Kasper S.

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af Web-Regnskab


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Nemt regnskab

Gode og overskuelige funktioner, for en som ikke har den store erfaring med regnskaber. Hurtigt svar fra supporten ( svar ca kl 10 dagen efter henvendelse, efter "lukketid").

25. januar 2024
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Web-Regnskab

Hej Kasper

Tusind tak for din anmeldelse – og for at dele din oplevelse med Web-Regnskab.

Det er skønt at høre, at du oplever funktionerne som både gode og overskuelige, især når man ikke har den store erfaring med regnskab.

Jeg er også glad for, at du bemærker vores hurtige svar – vi prøver altid at hjælpe så hurtigt som muligt, også uden for normal åbningstid, når vi kan.

/Stefan

Anmeldelse af TrendyTime.dk


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Lang proces, svarer ikke, og lyver om at de er E-mærket.

Ville købe en ny rem til mit ur fra Luminox. Luminox siger på deres hjemmeside, at Trendytime er deres autoriserede forhandler i Danmark. Jeg bestiller en rem d. 28/10. Den 10/11 skriver jeg en mail til Trendytime, og den 25/11 skriver jeg til den via deres hjemmeside, da jeg ser at der ikke ligefrem er nogen fremskridt inde på deres "Track and Trace"
Her den 19/12, har jeg endnu ikke hørt noget fra firmaet. Jeg antager at det er en gang fusk, og har skrevet til Luminox, at de nok skal finde en anden forhandler og ligeledes gjort "E-mærket" opmærksom på at der er et dansk firma, som misbruger deres "kvalitetsstempel".

19. december 2016
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af thansen.dk


Bedømt til 4 ud af 5 stjerner

Kvik respons+hurtig levering= umiddelbart tilfreds kunde

Jeg har købt vinterdæk+fælge via thansen.dk. Jeg skrev et lille forbehold om hvis de ikke passede på bilen, selvom guiden sagde at de de gjorde. 30 minutter senere, ca. 18:30 får jeg en mail fra Bent hos kundeservice, der skriver at jeg selvfølgelig får pengene tilbage,såfremt fælg og dæk ikke passer på bilen. To dage senere får jeg en sms om at de er klar til afhentning og jeg henter jeg hjulene hos butikken i Svendborg og får vist at det hele er med til dem (møtrikker, centreringsring OG adapter til møtrikkerne). Nu står bilen med nye sutter på, klar til vinteren.¨

Det eneste jeg kan sætte en finger på er at det kunne være rart at man fik at vide at adapteren til møtrikker lidt tidligere, end inde i indkøbskurven og den sms man får hvor man skal svare "pak ja tak" kun kommer en gang, for det virkede til at man skulle komme ret hurtigt når man havde svaret, siden at der kommer to. Måske man kunne lave noget a la "pak ja tak 1400" hvis man regner med at kunne være der ca kl 14, eller efter... Ellers fin service i butikken også.

22. november 2013
Uopfordret anmeldelse