Skuffende oplevelse
Skuffende oplevelse
Min mor købte en guldbelagt ring hos Linea Aarhus i maj, som jeg fik i juni. Desværre har ringen allerede efter kort tids brug mistet sin farve og er blevet meget grim.
Jeg har været forsigtig med ringen og taget den af, når den kom i kontakt med vand og sæbe, netop fordi den er guldbelagt.
Jeg kontaktede derfor kundeservice for at høre, om der kunne findes en løsning. Jeg fik dog blot at vide, at deres 30 dages returfrist var overskredet, og at de derfor ikke kunne behandle en returnering eller refundere ordren.
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at en ring efter så kort tids brug mister sin farve, og at min henvendelse bliver afvist med henvisning til returfristen, når jeg henvender mig på grund af selve varens kvalitet.
Jeg håber stadig, at Linea Aarhus vil genoverveje sagen og finde en løsning.