DK201900040Y3 - Hus til forbindelse med en stikforbinderdel - Google Patents

Abstract

Frembringelsen angår et hus (2) til forbindelse med en stikforbinderdel (6), med- en indstiksåbning (20), i hvilken stikforbinderdelen (6) kan indstikkes i en indstiksretning (E),- en væg (22), der omgiver indstiksåbningen (20), hvor væggen (22) har et første vægafsnit (220) og et andet vægafsnit (221), som i indstiksretningen (E) slutter sig aksialt til det første vægafsnit (220),- et kontaktstik (4), der har en cylindrisk form, og som bærer en flerhed af kontakter (40), der kan bringes i elektrisk kontakt med tilordnede kontakter på en kontaktdel (81) af stikforbinderdelen (6), og - en kodningsindretning (24), der har i det mindste et fra væggen (22) på tværs af indstiksretningen (E) indadtil i indstiksåbningen (20) fremspringende kodningsfremspring (240), der er udformet til at muliggøre en indstikning af stikforbinderdelen (6) i indstiksåbningen (20) i en forudbestemt vinkelposition omkring indstiksretningen (E), som er nyt ved, at det andet vægafsnit (221) er forskudt udadtil i forhold til det første vægafsnit (220) i en retning på tværs af indstiksretningen (E), hvor indstiksåbningen (20) målt på tværs af indstiksretningen (E) på det første vægafsnit (220) har en første åbningsvidde (D1) og på det andet vægafsnit (221) en anden åbningsvidde (D2), der er større end den første åbningsvidde (D1).

Description

HUS TIL FORBINDELSE MED EN STIKFORBINDERDEL

Opfindelsen angår et hus til forbindelse med en stikforbinderdel ifølge den indledende del af krav 1.

Et sådant hus omfatter en indstiksåbning, i hvilken stikforbinderdelen kan indstikkes i en indstiksretning. Indstiksåbningen er omgivet af en væg, der eksempelvis kan være cylindrisk udformet eller også kan have en anden form og definerer indstiksåbningen. Væggen har et første vægafsnit og et andet vægafsnit, som i indstiksretningen slutter sig aksialt til det første vægafsnit. Der er indrettet et kontaktstik, der har en cylindrisk form, og som bærer et multiplum af kontakter, der kan bringes i elektrisk kontakt med tilordnede kontakter på en kontaktdel af stikforbinderdelen. Desuden er der indrettet en kodningsindretning, der har i det mindste et fra væggen på tværs af indstiksretningen indadtil i indstiksåbningen fremspringende kodningsfremspring. Kodningsfremspringet er udformet til at muliggøre en indstikning af stikforbinderdelen i indstiksåbningen i en forudbestemt vinkelposition omkring indstiksretningen.

Ved hjælp af kodningsindretningen sikres det, at stikforbinderdelen kun kan indstikkes i indstiksåbningen i én eller i flere diskrete, foruddefinerede vinkelpositioner. På stikforbinderdelen er der indrettet tilsvarende fremspring og/eller noter, der kan bringes formsluttende i virksom forbindelse med det i det mindste ene kodningsfremspring på kodningsindretningen, således at en indstikning af stikforbinderdelen i indstiksåbningen kun er mulig i den ene eller de flere foruddefinerede vinkelpositioner, og stikforbinderdelen desuden i indstukket tilstand er holdt i sin vinkelposition relativt i forhold til indstiksåbningen.

Huset kan eksempelvis være bestanddel af et elektrisk apparat. Via stikforbinderdelen, der kan indstikkes i indstiksåbningen, kan der eksempelvis tilsluttes et elektrisk kabel til det elektriske apparat, således at der via den af huset og stikforbinderdelen tilvejebragte stikforbinder kan overføres elektriske signaler, eksempelvis datasignaler eller også en elektrisk strømforsyning.

- 2 Et sådant hus, der kan forbindes ved indstikning med en eller flere stikforbinderdele, kan eksempelvis komme i anvendelse ved vindkraftanlæg eller ved andre elektriske apparater, som under driften er udsat for skiftende omgivelsesbetingelser, eksempelvis skiftende temperaturer. Til huset kan der her eksempelvis være tilsluttet en skærmplade og en printplade, med hvilke stikforbinderdelen i en i indstiksåbningen indstukket tilstand står i forbindelse.

Mens huset eksempelvis er udformet af kunststof, er en skærmplade hensigtsmæssigt fremstillet eksempelvis af metal. Dette kan føre til, at husets materiale og skærmpladens materiale har varmeudvidelseskoefficienter, der er tydeligt forskellige fra hinanden, hvilket bevirker, at det ved skiftende omgivelsesbetingelserne kan komme til forskellige udvidelser eller skrumpninger på huset på den ene side og skærmpladen på den anden side. Dette kan igen føre til, at der på de i husets indstiksåbninger indstukne stikforbinderdele opstår ganske betydelige kræfter, betinget ved, at der opstår positionsændringer mellem skærmpladen og huset ved skiftende omgivelsesbetingelser, eksempelvis som følge af en ændret omgivelsestemperatur.

Fra DE 20 2010 015 623 U1 kendes en anhængerstikdåse til et motorkøretøj, ved hvilken der på et stikdåsehus er udformet optagekanaler for stikkontakter.

Fra DE 43 43 209 A1 kendes en forsyningsstikanordning med et hus. Forsyningsstikanordningen kan f.eks. anvendes til opladning af et elkøretøj.

I US 6 371 768 B1 er offentliggjort et hus med en indstiksåbning, der er omgivet af en væg, hvor væggen har et første vægafsnit og et andet vægafsnit. Det andet vægafsnit er her anbragt forskudt indadtil i forhold til det første vægafsnit. Et tilsvarende hus kendes også fra US 8 029 324 B1.

I DE 20 2010 015 623 U1 er beskrevet en udformning, ved hvilken det i indstiksretningen første vægafsnit har en større åbningsvidde end det i indstiksretningen bag det første vægafsnit anbragte andet vægafsnit. En til svarende udformning er også offentliggjort i WO 2006/003362 A1.

- 3 Formålet med den foreliggende opfindelse er at tilvejebringe et hus til anvendelse med en stikforbinderdel, et elektrisk apparat med et sådant hus samt et modul med et hus og en stikforbinderdel, hvilke også kan anvendes i omgivelser med stærkt skiftende omgivelsesbetingelser og skiftende temperaturer og muliggør en sikker, pålidelig, fast forbindelse af en stikforbinderdel med et hus.

Dette formål opnås ved hjælp af en genstand med trækkene i krav 1.

Således er det andet vægafsnit i en retning på tværs af indstiksretningen forskudt udadtil i forhold til det første vægafsnit, hvor indstiksåbningen målt på tværs af indstiksretningen på det første vægafsnit har en første åbningsvidde og på det andet vægafsnit en anden åbningsvidde, der er større end den første åbningsvidde.

Derved, at det andet vægafsnit er forskudt udadtil relativt i forhold til det første vægafsnit, skal forstås, at det andet vægafsnit set ud fra indstiksåbningens indre er forskudt bagudtil relativt i forhold til det første vægafsnit. Hvis væggen er formet i det væsentlige cylindrisk, er det andet vægafsnit forskudt radialt udadtil. I det andet vægafsnits område er indstiksåbningen dermed udvidet i sammenligning med det første vægafsnit.

Den foreliggende opfindelse går ud fra den tanke på en indstiksåbning til et hus, ind i hvilken indstiksåbning der kan indstikkes en stikforbinderdel, at indrette et vægafsnit, som i sammenligning med et andet vægafsnit i indstiksåbningen tilvejebringer en forstørret åbningsvidde. Den første åbningsvidde i det første vægafsnit kan her været tilpasset sådan til et indstikshoved på stikforbinderdelen, hvilket indstikshoved skal indstikkes i indstiksåbningen, at åbningsvidden på det første vægafsnit i det væsentlige svarer til den udvendige diameter af indstikshovedet (med i givet fald derpå anbragte kodningsfremspring).

Det første vægafsnit er lejret foran det andet vægafsnit set i indstiksretningen, således at stikforbinderdelen ved en indstikning først indføres i indstiksåbningen med omtrent nøjagtig pasning i det første vægafsnits område. Her kan med nøj agtig

- 4 pasning et eller flere kodningsfremspring i indstiksåbningens kodningsindretning mødes med tilsvarende kodningselementer på stikforbinderdelens indstikshoved, således at stikforbinderdelens indstikning i indstiksåbningen sker i en defineret vinkelposition.

I en fuldstændigt indstukket tilstand kommer stikforbinderdelens indstikshoved fortrinsvis især med derpå anbragte kodningselementer til at ligge i det andet vægafsnits område, som har en forstørret åbningsvidde. Dette fører til, at stikforbinderdelen i fuldstændigt indstukket tilstand - på grund af det andet vægafsnits forskydning udadtil - ikke er fastlagt med nøjagtig pasning i indstiksåbningen, men i denne fuldstændigt indstukne tilstand har et (lille) slør i forhold til indstiksåbningens væg.

På grund af sløret mellem indstiksåbningens væg og det deri indstukne indstikshoved på stikforbinderdelen er under driften en (ganske lille) bevægel se af indstikshovedet i indstiksåbningen mulig. Hvis det under driften på grund af skiftende omgivelsesbetingelser kommer til en ændring af positionen mellem eksempelvis en skærmplade, med hvilken stikforbinderdelen i indstukket tilstand står i forbindelse, og huset, fordi skærmpladen og huset eksempelvis på grund af temperaturændringer udvider sig forskelligt, kan denne positionsændring udlignes ved en bevægelse af stikforbinderdelen i husets indstiksåbning, uden at der herved opstår (for store) kræfter mellem stikforbinderdelen og huset eller skærmpladen.

På grund af de forskellige åbningsvidder på de forskellige vægafsnit kan dermed effekter af forskellige udvidelseskoefficienter for de forskellige materialer i eksempelvis skærmpladen og huset udlignes.

Væggen er i en fordelagtig udformning på sit første vægafsnit og på sit andet vægafsnit eksempelvis formet i det væsentlige cylindrisk. I dette tilfælde svarer den første åbningsvidde til diameteren af indstiksåbningen på det første vægafsnit, mens den anden åbningsvidde svarer til diameteren af indstiksåbningen på det andet vægafsnit. Den første diameter på det første vægafsnit er i dette tilfælde reduceret

- 5 i forhold til den anden diameter på det andet vægafsnit, således at indstiksåbningen hen til det andet vægafsnit udvider sig.

Kodningsindretningen har i det mindste et, fortrinsvis flere kodningsfremspring, der rager frem indadtil fra væggen og er formet sådan, at de sammen med stikforbinderdelen definerer en eller flere definerede vinkelpositioner, i hvilke stikforbinderdelen kan indstikkes i indstiksåbningen. Det i det mindste ene kodningsfremspring strækker sig fortrinsvis langs indstiksretningen på indstiksåbningens væg, hvor det i en fordelagtig udformning kan være indrettet sådan, at kodningsfremspringet strækker sig i det væsentlige på det andet vægafsnit.

Det i det mindste ene kodningsfremspring kan her fortrinsvi s strække sig over den samlede højde af det andet vægafsnit - målt langs indstiksretningen.

Fordelagtigt er der indrettet to eller flere kodningsfremspring, som tilsammen udgør kodningsindretningen. Mellem hver især to kodningsfremspring er der her dannet en kodningsnot, der strækker sig langs med indstiksretningen, og i hvilken der kan indskydes et tilordnet kodningsfremspring på stikforbinderdelens indstikshoved, eksempelvis i form af en på langs strakt kodningsribbe. I en indstukket tilstand ligger stikforbinderdelens kodningsfremspring inde i husets tilordnede kodningsnot, således at der via dette er fastlagt stikforbinderdelens vinkelposition relativt i forhold til huset.

En mellem to kodningsfremspring dannet kodningsnot har fortrinsvis på indgangssiden et indtrædelsessted, hvis vidde - målt i omkredsretningen omkring indstiksretningen - er reduceret i forhold til vidden af den kodningsnot, der slutter sig til indtrædelsesstedet. Herved bevirkes det, at ved en indstikning af stikforbinderdelen i indstiksåbningen mødes først kodningselementerne på stikforbinderdelens indstikshoved på eksakt måde med til indtrædelsesstederne tilordnede kodningsnoter, og der indtages dermed ved indstikningen først en eksakt defineret vinkelposition. Ved en yderligere indstikning kommer kodningselementerne på stikforbinderdelens indstikshoved ind i kodningsnoternes

- 6 område og ligger derefter, efter at de har passeret et tilordnet indtrædelsessted, med slør i de tilordnede kodningsnoter.

Der eksisterer dermed et slør såvel i tværretning som i omkredsretning mellem den indstukne stikforbinderdel og husåbningens væg, således at stikforbinderdelen i fuldstændigt indstukket tilstand kan bevæges i det mindste ganske lidt i den tilordnede indstiksåbning.

Indtrædelsesstedet er i en fordelagtig udformning anbragt på det første vægafsnit. Når kodningselementer på stikforbinderdelens indstikshoved dermed når ind i indtrædelsesstedets område, så sker der en indsætning med nøjagtig pasning af indstikshovedet i indstiksåbningen i defineret vinkelposition, indtil der efter passering af indtrædelsesstederne er nået den fuldstændigt indstukne stilling.

Flere kodningsnoter i kodningsindretningen er fortrinsvis udformet forskudt i forhold til hinanden på indstiksåbningens væg i omkredsretning omkring indstiksretningen. Kodningsnoterne kan her især adskille sig fra hinanden i deres vidder målt i omkredsretning. Yderligere eller alternativt kan også vinkelafstandene mellem noterne adskille sig. Herved kan der nøjagtigt forudfastsættes en vinkelposition, i hvilken en stikforbinderdel kan indstikkes i en tilordnet indstiksåbning på huset.

Hvis kodningsnoterne er udformet på det andet vægafsnit, skal åbningsvidden på det andet vægafsnit især måles mellem (omtrent) over for hinanden liggende kodningsnoter. Åbningsvidden på det andet vægafsnit måles dermed mellem bunde af over for hinanden liggende kodningsnoter.

Et elektrisk apparat omfatter fortrinsvis et hus af den ovenfor beskrevne art og en skærmplade, der strækker sig i et plan på tværs af indstiksretningen, og som er forbundet med husets væg og set i indstiksretningen slutter sig til væggen. Huset kan eksempelvis være fremstillet af kunststof, mens skærmpladen er fremstillet af et metallisk materiale, eksempelvis stål eller kobber. Til svarende kan huset og skærmpladen have varmeudvidelseskoefficienter, der afviger betydeligt fra

- 7 hinanden, hvilket kan føre til, at det under driften ved skiftende omgivelsesbetingelser, især ved skiftende temperaturer, kommer til en forskellig udvidelse eller skrumpning på skærmpladen i sammenligning med huset.

Fortrinsvis begrænser skærmpladen husets indstiksåbning i indstiksretningen. Skærmpladen udformer dermed en bagvæg for indstiksåbningen og definerer dermed indstiksåbningens dybde. På skærmpladen kan der være udformet en eller flere indgrebsåbninger, i hvilke et eller flere indgrebselementer på stikforbinderdelen kan gå i indgreb. Via skærmpladen kan der dermed etableres en låsning ved indgreb af stikforbinderdelen i indstiksåbningen, således at stikforbinderdelen efter indstikning af stikforbinderdelen i indstiksåbningen ikke uden videre kan udtages af indstiksåbningen, i det mindste ikke uden løsning af indgrebet.

Husets indstiksåbning tjener som modstikforbinderdel for stikforbinderdelen og realiserer en bøsning, i hvilken stikforbinderdelen kan indstikkes med henblik på etablering af eksempelvis en elektrisk forbindelse. På skærmpladen kan der med henblik herpå være anbragt et kontaktstik, som har en eller flere elektriske kontakter. Kontaktstikket strækker sig fra skærmpladen langs indstiksretningen ind i indstiksåbningen og kommer ved indstikning af stikforbinderdelen i indstiksåbningen i forbindelse med en tilordnet kontaktdel for stikforbinderdelen, således at ved indstukket stikforbinderdel kontakter på kontaktstikket hos huset er bragt i elektrisk kontakt med kontakter på stikforbinderdelens kontaktdel.

Det elektriske apparat kan eksempelvis være bestanddel af et vindkraftanlæg eller et andet elektrisk anlæg. Det elektriske apparat kan eksempelvis have en elektronikkomponent, der omfatter en printplade og derpå anbragte elektriske og elektroniske komponenter. Printpladen er fortrinsvis anbragt med afstand (større end nul) til skærmpladen og befinder sig, set i indstiksretningen, bag skærmpladen, således at skærmpladen afskærmer printpladen udadtil. Skærmpladen tjener især til elektromagnetisk skærmning og undertrykker indstrålingen af elektromagneti ske støjsignaler hen til printpladen og/eller udstrålingen af elektromagnetiske støjsignaler ud fra det elektriske apparat.

- 8 Et modul omfatter et hus eller et elektriske apparat af den ovenfor beskrevne art og yderligere en eller flere stikforbinderdele, som ved indstikning kan bringes i indgreb med en eller flere indstiksåbninger i huset. På huset kan der eksempelvis være indrettet flere indstiksåbninger til forbindelse med flere stikforbinderdele, hvor indstiksåbningerne kan være indrettet på huset på ordnet måde (eksempelvis i et arrangement med flere rækker af indstiksåbninger).

Hver stikforbinderdel omfatter et indstikshoved, hvor der på indstikshovedet fortrinsvis er anbragt i det mindste en kodningsribbe, der strækker sig langs indstiksretningen, og som kan bringes i indgreb med en kodningsnot på indstiksåbningen. Via kodningsribben, der indgriber i en tilordnet kodningsnot, muliggøres der dermed en indstikning af stikforbinderdelen i en tilordnet indstiksåbning i kun en eller flere vinkelpositioner. I indstukket tilstand holdes stikforbinderdelen i sin vinkelposition via den kodningsribbe, der ligger i den tilordnede kodningsnot.

Fortrinsvis strækker kodningsribben sig over en udstrækningslængde langs med indstiksretningen på stikforbinderdelens indstikshoved. Kodningsribbens udstrækningslængde er her fortrinsvis mindre end eller lig med højden af den tilordnede kodningsnot (målt ligeledes langs udstrækningsretningen). Hvis kodningsnoten er udformet på det andet vægafsnit af husets indstiksåbning, har dette til følge, at i stikforbinderdelens fuldstændigt indstukne tilstand kommer kodningsribben på stikforbinderdelens indstikshoved til at ligge fuldstændigt i det andet vægafsnits og den derpå anbragte kodningsnots område, og der eksisterer dermed - på grund af den forstørrede åbningsvidde i det andet vægafsnits område et slør mellem indstikshovedet og indstiksåbningens væg. Dette muliggør en udligning af stikforbinderdelens positionsændringer relativt i forhold til huset, når eksempelvis skærmpladen og huset ved ændrede omgivelsesbetingelser udvider sig forskelligt.

- 9 Længden af den i det mindste ene kodningsribbe er fortrinsvis mindre end den samlede længde af indstikshovedet (set langs indstiksretningen). Kodningsribben strækker sig dermed kun over en del af indstikshovedet.

Stikforbinderdelen har fortrinsvis i det mindste et indgrebselement, der er anbragt på et stikmodul og kan bringes indgribende i indgreb med huset. Indgrebselementet kan eksempelvis omfatte en eller flere fjederarme, på hvilke der hver gang er udformet et indgrebsfremspring til indgribende forbindelse med en tilordnet indgrebsåbning på huset eller skærmpladen.

Stikforbinderdelen kan i en fordelagtig udformning eksempelvis realisere en såkaldt push-pull-stikforbinder, der omfatter et stikmodul, som også omfatter indgrebselementet, og en i forhold til stikmodulet indstillelig indstillingsdel i form af en skydemuffe eller lignende. Til oprettelse af stikforbinderdelens stikforbindelse med huset kan stikforbinderdelen indstikkes i en tilordnet indstiksåbning i indstiksretningen, hvor indgrebselementet kommer indgribende i indgreb med huset eller skærmpladen. Til løsning af forbindelsen mellem stikforbinderdelen og huset aktiveres indstillingsdelen, som ved en aktivering indvirker sådan på indgrebselementet, at den indgribende forbindelse mellem indgrebselementet og huset eller skærmpladen løsnes, og stikforbinderdelen dermed kan udtages af indstiksåbningen imod indstiksretningen. En sådan stikforbinder efter push-pull-princippet muliggør en enkel indstikning af stikforbinderdelen ved sikker og pålidelig forbindelse og desuden en enkel løsning af forbindelsen ved aktivering af indstillingsdelen.

Den tanke, der ligger til grund for opfindelsen, skal i det følgende forklares nærmere ved hjælp af de i figurerne viste udførelseseksempler. Her viser:

fig. 1 en afbildning af et udførelseseksempel på et hus, omfattende et multiplum af indstiksåbninger til indstikning af tilordnede stikforbinderdele;

fig. 2 en afbildning set forfra af en indstiksåbning på huset;

- 10 fig. 3 en eksploderet afbildning af huset i en indstiksåbnings område;

fig. 4 en afbildning set fra siden af huset i en indstiksåbnings område;

fig. 5A en separat afbildning af huset uden en derpå anbragt skærmplade og en printplade i en indstiksåbnings område;

fig. 5B en snitafbildning langs linjen A-A ifølge fig. 5A;

fig. 5C en afbildning set bagfra af husets i indstiksåbningens område;

fig. 6A, 6B perspektiviske afbildninger af en stikforbinderdel til indstikning i en indstiksåbning i huset;

fig. 7 en afbildning set fra siden af stikforbinderdelen;

fig. 8A en separat afbildning af en indstillingsdel for stikforbinderdelen;

fig. 8B en eksploderet afbildning af dele af et stikmodul for stikforbinderdelen; og fig. 9 en afbildning set forfra af et indstikshoved på stikforbinderdelen.

Fig. 1 viser en oversigtsafbildning af et hus 2, der er bestanddel af et elektrisk apparat 1. Det elektriske apparat kan være bestanddel af eksempelvis et vindkraftanlæg eller lignende og have forskellige elektriske og/eller elektroniske komponenter, som via stikforbinderdele 6, der skal indstikkes i indstiksåbninger 20 i huset 2 i en indstiksretning E (se fig. 6A og 6B), kan forbindes elektrisk med eksterne moduler for at tilvejebringe en signalforbindelse og/eller en elektrisk forsyning eller lignende.

- 11 fig. 2 til fig. 5A-5C viser huset 2 i en indstiksåbning 20's område i forskellige afbildninger. Hver indstiksåbning 20 er udformet til optagelse af en stikforbinderdel 6. Indstiksåbningen 20 har en principielt cylindrisk form med et cirkulært tværsnit, hvor indstiksåbningen 20, som det eksempelvis fremgår af fig. 3, strækker sig fra en frontflade 200 i indstiksretningen E og er defineret af en i det væsentlige cylindrisk væg 22.

Som det fremgår af fig. 3, har væggen 22 en i det væsentlige cylindrisk form, hvor der på væggen 22 er anbragt kodningsfremspring 240 til en kodningsindretning 24, hvilke kodningsfremspring definerer en vinkelposition, i hvilken en stikforbinderdel 6 kan indstikkes i indstiksåbningen 20.

Som det fremgår af fig. 2, er der på væggen 22 udformet i alt fem kodningsfremspring 240, som rager radialt frem fra væggen 22 indadtil ind i indstiksåbningen 20's område. Kodningsfremspringene 240 danner mellem sig fem kodningsnoter 241-244, som kan bringes i indgreb med tilordnede kodningsribber 701-704 på et indstikshoved 70 på stikforbinderdelen 6. Kodningsnoterne 241-244 strækker sig hver især langs indstiksretningen E og gør det muligt at indstikke stikforbinderdelen 6 med dets indstikshoved 70 og de derpå anbragte kodningsribber 701-704 i indstiksåbningen 20 i indstiksretningen E i præcist én vinkelposition omkring indstiksretningen E.

Som det fremgår af fig. 3, slutter der sig til indstiksåbningen 20's væg 22 en skærmplade 3, der strækker sig på tværs af indstiksretningen E. Skærmpladen 3 ligger an mod en fra frontfladen 200 bortvendt frontside af væggen 22 (se for eksempel fig. 4) og begrænser dermed indstiksåbningen 20 på bagsiden i indstiksretning E.

Mens huset 2 eksempelvis er fremstillet af et kunststofmateriale, er skærmpladen 3 fortrinsvis fremstillet af et metal, eksempelvis kobber eller stål. Skærmpladen 3 tjener til elektromagnetisk skærmning af komponenter på det elektriske apparat 1 fra de ydre omgivelser uden for det elektriske apparat 1.

- 12 Skærmpladen 3 har en central åbning 31, gennem hvilken et kontaktstik 4 griber. Kontaktstikket 4 har en i det væsentlige cylindrisk form og bærer et multiplum af kontakter 40, som kan bringes i elektrisk kontakt med tilordnede kontakter på en kontaktdel 81 (se fig. 8B) på stikforbinderdelen 6.

Kontaktstikket 4 er via fastgørelsessteder 51 forbundet med en printplade 5. Printpladen 5 har kontaktsteder 50, der er tilordnet til kontaktstikket 4's kontakter 40 og tjener til etablering af den elektriske kontakt for kontakterne 40 hos printpladen 5. Gennem kontaktstederne 50 kan der eksempelvis være ført ledningsledere. Eller der kan på kontaktstederne 50 være etableret en elektrisk forbindelse, eksempelvis en loddeforbindelse.

Som det fremgår af fig. 4, er printpladen 5 anbragt med en afstand A1 - set i indstiksretningen E - bag skærmpladen 3. Printpladen 5 kan i sit grundlegeme være fremstillet af et velkendt printplademateriale, eksempelvis FR4.

Som det fremgår af fig. 3, er der rundt omkring den centrale åbning 31 på skærmpladen 3 anbragt indgrebsåbninger 30, der tjener til indgribende optagelse af indgrebsfremspring 903 på et indgrebselement 90 i stikforbinderdelen 6 (se fig. 6A og fig. 8B). Indgrebsåbningerne 30 tjener dermed til tilvejebringelse af en indgrebsforbindelse med stikforbinderdelen 6. I indstukket tilstand griber stikforbinderdelen 6 med de fra indstikshovedet 70 fremspringende indgrebsfremspring 903 ind i de tilordnede indgrebsåbninger 30 i skærmpladen 3 og er på denne måde forbundet formsluttende med skærmpladen 3.

Den væg 22, der definerer indstiksåbningen 20, er dannet af to indbyrdes forskellige vægafsnit 220, 221. Til et første vægafsnit 220 slutter sig her i indstiksretningen E aksialt et andet vægafsnit 221, som i sammenligning med det første vægafsnit 220's diameter D1 har en større diameter D2 og dermed en større åbningsvidde, som det fremgår af snitafbildningen ifølge fig. 5B.

Som det fremgår af fig. 3 og fig. 5B, er der mellem det første vægafsnit 220 og det andet vægafsnit 221 på kodningsnoterne 241-244 et trin. Især udvider

- 13 indstiksåbningen 20 sig ved overgangen mellem det første vægafsnit 220 og det andet vægafsnit 221 ved, at det andet vægafsnit 220 er forskudt radialt udadtil.

Kodningsfremspringene 240 strækker sig her hen over højden H1 af det andet vægafsnit 221, således at kodningsnoterne 241-244 er dannet på det andet vægafsnit 221.

Ved overgangen mellem det første vægafsnit 220 og det andet vægafsnit 221 befinder der sig, endnu på det første vægafsnit 220, for hver kodningsnot 241-244 et indtrædelsessted 245, som udgør indtrædelsen i den respektive kodningsnot 241244, og gennem hvilket en tilordnet kodningsribbe 701-704 på indstikshovedet 70 skal skubbes ved stikforbinderdelen 6's indstikning. Som det især fremgår af fig. 5B, har indtrædelsesstedet 245, set i omkredsretning omkring indstiksretningen E, en vidde W1, der er mindre end vidden W2 af den kodningsnot 241-244, der slutter sig aksialt dertil.

Ved at det andet vægafsnit 221 i området ved de derpå anbragte kodningsnoter 241244 har en større diameter D2 end det første vægafsnit 220, fremkommer det, at der ved fuldstændigt indstukket stikforbinderdel 6, altså ved fuldstændigt ind i indstiksåbningen 20 indstukket indstikshoved 70 på stikforbinderdelen 6, eksisterer et slør mellem indstikshovedet 70 og indstiksåbningen 20's væg 22. Kodningsribberne 701-704 strækker sig på indstikshovedet 70 over en længde L2 (se fig. 8A), der svarer til højden H1 af kodningsnoterne 241-244 eller er mindre end højden H1. Kodningsribberne 701-704 kommer ved fuldstændigt indstukket stikforbinderdel 6 til at ligge i kodningsnoterne 241-244's område og ligger derved på grund af den forstørrede diameter D2 af et andet vægafsnit 221 og den i sammenligning med indtrædel sesstedet 245 større vidde W2 af kodningsnoterne 241-244 med slør inde i kodningsnoterne 241-244.

Dette muliggør, at der eksempelvis ved skiftende omgivelsesbetingelser, eksempelvis ved skiftende temperaturforhold, kan udlignes en positionsændring mellem skærmpladen 3 og huset 2, idet stikforbinderdelen 6's indstikshoved 70 kan bevæge sig (ganske lidt) i den tilordnede indstiksåbning 20.

- 14 Hvis der opstår en temperaturændring, udvider (eller skrumper) skærmpladen 3 sig som regel på en anden måde end huset 2, når skærmpladen 3's materiale og huset 2's materiale har forskellige varmeudvidelseskoefficienter. Fordi stikforbinderdelen 6 via sine indgrebsfremspring 903 indgribende er i indgreb i skærmpladen 3, ændrer stikforbinderdelen 6 sin position sammen med skærmpladen 3, således at det kan komme til en positionsændring af stikforbinderdelen 6 relativt i forhold til huset 2. Dette er i området for sløret mellem indstikshovedet 70 og indstiksåbningen 20 muligt, uden at der herved opstår (for store) kræfter mellem stikforbinderdelen 6 og huset 2.

Den aksiale længde L1 af indstikshovedet 70 svarer i det væsentlige til den samlede højde H af indstiksåbningen 20 (jævnfør fig. 5B og 7).

Ved en indstikning af stikforbinderdelen 6 i en tilordnet indstiksåbning 20 indsættes indstikshovedet 70 med de derpå anbragte kodningsribber 701-704 først i det første vægafsnit 220. Stikforbinderdelen 6 kan derefter bringes ind i den korrekte, definerede vinkelposition, i hvilken kodningsribberne 701-704 mødes med indtrædelsesstederne 245 på indgangssiden af kodningsnoterne 241-244.

På grund af den i forhold til kodningsnoterne 241-244 reducerede vidde W1 på indtrædelsesstederne 245 befinder kodningsribberne 701-704 sig her i (i det mindste tilnærmelsesvis) eksakt vinkelposition, således at indstikshovedet 70's indstikning sker med nøjagtig pasning.

Ved den yderligere indstikning indskydes kodningsribberne 701-704 i de tilordnede kodningsnoter 241-244, indtil kodningsribberne 701-704 ved fuldstændigt indstukket indstikshoved 70 kommer til at ligge fuldstændigt i kodningsnoterne 241-244's område. Fordi kodningsribberne 701-704 så har passeret indtrædelsesstederne 245 og dermed ikke mere ligger i indtrædelsesstederne 245's område, eksisterer der et slør mellem kodningsribberne 701-704 og kodningsnoterne 241-244 og dermed i alt et slør mellem indstikshovedet 70 og indstiksåbningen 20's væg 22.

- 15 Fig. 6A, 6B til 9 viser i forskellige afbildninger en stikforbinderdel 6, der skal indstikkes i en indstiksåbning 20 i huset 2.

Stikforbinderdelen 6 er udformet efter det såkaldte push-pull-princip og omfatter et stikmodul 9, på hvilket en indstillingsdel 7 i form af en skydemuffe er anbragt forskydeligt langs indstiksretningen E. Som det fremgår af den eksploderede afbildning ifølge fig. 8B, har stikmodulet 9 et indgrebselement 90, der omfatter et skaft 900 og fjederarme 902, der strækker sig fra skaftet 900. På fjederarmene 902 er der udformet indgrebsfremspring 903, som indgribende kan bringes i indgreb med indgrebsåbningerne 30 på skærmpladen 3 hos det elektriske apparat 1 for at låse stikforbinderdelen 6 til huset 2.

Indgrebselementet 90 er anbragt på en kontaktdel 81 og griber med sine fjederarme 902 hen over kontaktdelen 81. Skaftet 900 kommer i stikforbinderdelen 6's monterede tilstand til at ligge i området for ledningsledere 80, der strækker sig frit, mellem kontaktdelen 81 og et beklædt kabel 8 og indhyller disse ledningsledere 80 på deres frie udstrækningsvej mellem kontaktdelen 81 og det beklædte kabel 8.

På skaftet 900 er der anbragt en husdel 91, der overdækker skaftet 900 og har føringsribber 912, langs hvilke indstillingsdelen 7 er ført forskydeligt. Husdelen 91 danner en muffe 910, som i sig optager skaftet 900, og som med en krave 911 slutter sig til en krave 901 på skaftet 900. Et påsat stykke 913, der strækker sig i en vinkel i forhold til muffen 910, forudbestemmer en bøjning af kablet 8 på stikforbinderdelen 6 (se for eksempel fig. 6B).

Indstillingsdelen 7 udformer indstikshovedet 70 med de derpå anbragte kodningsribber 701-704.

Mens kodningsribberne 701, 703 her strækker sig langs indstikshovedet 70 over den længde L2, der svarer til kodningsnoternes 241-244 højde H1, har kodningsribberne 702, 704 et kodningshoved 705 og et længdeudstrækningsafsnit 706, der slutter sig dertil (se fig. 8A). Kodningshovedet 705 er i sine dimensioner

- 16 på tværs af indstiksretningen E her større end længdeudstrækningsafsnittet 706 og i sin vidde tilpasset til vidden W1 af den tilordnede kodningsnot 242, 244's indtrædelsessted 245. Når kodningshovedet 705 ved indstikshovedet 70's indstikning i indstiksåbningen 20 har passeret det tilordnede indtrædelsessted 245, ligger længdeudstrækningsafsnittet 706 med slør i indtrædelsesstedet 245, således at ved fuldstændigt indstukket indstikshoved 70 en relativ bevægelse af indstikshovedet 70 på tværs af indstiksretningen E i indstiksåbningen 20 er mulig.

Indstillingsdelen 7 er via fjederelementer 92 forspændt elastisk i forhold til stikmodulet 9, således at indstillingsdelen 7 efter en aktivering af indstillingsdelen 7 imod indstiksretningen E automatisk stilles tilbage til sin udgangsposition.

Til forbindelse af stikforbinderdelen 6 med det elektriske apparat 1 stikkes stikforbinderdelen 6 med indstikshovedet 70 i indstiksretningen E ind i en indstiksåbning 20 i huset 2, indtil indstikshovedet 70 kommer til at ligge fuldstændigt inde i indstiksåbningen 20. I denne indstukne tilstand er kontakter 810 på kontaktdelen 81 bragt i elektrisk kontakt med kontakter 40 på kontaktstikket 4 hos det elektriske apparat 1. Desuden indgriber indgrebsfremspringene 903 i skærmpladen 3's indgrebsåbninger 30, således at der er etableret en indgrebsforbindelse mellem stikforbinderdelen 6 og skærmpladen 3.

For at løsne stikforbinderdelen 6 fra det elektriske apparat 1, forskydes indstillingsdelen 7 imod indstiksretningen E relativt i forhold til stikmodul et 9, idet en bruger eksempelvis trækker på en til indstikshovedet 70 tilsluttende aktiveringsdel 71 af indstillingsdelen 7. Derved løber indstillingsdelen 7 op på påløbsskråflader 904 på indgrebselementet 90's fjederarme 902 (fjederarmene 902 kommer ved monteret stikforbinderdel 6 til at ligge i indstikshovedet 70's område, i hvis indre der er indrettet egnede aktiveringselementer til indvirkning på påløbsskråfladerne 904). Herved trykkes fjederarmene 902 med de derpå anbragte indgrebsfremspring 903 indadtil radialt i forhold til indstiksretningen E og bringes dermed ud af indgreb med indgrebsåbningerne 30, således at stikforbinderdelen 6 kan udtages fra indstiksåbningen 20 imod indstiksretningen E.

- 17 Omkring kontaktdelen 81 griber et fjederelement 93 i form af en skruefjeder, som ved indstukket stikforbinderdel 6 er i anlæg med skærmpladen 3 og bevirker en fjederforspænding mellem indstikshovedet 70 og skærmpladen 3 imod indstiksretningen E. Denne fjederforspænding tager for det første et slør ud af 5 indgrebsforbindelsen mellem stikforbinderdelen 6 og skærmpladen 3 og understøtter for det andet en udtagning af stikforbinderdelen 6.

Den tanke, der ligger til grund for opfindelsen, er ikke begrænset til de ovenfor skildrede udførelseseksempler, men kan principi elt også realiseres ved 10 udførelsesformer af en helt anden art.

Især kan principielt indstiksåbningens form også afvige fra en cylinderform og eksempelvis være polygonal, for eksempel kvadratisk eller også oval.

- 18 Liste over henvisningstegn

1	Apparat
2	Hus
20	Indstiksåbning
200	Frontflade
22	Væg
220	Vægafsnit
221	Vægafsnit
24	Kodningsindretning
240	Kodningsfremspring
241-244	Kodningsnot
245	Indtrædelsessted
3	Skærmplade
30	Indgrebsåbninger
31	Åbning
4	Kontaktstik
40	Kontakter
5	Printplade
50	Kontaktsteder
51	Fastgørelsessteder
6	Stikforbinderdel
7	Indstillingsdel
70	Indstikshoved
701-704	Kodningsribbe
705	Kodningshoved
706	Længdeudstrækningsafsnit
71	Aktiveringsdel
8	Kabel
80	Ledningsledere
81	Kontaktdel
810	Kontakter
9	Stikmodul
90	Indgrebselement

- 19 900 Skaft

901 Krave

	902	Fjederarme
	903	Indgrebsfremspring
5	904	Påløbsskråflader
	91	Husdel
	910	Muffe
	911	Krave
	912	Føringsribbe
10	913	Påsat stykke
	92	Fjederelement
	93	Fjederelement
	A1	Afstand
	D1, D2	Diameter
15	E	Indstiksretning
	H, H1	Højde
	L1, L2	Længde
	W1, W2	Vidde

Claims (14)

1. Patentkrav

   1. Hus (2) til forbindelse med en stikforbinderdel (6), med

   - en indstiksåbning (20), i hvilken stikforbinderdelen (6) kan indstikkes i en indstiksretning (E),

   - en væg (22), der omgiver indstiksåbningen (20), hvor væggen (22) har et første vægafsnit (220) og et andet vægafsnit (221), som i indstiksretningen (E) slutter sig aksialt til det første vægafsnit (220),

   - et kontaktstik (4), der har en cylindrisk form, og som bærer en flerhed af kontakter (40), der kan bringes i elektrisk kontakt med tilordnede kontakter på en kontaktdel (81) af stikforbinderdelen (6), og

   - en kodningsindretning (24), der har i det mindste et fra væggen (22) på tværs af indstiksretningen (E) indadtil i indstiksåbningen (20) fremspringende kodningsfremspring (240), der er udformet til at muliggøre en indstikning af stikforbinderdelen (6) i indstiksåbningen (20) i en forudbestemt vinkelposition omkring indstiksretningen (E), som er nyt ved, at det andet vægafsnit (221) er forskudt udadtil i forhold til det første vægafsnit (220) i en retning på tværs af indstiksretningen (E), hvor indstiksåbningen (20) målt på tværs af indstiksretningen (E) på det første vægafsnit (220) har en første åbningsvidde (D1) og på det andet vægafsnit (221) en anden åbningsvidde (D2), der er større end den første åbningsvidde (D1).
2. 2. Hus ifølge krav 1, som er nyt ved, at væggen (22) på sit første vægafsnit (220) og på sit andet vægafsnit (221) er formet i det væsentlige cylindrisk, og den første åbningsvidde svarer til diameteren (D1) af indstiksåbningen (20) på det første vægafsnit (220), og den anden åbningsvidde til diameteren (D2) af indstiksåbningen (20) på det andet vægafsnit (221).
3. 3. Hus ifølge krav 1 eller 2, som er nyt ved, at det i det mindste ene kodningsfremspring (240) strækker sig langs indstiksretningen (E) over hele den langs indstiksretningen (E) målte højde (H1) af det andet vægafsnit (221).
4. 4. Hus ifølge et af de foregående krav, som er nyt ved, at kodningsindretningen (24) har i det mindste to kodningsfremspring (240), som mellem sig danner en kodningsnot (241-244), der strækker sig langs indstiksretningen (E).
5. 5. Hus ifølge krav 4, som er nyt ved, at kodningsnoten (241-244) målt i omkredsretning omkring indstiksretningen (E) har en første vidde (W2), hvor kodningsnoten (241-244) set i indstiksretningen (E) slutter sig til et indtrædelsessted (245), og indtrædelsesstedet (245) målt i omkredsretningen har en anden vidde (W1), der er mindre end den første vidde (W2).
6. 6. Hus ifølge et af de foregående krav, som er nyt ved, at kodningsindretningen (24) har flere kodningsnoter (241-244), som i omkredsretning er forskudt i forhold til hinanden omkring indstiksretningen (E).
7. 7. Hus ifølge krav 6, som er nyt ved, at i det mindste to af kodningsnoterne (241244) målt i omkredsretning har forskellige vidder (W2).
8. 8. Hus ifølge et af de foregående krav, som er nyt ved, at det andet vægafsnit (221) målt mellem kodningsnoter (241-244), som på tværs af indstiksretningen (E) ligger over for hinanden inde i indstiksåbningen (20), har en større åbningsvidde (D1, D2) end det første vægafsnit (220).
9. 9. Elektrisk apparat, som er nyt ved et hus (2) ifølge i det mindste et af de foregående krav og en skærmplade (3), der strækker sig på tværs af indstiksretningen (E), og som er forbundet med husets (2) væg (22) og set i indstiksretningen (E) slutter sig til væggen (22).
10. 10. Elektrisk apparat ifølge krav 9, som er nyt ved, at skærmpladen (3) begrænser indstiksåbningen (21) i indstiksretningen (E) og har i det mindste en indgrebsåbning (30) til indgribende optagelse af et indgrebselement (90) på stikforbinderdelen (6).
11. 11. Modul, som er nyt ved

    - i det mindste et hus (2) ifølge et af kravene 1 til 8 eller et elektrisk apparat (1) ifølge et af kravene 9 eller 10 og

    - en stikforbinderdel (6), der ved indstikning kan bringes i indgreb med husets (2) indstiksåbning (20).
12. 12. Modul ifølge krav 11, som er nyt ved, at stikforbinderdelen (6) har et indstikshoved (70) og i det mindste en på indstikshovedet (70) anbragt kodningsribbe (701-704), der strækker sig langs indstiksretningen (E), og som kan bringes i indgreb med en kodningsnot (241-244) på indstiksåbningen (20).
13. 13. Modul ifølge krav 12, som er nyt ved, at den langs indstiksretningen (E) målte udstrækningslængde (L2) af den i det mindste ene kodningsribbe (701-704) er mindre end eller lig med den langs indstiksretningen (E) målte højde (H1) af den i det mindste ene kodningsnot (241-244).
14. 14. Modul ifølge krav 12 eller 13, som er nyt ved, at indstikshovedet (70) har en langs indstiksretningen (E) målt længde (L1), som i det væsentlige svarer til den langs

    - 22 indstiksretningen (E) målte højde (H) af husets (2) væg (22), hvor længden (L2) af den i det mindste ene kodningsribbe (701-704) er mindre end længden (L1) af indstikshovedet (70).