ADVARSEL – meget høj pris og manglende gennemsigtighed
TP Kloakservice opkrævede 5.175 kr. for 12 minutters simpel spuling af rør på en almindelig hverdag.
Vi kontaktede dem fredag d. 2. januar kl. 15 og blev ikke oplyst om vagtpriser ved bestilling – først ved afregning. Der blev desuden faktureret for ekstra tid med henvisning til kørsel, hvilket senere viste sig ikke at være korrekt.
Da vi efterfølgende forsøgte at få en dialog om prisen, blev vi afvist uden løsningsvilje og samtidig gjort opmærksom på, at en negativ anmeldelse kunne føre til påstande om injurier.
Vores oplevelse var præget af manglende gennemsigtighed, en ekstrem og uforholdsmæssig pris samt uprofessionel kundehåndtering.
Jeg kan på det kraftigste fraråde at bruge denne virksomhed og anbefaler at vælge et andet firma.