Jeg kan varmt anbefale Kvinde Min
Jeg kan varmt anbefale Kvinde Min i Kolding.
Jeg har levet med en overspændt bækkenbund og de gener, der følger med, i omkring 15 år. Gennem årene har jeg været igennem mange undersøgelser og behandlingsforsøg hos både egen læge og på sygehuset. Jeg følte mig altid mødt med forståelse og blev taget seriøst, men desværre hjalp behandlingerne ikke, og der var ikke rigtig flere forslag til, hvad jeg kunne gøre.
Helt tilfældigt hørte jeg om gyn. obs. fysioterapi og besluttede mig for at give det en chance. Det er jeg utrolig glad for i dag.
Hos Cecilie blev jeg mødt med stor faglighed, og jeg følte mig både set og hørt. Der er en utrolig varm, rolig og tryg atmosfære, som gjorde det nemt at føle sig godt tilpas – også når man taler om og arbejder med noget så sårbart som bækkenbundsproblemer.
For første gang oplevede jeg, at behandlingen ramte selve årsagen til mine problemer. Efter 15 år med smerter og gener har jeg endelig oplevet en markant bedring, som jeg næsten ikke havde turdet håbe på.
Jeg er dybt taknemmelig for den hjælp, jeg har fået hos Kvinde Min, og jeg kan kun anbefale dem til andre, der kæmper med lignende udfordringer.
Kæmpe tak til Cecilie💐