MA

Martin

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af hjertevagt.dk


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super god service jeg købte en cpap…

Super god service jeg købte en cpap maske efter anbefaling fra deres support. Den maske jeg købte passede så ikke helt, jeg kontaktede dem igen. Den super rare service medarbejder, fandt en mindre demo model som passede mit ansigt og sendte den til mig totalt free of charge. Kan anbefale at købe hos dem til hver en tid.

21. februar 2025

Besvarelse fra hjertevagt.dk

Hej Martin,

Vi er rigtig glade for du har haft en god oplevelse hos os, og at vi kunne hjælpe med at finde den rigtige maske. Mange tak for din flotte anmeldelse.

Mange hilsner,
Nadia, Hjertevagt

Anmeldelse af Proshop a/s


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Stop alt køb men specielt bundkort - Proshop: Fra Fem Stjerner til Én - Min Ærlige Oplevelse

Som en IT-supporter, der har samlet over 100 computere, har jeg altid stolt mig på at vælge pålidelige leverandører til mine dele. Proshop har tidligere været min go-to webshop for computerdele, men min seneste oplevelse har ændret dette synspunkt drastisk.

Jeg købte for nylig et MSI MAG X670E TOMAHAWK WIFI Bundkort fra Proshop. Til min skuffelse bemærkede jeg bøjede pins på bundkortet ved modtagelsen. Trods min bekymring forsøgte jeg at samle computeren, men den ville ikke starte. Jeg mistænkte straks, at de bøjede pins var årsagen.

Da jeg indsendte en RMA-anmodning, blev jeg mødt med en skuffende forsinkelse fra Proshop's side. De valgte at behandle min sag først dagen efter de 14 dages returret på de andre produkter jeg havde handlet hos dem var udløbet, hvilket jeg finder helt uacceptabelt. Ellers havde jeg retunret alle deres produkter. Da jeg kontaktede dem, blev jeg belært om, at jeg som IT professionel burde have stoppet ved den første tegn på fejl. Men ærligt talt, hvad ændrer det ved det faktum, at produktet var defekt fra starten?

Efter denne oplevelse valgte jeg at anmelde Proshop til Nævnenes Hus. Jeg konfronterede dem med denne beslutning, men de valgte alligevel at gå videre med sagen igennem Nævnenes Hus. Jeg har også talt med en advokat om sagen, og ifølge dem har Proshop overhovedet ikke hold i det, de siger.

Tilføjelse til saltet i såret er, at jeg har opdaget, at jeg ikke er den eneste med denne oplevelse. En tråd på Hardware Online afslører, at flere kunder har haft lignende problemer med Proshop.

Jeg står nu til at miste 2.500 kr. på grund af denne situation. Jeg vil på det kraftigste råde andre til at overveje, før de handler med Proshop. Mit råd? Kig andre steder hen for pålidelig service og kvalitetsprodukter både privat men også specielt hvis du er en erhvervskunde, for er det vigtigste ikke en pålidelig leverandør der giver en god service?

14. september 2023
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Proshop a/s

Hej Martin
Tak for din anmeldelse.
Du oplyser til os, at du ved modtagelse og udpakning af bundkortet, konstaterer at der er skader i cpu soklen.
På trods af det, fortsætter du montering i bundkortet.
Derved overgår ansvaret til dig, da du fortsætter montage, velvidende at der er en skade på produktet.

Konstaterer du skade på et produkt du modtager, er det meget vigtigt at du straks stopper brug af produktet og undlader montage. Havde du ikke monteret i bundkortet, kunne vi have hjulpet dig.

Da du har monteret i bundkortet, kan vi desværre ikke hjælpe dig, reklamationsretten er bortfaldet på dit bundkortet.
Mvh
Søren
Proshop.dk

Anmeldelse af Triathlonshop


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Langvarig og frustrerende oplevelse med Triathlonshop.dk

Jeg er normalt ikke typen, der skriver anmeldelser, men min oplevelse med Triathlonshop.dk har været så frustrerende, at jeg føler mig nødsaget til at dele den.

Jeg købte en cykelhjelm fra dem, som desværre havde en defekt. Jeg kontaktede dem for at få hjælp, og det tog dem over to uger at svare på min første henvendelse. Da de endelig svarede, blev jeg bedt om at sende billeder af skaden, hvilket jeg gjorde. Herefter fulgte en lang og trættende proces, hvor jeg skulle vente på, at de skulle håndtere sagen med producenten, Casco.

Efter en måned fik jeg endelig en reservedel tilsendt, men den passede ikke til min hjelm. Jeg kontaktede dem igen, og vi gik igennem en lang række forsøg på at løse problemet, men uden held.

Jeg har nu ventet i over seks måneder på en løsning, og jeg har stadig en ubrugelig cykelhjelm. Jeg har flere gange bedt om en opdatering eller en løsning, men hver gang får jeg den samme automatiske besked om, at de vil svare hurtigst muligt.

Jeg er meget skuffet over denne oplevelse. Jeg forventede en hurtig og effektiv service, men i stedet har jeg oplevet en lang, frustrerende proces uden nogen løsning. Jeg vil ikke anbefale Triathlonshop.dk til andre på grund af denne oplevelse.

11. juli 2023
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af PostNord i Danmark

Anmeldelse af Bring Danmark

Anmeldelse af Job Vision


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Gode menneskelige evner i Roskilde afdelingen

Jeg har kun både med jobsøgnings kursus og job samtaler oplevet et kompetent og medfølende personale der sætter sig ind i den jobsøgendes situation og giver gode råd. De er gode til give et klap på skulderen og for en til at holde hovedet højt under jobsøgningen. Jeg har tideligere været hos anden aktør og det var langt fra den samme service.

17. november 2015
Uopfordret anmeldelse