ME

Meno

Dänemark

Bewertungen

Bewertung zu Juhlsminigolf


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Virkelig hyggelig dag på Juhls Minigolf

Vi har lige været på Juhls Minigolf med barnebarnet på 7 år. Det var en superfin oplevelse! Blev mødt af meget imødekommende og venligt personale, der var godt flow på den fine bane og vi sluttede med en dejlig burger og sprøde pomfritter bagefter. Da vi havde spist var barnebarnets kommentar: “Kan vi ikke gå en runde mere?” Vi kommer helt sikkert igen!

3. April 2026
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu teeshoppen.dk


Bewertet mit 4 von 5 Sternen

Er I ved at afvikle? …

Jeg har været meget glad for mine bukser Performance Pants og har anbefalet jer videre i mit netværk. Men…. nu har jeg gennem et helt år forsøgt at købe et par sorte Performance Pants, men alle størrelser på nær en er konsekvent udsolgt! Jeg har skrevet til jer, men kun fået retur, at I beklager at de ikke lige er på lager o øjeblikket. Kunne I give et estimat på, hvornår I forventer at de kommer igen? Det er trods alt vel den meste efterspurgte farve. Kommer de overhovedet igen, eller er I i fuld gang med at afvikle forretningen?

9. Januar 2025
Bewertung ohne vorherige Einladung

Antwort von teeshoppen.dk

Hejsa!

Tak for din besked og din feedback – og ikke mindst for at have anbefalet os videre i dit netværk, det betyder meget for os! Vi beklager selvfølgelig, at du har oplevet udfordringer med at få fat i de sorte Performance Pants.

Hvis det drejer sig om Performance Pants til kvinder, har vi gode nyheder! Vi får en ny og forbedret model hjem allerede i næste uge. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores produkter og sikre, at de lever op til vores kunders forventninger.

Vi håber, at du vil tage et kig, når de er på lager igen – og hvis du har yderligere spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til at kontakte mig på josefine@teeshoppen.dk

Rigtig god weekend!
Hilsen
Josefine! :-)

Bewertung zu Danland


Bewertet mit 1 von 5 Sternen

Danland/Dancenter Bogense

Danland/Dancenter Bogense
Selve ferielejlighederne var som forventet. Vi lejede 4 stk og nogle var mere kedelige end andre, men ok. Selve feriecentret virkelig pænt og nydeligt.
Her ophører så også de rosende ord. Danland/Dancenters håndtering af udlejning er under al kritik og meget uprofessionel.
Det er som kunde helt umuligt at finde ud af om det er Danland eller Dancenter, man er i kontakt med - og måske er det i bund og grund det samme?
Jeg lejede 4 lejligheder til en familietur. Vi kunne ikke få nogen garanti for at vi lå i nærheden af hinanden. Vi fik besked på, at vi ville få nøglekoder en uge før ankomst til alle 4 lejligheder. Der kom 4 mails med samme kode til samme lejlighed. Jeg måtte ringe HVER dag i 4 dage i streg. Fik samme besked: “du får en mail i dag”. Først dagen før ankomst kom der nøglekoder til alle 4 lejligheder. Når man står med ansvaret for at booke til alle, kan det godt give en del utryghed - har de styr på det?
Ved ankomst finder viI i hver lejlighed en mappe med information om, at afregning af forbrug skal være kontant og lægges i de fremlagte kuverter og afleveres i receptionen ved afrejse????
Der var ingen kuverter, ikke mange ligger inde med kontanter i dag og der var ingen bemandet reception!
Vi tog billeder af samtlige målere (el, vand og varme) ved ankomst og afrejser.
3 uger efter hjemrejse kommer der en uspecificeretregning for 4 huses forbrug. Da jeg ringer til Danland for at få den splittet op pr lejlighed, er meldingen: “ det er ikke os der sender ud” ????
Og hvad skal jeg som kunden bruge den information til?
Derudover fortæller hun mig, at de har sendt regningen, fordi vi ikke har indberettet online som angivet i mailen. Problemet er bare, at vi aldrig har modtaget en mail om dette. Og da jeg nævner det om de meget gammeldags mapper med kuverter, er hendes kommentar: “ja, men dem skal vi også se at få fjernet”
Det lykkes at få hende til at finde hver lejligheds forbrug, men INGEN af tallene passer med det vi har billeder af. Den ene lejlighed skulle have brugt 2 m3 vand på kun 3 1/2 døgn for 2 mennesker??
Og ingen af husstandene har lavet mad, da alle måltider foregik ude. Det vil sige at vi har lavet kaffe i alle husene ca. 2 gange pr døgn og alligevel har vi fået en regning på strøm, der slår hvad vi ellers betaler for et sommerhus i 14 dage.
En ting er at der er (åbenbart) tekniske problemer med deres systemer, så de ikke kan sende nøglekoder, bekræfte vores 4 lejligheder, opmåle forbrug m.m.m. Det værste er den arrogance og manglende servicetilgang personalet har til deres kunder.
Al kontakt til Danland/Dancenter har været med en undertone af selvforsvar, “det er ikke vores problem”, “det kender vi ikke noget til” etc.
Jeg kan kun sige, at det er sidste gang jeg vover at booke noget gennem jer og jeg ville aldrig turde lade jer stå for udlejning af min sommerbolig.

25. September 2023
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu føtex


Bewertet mit 3 von 5 Sternen

Skuffende i forhold til tidligere

Sidste gang vi købte luksussmørrebrød fra Føtex i Ballerupcentret var de meget meget flotte og denne gang blev vi skuffede. Der var meget mindre pålæg på, kamstegen bestod af 1/3 del fedt og ingen sprød svær. Hønsesalaten var smurt på i en meget begrænset mængde og havde fået skorpe, hvilket vidner om, at den var smurt for flere timer siden. Fiskefileten var meget fin.

4. März 2023

Antwort von føtex

Hej Meno

Tak for din anmeldelse.

Hvor er vi bare ærgerlige over at høre, at bestillingen ikke levede op til forventningerne.

Vi vil følge op på dine oplevelser med vores kollegaer i butikken, og så hører du fra os, når vi har undersøgt sagen til bunds.

De bedste hilsner
Lia
føtex

Bewertung zu Kaffedrengen


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Kan kun anbefale Kaffedrengen

Kan kun anbefale Kaffedrengen. Altid god kaffe, træfsikker leverance og god service. Hjemmesiden er nem at navigere i og ændre både i profil og levering :-)

1. Februar 2023
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu Bosscykler


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Serviceminded og hurtig betjening

Vi ringede for at få lavet et par “småting” (en håndbremse, der ikke virkede og en kæde, der trængte til at blive skiftet). De havde travlt men sagde, at vi bare skulle komme, så ville de forsøge at klare det til dagen efter. Herligt, da vi er på cykeltur på øen. Aller3d om eftermiddagen ringede de tilbage og meldte cyklerne klar. Vi fik en god forklaring på, hvad de havde lavet og cyklerne kører så fint igen. Tak!
Vi vil fremover få lavet vores årlige forårstjek hos jer!

31. Mai 2022
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu Skoda Ballerup


Bewertet mit 2 von 5 Sternen

Har købt en ny Skoda Octavia hos…

Har købt en ny Skoda Octavia hos Midtgaard Biler i Ballerup (Skoda forhandler) for knap 4 år siden og nu er gearkassen i stykker = en forventelig værkstedsregning på min 20.000,- Jeg ved, at der kun er 2 års garanti på en ny bil (det har jeg i øvrigt aldrig forstået?), men mener alligevel ikke det er rimeligt, at en gearkasse er smadret efter mindre end 4 år og en gennemsnitskørsel på ca. 20.000 km pr år.
2 værksteder har uafhængig af hinanden fortalt, at det er set flere gange før, så det ville være en god ide, at kontakte Skoda trods garantien er udløbet, da de har set flere eksempler på, at man kan få en rabat eller anden ordning.
Skoda bekræfter at forhandleren pr kulance har mulighed for tilbyde dette.
Jeg kontaktede Midtgaard Biler som var meget lidt interesseret i at indgå nogen form for dialog og brugte argumentet, at bilen ikke havde overholdt servicebesøg - indtil jeg bad manden kigge på den elektroniske servicebog for at se, at ALLE servicebesøg var overholdt, men bare ikke på Midtgaards værksted, men hos andet autoriseret værksted.
De lover efter pres at kigge på bilen og ringer efterfølgende, at de er nødt til at skille gearkassen ad, for at kunne finde fejlen og alene for denne undersøgelse skal de have 10.000,-!!
Slutbeløbet kan de naturligvis ikke udtale sig om før de har fundet fejlen.
Jeg kan godt forstå, at mange fravælger en bilforhandlers værksted med de priser og jeg er på ingen måde imponeret over Midtgaards håndtering af sagen - eller mangel på samme!
Jeg havde ikke en forventning om, at Midtgaard ville erstatte uden beregning, men at de er helt afvisende fra første sekund og så vil have 10.000,- for at kigge på bilen, finder jeg uacceptabelt og meget lidt serviceminded.
Jeg tror ikke de skal forvente, at vores næste Skoda bliver handlet der.

18. April 2018
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu Hotel Bretagne, Hornbæk


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Vi har lige været på ophold på Hotel …

Vi har lige været på ophold på Hotel Bretagne i Hornbæk. Nyrenoveret i pæneste og hyggeligste stil - rent badehotel miljø. Dejlige værelser i god størrelse, behagelige senge og skøn udsigt over Hornbæk Sø. Al personale var imødekommende og venlige, maden var ualmindelig lækker og med dejlige afstemte vine til. Kan varmt anbefales og vi kommer bestemt igen :-)

21. Juni 2017
Bewertung ohne vorherige Einladung

Antwort von Hotel Bretagne, Hornbæk

Tusind tak!

Bedste hilsner
Anne & Kasper

Bewertung zu Skoemagerkroen


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Dansk hygge, exelent mad og topservice

Har efterhånden besøgt Skoemagerkroen nogle gange og standarden holder hver gang. Meget personlig og professionel service og superb mad! Alt sammen i rammer, der oser af historie og hygge. Kan varmt anbefales!

26. Februar 2016
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu BrewPub


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Hyggelig stemning og god betjening

Har netop fået middag på Brewpub i dejlig sommeraften stemning. God mad og udsøgt betjening. Bevares - jeg har fået bedre bøf andre steder, men servicen var i top. God vejledning i, hvilken øl, der passede bedst til peberbøffen, smil og friske kommentarer uden det blev for meget eller virkede påtaget. Alle tjenere var veloplagte, glade og naturlige. Specielt en ved navn Jeppe. Og så er det altså et rigtig hyggelig gårdhavemiljø, når det danske sommervejr for en gang skyld arter sig. Kan varmt anbefales uanset om man vil spise eller "bare" nyde en god øl.

7. August 2015
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu Korsbaek Bakken


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Super autentisk oplevelse

Vi var 4 der havde bestilt middag Hos Varnæs i fredags 31.juli og blev på ingen måde skuffede. Vi ankom 20.30 og blev hilst velkommen af en meget velspillet Maude. Vi sad i spisestuen med 9 andre og endnu 8-10 stykker i dagligstuen, men det var meget hyggeligt, selvom vi ikke kendte hinanden.
Maden var rigtig dejlig (kanapeer, aspargessuppe, hummer, dyreryg og Rubinsteinkage med vin ad libitum). Undervejs blev der spillet små sketches med Maude som hovedfigur, men vi fik hilst på både Hans Christian, Elisabeth og Laura. Det var meget afpasset i forhold til at vi også skulle have "madro" og efter den første times tid, meddelte Maude os at lagde hun sig.
De 2 tjenere (der "bare" spillede sig selv) var meget servicemindede og professionelle.
Stuerne er indrettet så man virkelig føler man er hos Varnæs.
Alt i alt en rigtig god oplevelse:-)

3. August 2015
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu Hotel Præstekilde Møn


Bewertet mit 5 von 5 Sternen

Tilbage på sporet

Har netop været på et golfophold med et par gode venner på Hotel Præstekilde fra søndag til mandag - en tradition gennem en del år efterhånden. Vi er altid blevet mødet af et venligt, serviceminded og fleksibelt personale, men det har været tydeligt at standarden på hotellet har været faldende fra år til år. Sidste år var vi faktisk i tvivl om det var sidste gang. I år blev vi dejlig overraskede, da vi så pæne nyrenoverede værelser og opgraderede badeværelser. Vi har altid været godt tilfredse med maden i restauranten, men selv her oplevede vi et løft.
Så I fortjener at få de 5 stjerner igen, for det har over hele linien været en skøn oplevelse og vi glæder os til at fortsætte vores tradition mange år endnu!

16. Juli 2015
Bewertung ohne vorherige Einladung

Bewertung zu GodMail.dk


Bewertet mit 2 von 5 Sternen

Uprofessionelt

Jeg er i den "heldige" situation, at jeg har en ofir mail, som jeg har fået lov til(!) at beholde maileadressen på- både i overgangen til Forum og Godmail. Det betyder at min mailboks fungerer så nogenlunde ift at modtage, sende og gemme mails. Men driftsforstyrrelser og problemer med at logge på, hastighed og andre "såkaldte" systemfejl har jeg næsten dagligt! Jeg mistede også alle mails i overgangen, men fik dem heldigvis tilbage efter 3 dage.
Kundeservicen på Forum/Godmail/Ofir/Søndagsavisen (jeg ved snart ikke, hvor min mail hører til mere) er nærmest ikke eksisterende. Jeg har haft fat i dem flere gange og har aldrig fået andet end en standard mail om at de beklagede driftsforstyrrelsen og at de arbejde på det - ja, det har de efterhånden gjort en del år - uden forbedringer.

18. Juli 2013
Bewertung ohne vorherige Einladung