Beklagelig istandsættelse af ældre bil
Sidste år arvede vi en ældre Peugeot 206 som vi valgte at sætte i stand til vores søn. Vi kontaktede derfor Skorstensgaard, der tjekkede den, satte den i stand og anbefalede os at få skiftet alle dæk, hvilket vi også gjorde.
Efterfølgende blev der problemer med starteren, men det nåede vi også at få repareret inden bilen blev overdraget.
Det var en glad og stolt søn der overtog sin nye bil, da kørekortet var i hus i august måned.
5 måneder senere skal bilen igennem lovpligtigt syn og vi kontakter igen Skorstensgaard, der meddeler at der er adskillige fejl og mangler ved bilen og at det vil koste mindst 13.000 kr at få den igennem syn.
Det kommer som en ubehagelig overraskelse for os, da vi jo netop har fået bilen sat tip-top i stand.
Vi beder Skorstensgaard om først at give bilen et check i synshallen, for at få deres vurdering. Heldigvis er det ikke helt så galt som det så ud i første omgang - vi slipper med 8.000 kr - men havde vi kendt bilens tilstand og den samlede regning fra starten, så havde vi nok ikke gået i gang med projektet.
Vi håber og tror at der er tale om en engangsfejl men finder det beklageligt.