte koster 642 kr. ekstra i gebyr. Jeg betaler selvfølgelig da jeg ønsker et hotel med en standard, der svarer til det antal stjerner, som det faktisk har. Her skal der siges, at P informerer ikke om dette gebyr.
Jeg ringer til Solfaktor for tredje gang, og taler med en norsk kvinde, og beder om en specifikation af alle omkostninger. Den skal jeg får samme dag, siger hun, men traditionen tro – den har jeg ikke fået endnu.
Historien med den manglende morgenmad betragter jeg som det simple bondefangeri fra Solfaktors side. Tricket ved at sælge en rejse, få kroner billigere, ved at fjerne morgenmaden, som man alligevel skal tilkøbe, påfører kunden ekstra besvær og skaber kun en illusion om en billigrejse.
At nægte kunden hjælp og henvise til hjemmesiden er en meget dårlig forretningsetik.
At sælge 2stjernet hotel som 3stjernet er at snyde kunden ved at lyve om standarden for at score det største overskud for sig selv. Vi har den samme kulturelle baggrund, så fortolker vi hotelstjerner på samme måde uanset om vi er nordmænd, dansker eller englænder. Alt andet er uacceptabelt.
Kundeservicen er en by i Rusland hos Solfaktor, og det der præsteres kan kaldes - et telefonsalg.
Om ikke så lang tid skal vi til London og gad vide, hvad der venter os.
/-/

7. oktober 2016
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Solfaktor

Hej!

Tak for din anmeldelse. Vi beklager mange gange at du har haft en uheldig oplevelse med vores kundeservice. Vi forsøger hver dag at forbedre den service vi leverer til vores kunder. Ved bestilling af rejse hos os, så får man som kunde en meget stort udvalg af hoteller at vælge imellem. Alene i London er der flere hundrede hoteller i vores udbud - det skaber stor flexibilitet for vores kunder at udvalget er så stort.

At du henviser til at der ikke var morgenmad inkluderet i din bestilling, mener vi ikke at vi kan lastes for. Ved bestilling af rejsen vil der stå hvilket måltider der er med i prisen, og på mange hotellet kan man i bestillingsprocessen tilllægge eksempelvis morgenmad. I dit tilfælde kunne vi ikke opgradere bestillingen til morgenmad, men henviste dig til at tilkøbe dette i receptionen ved ankomst. Vi beklager hvis du har oplevet dette som er dårligt svar.

Vi håber at I får en rigtig god rejse til London, og at I får et skønt ophold på hotellet I har valgt!

Hilsen Tammi / Solfaktor.dk