Skandiaweb vandt ved nærmere bekendtskab
Jeg blev kontaktet af en sælger fra Skandiaweb i slutningen af 2013. Han havde set på min hjemmelavede hjemmeside, og havde gode ideer til en professionel løsning. Først forsøgte han at få mig til at lave en 5 årig aftale, men jeg fik heldigvis overbevist ham om at starte med en aftale på 1 år, da jeg er en nystartet virksomhed, der ikke kan se så langt frem i tiden endnu.
Desværre fik han lige presset en aftale om Facebook kampagne igennem, da jeg skulle skrive under på hjemmesideaftalen. Fordelen ved kampagnen blev ikke rigtigt forklaret, og jeg følte mig temmelig snydt, da han forlod min forretning.
Opstartforløbet omkring hjemmesiden blev heller ikke rigtigt forklaret, med det resultat, at jeg misforstod hele proceduren, og troede jeg var blevet snydt at en fupsælger.
Det var svært at komme igennem på telefonen i starten, webdesigner var længe om at svare mails. Facebook kampagnen kunne jeg ikke se nogen fordel i.
Men til gengæld kom fakturaerne ret hurtigt, og alt for hurtigt kom der rykkergebyr, på trods af aftale om betaling og afdrags størrelse.
Jeg talte aldrig med sælgeren igen. Tror måske han stoppede med at arbejde i firmaet.
Men så fik jeg ny sælger, Bianca, som er god til at ringe tilbage, og som gerne forklarer tingene en gang til for prins Knud, så jeg forstår hvad det er aftalen går ud på, og hvad jeg får for mine penge.
Hun har også hjulpet med at få en god afdrags ordning på den nye webshop. Håber det forsætter sådan.
Rose er ansvarlig for min Facebook kampagne. Hun har forsøgt at forklare mig fordelene ved kampagnen, og jeg tror næsten, jeg forstår det nu. Jeg synes stadig det er mange penge at poste i en kampagne, som jeg ikke rigtig mærker effekten af. Fint at folk liker min side, men hvornår begynder de at komme ind i butikken og købe noget?
Rose er også god til at følge op på aftaler og god til at ringe tilbage.
Håber det fortsætter sådan.
Det jeg savner allermest fra Skandiaweb, er en blidere rykkerprocedure. Jeg kunne ønske mig 1. rykker - uden gebyr - som en orientering om at betalingen er forfalden og en uges frist til at betale.
Og så kunne det være rigtig god service med en reminder 1 mdr. før aftaler kan opsiges, med mulighed for at vælge at opsige aftalen, ændre aftalen eller forlænge aftalen.
Så får man lyst til at fortsætte samarbejdet med Skandiaweb, i stedet for at føle sig bondefanget af en aftale, som man har glemt at opsige, og som derefter forsætter 1 år mere.
Annemarie Norholt Njie
Verdens bedste gaver
12. oktober 2014
Uopfordret anmeldelse