Jeg er virkelig glad for de ting, jeg har fra LouieLouie til vores baby. Særligt en body + bukser med pæreprint. Så sødt, blødt og i god kvalitet. Også efter flere gange vask. Og da jeg bestilte fra hjemmesiden havde jeg det i hånden på under to døgn - det var virkelig en positiv overraskelse.
Jeg er så glad for Rubberduck. De skifter mine dæk både sommer og vinter - på min adresse, uden jeg behøver at være der. Og så er de altid super søde og med godt humør. Kæmpe anbefaling.
Jeg har været rigtig glad for mit forløb hos Hud- og Hyperhidroseklinikken i kampen mod uren hud. De tog mig hurtigt ind og gav mig gode råd, hjælp og vejledning undervejs i mit isotretinoin-forløb og var altid søde og venlige og hurtige på telefon og mail. Kan bestemt anbefale det.
31. juli 2025
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Hud- og Hyperhidroseklinikken
Kære Anna Mange tak for din flotte anmeldelse af os, vi er meget glade for at du har oplevet et godt forløb hos os. Mange hilsner Hud- og Hyperhidroseklinikken
Jeg har været meget glad for mit samarbejde med Copyright Agent. Super kompetente mennesker der har håndteret mine sager med alvor, og som var det deres egne. Jeg oplever desværre, at flere bruger mine billeder uden lov, og her har Copyright Agent hjulpet mig med at gøre krav på at belønne mit arbejde. Jeg kan i hvert fald anbefale dem, hvis du overvejer et samarbejde.
23. oktober 2023
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Copyright Agent
Hi Anna,
We are very pleased to hear of your satisfaction with Copyright Agent and we greatly appreciate your honest words of endorsement. We look forward to strengthening our partnership in future, providing you and your creative works with the protection that it deserves.
En rigtig god oplevelse hos Rodeo i dag og en virkelig sød og kompetent frisør, Josefine på Østerbro, der forstod min ønsker og behov og sagde sin egen mening. Jeg kommer igen!
Jeg elsker GoMore. Det er altid super fine biler, og jeg kan vælge lige den type bil, der passer mit behov. Søde mennesker i kundeservice også, der sidder klar til at hjælpe.
13. juli 2023
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra GoMore Danmark
Hej Anna,
Tusind tak for de fem fine stjerner og de søde ord! Det sætter vi stor pris på🤗
Jeg er så glad for min bikini fra Gunma og for den gode service. Super smuk bikini i en smuk grøn farve. Jeg ville ønske, at jeg kunne passe badedragten, men sådan er det ofte, når man har en meget lang overkrop. Jeg oplevede, at min underdels syninger trevlede op efter et par ganges brug, men jeg kontaktede Gunma og havde en ny i løbet af få dage, og den har der ingen problemer været med. Igen - så god service!
13. februar 2023
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra GUNMA
Hej Anna! Mange tak for din søde anmeldelse. Det betyder meget for os, at du både roser servicen og badetøjet 👙 kh. Rikke, GUNMA
Jeg havde store forventninger til min behandling hos Smooth. Jeg har en veninde, der har haft gode resultater, men mine er desværre ikke blevet som forventet.
Jeg har fået 8 behandlinger i armhuler og bikinilinje. Jeg havde fine resultater til at starte med, men efter et par måneder er hårene tilbage som normalt igen. Dette skete første gang efter 6 behandlinger (hvor det egentligt skulle have virket), og Smooth-personalet (som i øvrigt er super søde og giver god service!) gav mig to ekstra gratis behandlinger, så vi kunne få bugt med det sidste. Den første måned så det rigtig godt ud, men nu er hårene tilbage som før min behandling. 2-3 måneder efter sidste behandling. Der er nærmest ingen forskel. Jeg har lagt over 5000 kroner i behandlingen, og jeg er ærligt talt super skuffet over, at det ikke har virket ordentligt. Og at jeg ikke får mine penge retur (eller i det mindste noget af det), som Smooth ellers lover med deres tilfredshedsgaranti. De siger, at fordi jeg har haft resultater undervejs, så får jeg intet. Men de resultater kan ikke ses længere - alt er retur som før. Jeg er blevet tilbudt at få en konsultation mere, men jeg har ærligt talt ikke lyst til at lægge flere penge i noget, der ikke virker for mig.
Jeg ville ønske, at Smooth havde virket mig for, for åh hvor er det smart! Men jeg er virkelig frustreret over, at jeg har lagt så mange penge i det og ikke er blevet "advaret" på forhånd om, at det altså kan tage meget mere end 4-6 behandlinger som fortalt i første omgang og dermed også penge. Eller at nye hår kan gro frem i så høj grad, at behandlingen nærmest aldrig vil virke ordentligt.
26. oktober 2022
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Smooth
Hej Anna
Først og fremmest er jeg rigtig glad for din positive oplevelse med vores behandlere. Det er dejligt at høre, at du har oplevet god service fra vores side.
Jeg er selvfølgelig rigtig ked af, at vi ikke har kunnet give dig de resultater, som du har ønsket, og som vi altid stræber efter at give. Og mest er jeg selvfølgelig ked af, hvis du ikke føler, at du er blevet oplyst fra start omkring, at vi ikke kan garantere et bestemt antal behandlinger, samt at resultater ikke kan garanteres. Vi går meget op i ærlig kommunikation med vores kunder, hvorfor vi også har skrevet dette i det konsultationsdokument, som du underskrev inden du påbegyndte dit behandlingsforløb. På den måde er der blevet advaret om det på forhånd. Vi stræber samtidig altid efter at give et ærligt bud på, hvor mange behandlinger vi forventer, du skal have til konsultationen, men dette kan samtidig aldrig kan garanteres, da alles forløb er unikke, og der er så mange faktorer, der spiller ind, som genetik, hormoner med mere.
Som du skriver har vi prøvet at imødekomme dette med gratis behandlinger for på den måde at gøre alt, hvad vi kunne for at forsøge at give dig de resultater, som du ønskede. Da du har haft fine resultater til at starte med, var det et forsøg værd, og jeg er ked af, at det ikke bar frugt.
Ift. tilfredshedsgarantien. Som jeg skrev på mail, så er det noget helt nyt, som vi netop har tilføjet denne måned. Tilfredshedsgarantien kan derfor ikke virke med bagudvirkende effekt, da der er nogle helt specifikke krav, der skal opfyldes, og da det er et system, som vi netop har udviklet i vores booking. Samtidig er tilfredshedsgarantien til dem, der slet ingen resultater har (2-5% af personer), da der er få, der slet ikke reagerer på permanent hårfjerning uanset, hvilken type laser, der bliver brugt.
Vi sætter rigtig stor pris på, at du har valgt os og er kede af, at du ikke har fået dine drømmeresultater.
Jeg håber, at mit svar gav afklaring og ellers er du altid velkommen til at skrive til mig på vores kontaktmail 🧡
Vi er super glade for hjælp og vejledning fra både mægler Ilan og advokat Anne fra Købersmægler. Vi følte os taget seriøst, fik god rådgivning og blevet taget i hånden fra start til slut uden at føle os forpligtiget til noget. Rigtig god anbefaling herfra.
21. september 2022
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra Købersmægler Køberrådgivning
Mange tak for din anmeldelse af vores arbejde, det sætter mig og Anne stort pris på i gad at bruge tid på at kommentere. Vi håber i bliver rigtig glade for jeres nye hjem. De bedste bolighilsner Ilan & Anne
I april 2020 skulle min kæreste og jeg have været til Berlin i en forlænget weekend - det var hans julegave, og vi havde glædet os så meget. Så kommer corona, og vi bliver nødt til at få en voucher for vores flybilletter, da vi selvfølgelig ikke kan rejse til Berlin. Corona fortsætter, og vi får sidst i november 2020 en mail om, at voucheren forlænges til april. Et par uger efter lukker hele verden ned, og det er ikke sikkert (eller en mulighed) at rejse til Berlin, før verdenen stille er åbnet op igen den seneste måneds tid. Og her står jeg og håber, at det måske er muligt at få forlænget voucheren en smule mere eller i det mindste måske 50% af den, så vi kan komme afsted på den tur til Berlin, som vi havde glædet os så meget til. Men efter at have ventet halvanden time i kø hos SAS kundeservice, får jeg at vide, at det er ikke en mulighed. Jo - måske hvis jeg havde kontaktet dem, lige før den udløb tilbage i april. Men jeg havde ingen reminder-mail fået om, at den snart udløb, og det var derfor misset for mig. Jeg forstår, at det her er coronatider, men jeg havde også håbet på en lidt bedre modtagelse, eller at der bare var en eller anden måde at gøre det hele godt igen for begge parter.