DK1912474T3 - Fremgangsmåde til drift af en hørehjælpeindretning samt en hørehjælpeindretning - Google Patents

Description

Opfindelsen angår en fremgangsmåde til drift af en hørehjælpeindretning bestående af et enkelt eller to høreapparater. Endvidere angår opfindelsen en tilsvarende hørehjælpeindretning henholdsvis et tilsvarende høreapparat. Når man lytter til en eller anden eller et eller andet er støj eller uønskede akustiske signaler allestedsnærværende. De interfererer med en samtalepartners stemme eller et ønsket akustisk signal. Mennesker med en høresvækkelse er især påvirkelige af sådan støj. Konversationer i baggrunden, akustiske påvirkninger fra digitale apparater (mobiltelefoner), bilstøj eller anden larm i omgivelserne kan gøre det meget vanskeligt for en person med en høresvækkelse at forstå ønsket taler. En reduktion af støjniveauet i et akustisk signal koblet sammen med et automatisk fokus på en ønsket akustisk signalkomponent, kan forbedre en elektronisk teleprocessors ydelsesevne signifikant. En sådan taleprocessor finder anvendelse i moderne hørehjælpeindretninger.

For ikke så længe siden blev der indført hørehjælpeindretninger med digital signalforarbejdning. De indeholder en eller flere mikrofoner, A/D-omskiftere, digitale signalprocessorer og højttalere. Sædvanligvis deler de digitale signalprocessorer de indkommende signaler i et antal af frekvensbånd. Inden for hvert bånd kan en signalforstærkning og -forarbejdning indstilles individuelt i overensstemmelse med de krav, som en bestemt bærer af hørehjælpeindretningen har, hvorved forståeligheden af en bestemt bestanddel forbedres. Derudover er der ved den digitale signalforarbejdning algoritmer til rådighed til minimering af tilbagekobling og støj. Disse algoritmer har dog signifikante ulemper. En ulempe ved de for tiden anvendte algoritmer til støjminimering er f.eks. den maksimalt opnåelige forbedring i hørehjælpeakustikken, når tale og baggrundsstøj befinder sig i samme frekvensområde, og de derfor er ude af stand til at skelne imellem det talte sprog og baggrundsstøj. (Se også EP 1 071 253 A2).

Dette er inden for den akustiske signalforarbejdning en af de oftest forekommende problemer, nemlig at frafiltrere et eller et flertal heraf fra forskellige akustiske signaler, som overlejrer hinanden. Dette betegnes også som det såkaldte ’’Cocktail-Party-Problem”. Herved blander vidt forskellig støj, såsom musik og underholdninger, sig til en udefinerbar støjkulisse. Til trods herfor er det almindeligvis ikke vanskeligt for en person at underholde sig med en samtalepartner. Det er derfor ønskeligt for bæreren af hørehjælpeindretningen at kunne underholde sig på samme måde som mennesker uden høresvækkelse i lignende situationer.

Fra EP 1 303 166 A2 kendes en fremgangsmåde til drift af en hørehjælpeindret-ning, hvorved der til forbedringen af en kommunikation imellem en bærer af hørehjælpeindretningen og en eller flere referencepersoner uafhængigt af indbyrdes øjeblikspositioner at bestemme en respektiv referencepersonsretning. Hertil har hørehjælpeindretningen ud over en signalforarbejdningsenhed en retningsidentifikationsenhed, ved hjælp af hvilken den respektive referencepersonsretning kan bestemmes. Referencepersonsretningen bestemmes ved hjælp af en taleridentificering, og et parametersæt i forbindelse med en hørehjælpeindret-nings overføringsfunktion kan ændres i overensstemmelse med en ønsket retningskarakteristik.

Inden for den akustiske signalforarbejdning findes der rumlige (f.eks. retningsmikrofon, stråleformning), statistiske (f.eks. blind kildeadskillelse (Blind Source Separation)) eller blandede fremgangsmåder, som blandt andet ved hjælp af algoritmer kan udskille en enkelt eller flere lydkilder fra flere samtidigt aktive lydkilder. Således muliggøres det for den blinde kildeadskillelse ved hjælp af statistisk signalforarbejdning af mindst to mikrofonsignaler at gennemføre en adskillelse af kildesignaler uden nogen viden på forhånd om deres geometriske placering. Denne fremgangsmåde har i forbindelse med anvendelsen i hørehjælpeindretninger fordele i forhold til kendte retningsmikrofonsæt. Med en sådan BSS-fremgangs-måde (BSS: Blind Source Separation) lader der sig i princippet med n mikrofoner adskille n kilder, dvs. generere n udgangssignaler.

Fra litteraturen kendes der fremgangsmåder til blind kildeadskillelse, hvorved lydkilder analyseres via analysen af mindst to mikrofonsignaler. En sådan frem gangsmåde og et tilsvarende apparat hertil er kendt fra EP 1 017 253 A2. Tilsvarende tilknytningspunkter til opfindelsen ifølge EP 1 017 253 A2 angives hovedsageligt ved enden af dette skrift. I forbindelse med en speciel anvendelse af blind kildeadskillelse ved hørehjæl-peindretninger kræver denne en kommunikation af to høreapparater (analyse af mindst to mikrofonsignaler (højre/venstre)) og fortrinsvis en binaural analysering af signalerne fra de to høreapparater, hvilket fortrinsvis sker trådløst. Alternative koblinger af de to høreapparater er ligeledes mulig ved en sådan anvendelse. En sådan binaural analyse under en til rådighed stillelse af stereosignaler for en bærer af en hørehjælpeindretning kendes fra EP 1 655 998 A2. Tilsvarende tilknytningspunkter i forbindelse med opfindelsen ifølge EP 1 655 98 A2 er angivet ved enden af skriftet.

Styringen af retningsmikrofoner med henblik på en blind kildeadskillelse er underlagt flertydigheder, så snart der samtidigt foreligger flere konkurrerende nyttekilder, f.eks. talere. Den blinde kildeadskillelse tillader ganske vist i princippet adskillelse af de forskellige kilder, såfremt disse er rumligt adskilte. Ved hjælp af flertydigheden formindskes dog den potentielle udnyttelse af en retningsmikrofon, selv om en retningsmikrofon til forbedring af taleforståeligheden kan være af stor nytte i sådanne scenarier. Hørehjælpeindretninger henholdsvis de matematiske algoritmer til blind kildeadskillelse står i princippet over for det problem at skulle beslutte, hvilket af de ved hjælp af den blinde kildeadskillelse fremstillede signaler, der skal mest fordelagtigt videregives til algoritmens bruger, altså bæreren af hørehjælpeindretningen. Dette er i princippet en uløselig opgave for hørehjælpeindretningen, da udvalget af ønskeakustikkilder afhænger direkte af hørehjælpeapparatindretningens bærers vilje, og derved kan der ikke foreligge en udvalgt algoritme som indgangsstørrelse. Det ved hjælp af denne algoritme trufne valg skal altså støtte sig til antagelser om hørerens sandsynlige vilje.

Inden for den kendte teknik gås der ud fra en 0°-retning, altså bærerens synsretning i forbindelse med hørehjælpeindretningens bærers foretrækning af et akustisk signal. Dette er for så vidt realistisk, da bæreren af hørehjælpeindretningen i en akustisk vanskelig situation vil se på sin aktuelle samtalepartner for at få yderligere vink som kan øge forståeligheden af samtalepartneren (f.eks. læbebevægelser). Herved tvinges bæreren af hørehjælpeindretningen dog til at se på sin samtalepartner, så at retningsmikrofonen fører til en øget taleforståelighed. Dette er især generende, hvis bæreren af hørehjælpeindretningen vil underholde med nøjagtig en enkel person, dvs. ikke er bundet til en kommunikation med flere talere og ikke hele tiden skal se på sin samtalepartner.

Derudover er der til et ’’rigtigt” henholdsvis af bæreren foretrukket akustikkildevalg ikke kendt nogen teknisk fremgangsmåde efter en kildeadskillelsesfremgangsmåde.

Under antagelsen af en kendt talers talte tale i forhold til en ubekendt talers talte tale henholdsvis i forhold til ikke sproglige akustiske signaler står i forgrunden i forhold til bærerens interesse, lader der sig formulere en fleksibel akustiksignal-udvælgelsesfremgangsmåde, som ikke er begrænset ved hjælp af en geometrisk akustikkildefordeling. Det er derfor formålet med opfindelsen at angive en forbedret fremgangsmåde til drivningen af en hørehjælpeindretning samt en forbedret hørehjælpeindretning. Især er det formålet med opfindelsen at angive, hvilket udgangssignal fra en blind kildeadskillelse der tilføres bæreren af hørehjælpeindretningen akustisk. Det er således formålet med opfindelsen at finde ud af, hvilken der er en foretrukken taleakustikkilde for bæreren af hørehjælpeindretningen med høj sandsynlighed.

Ifølge opfindelsen træffes der en valg af den taleakustikkilde, der skal gengives, så at der såfremt det er tilfældet altid gengives en foretrukken henholdsvis for bæreren kendt taler ved hjælp af hørehjælpeindretningen. Ifølge opfindelsen anvendes der hertil en databank med en enkelt eller flere sådanne foretrukne taleres profiler. Til en blind kildeadskillelses udgangssignaler bestemmes eller ana lyseres så akustikprofiler og disse sammenlignes med indføringerne i databanken. I det tilfælde, at et af kildeadskillelsens udgangssignaler stemmer overens med databankprofilet eller et databankprofil vælges således eksplicit dette elektriske udgangssignal henholdsvis denne taler, og dette stilles til rådighed for hø-rehjælpeindretningens bærer via hørehjælpeindretningen. En sådan beslutning kan have prioritet i forhold til andre beslutninger, som har en lavere beslutningsrang i en sådan situation.

Ifølge opfindelsen tilvejebringes der en fremgangsmåde til drift af en hørehjælpe-indretning, hvorved der til forfølgning og selektiv forstærkning af en taleakustik-kilde henholdsvis et elektrisk talesignal sker en sammenligning med taleprofiler fra ønskede eller kendte talere ved en signalbearbejdning af hørehjælpeindretningen for fortrinsvis samtlige til denne til rådighed stående elektriske akustiksignaler, hvorved taleprofilet lagres i en databank, som befinder sig fortrinsvis i hø-rehjælpeindretningens høreapparat eller høreapparater. Taleakustikkilden eller taleakustikkilderne, som i videst omfang stemmer overens med databankens taleprofiler, forfølges ved hjælp af signalbearbejdningen og anvendes især i forbindelse med et akustisk udgangssignal fra hørehjælpeindretningen.

Derudover tilvejebringes der ifølge opfindelsen en hørehjælpeindretning, hvorved der ved hjælp af et akustikmodul (signalforarbejdning) i hørehjælpeindretningen kan sammenlignes elektriske akustiksignaler, som tilvejebringes ved hjælp af en blind kildeadskillelse, med en databanks taleprofillagringer. Akustikmodulet vælger hertil ud fra de elektriske akustiksignaler mindst et elektrisk talesignal, som stemmer overens med en ønsket eller kendt talers taleprofil, hvorved dette elektriske talesignal især kan anvendes i et udgangssignal fra hørehjælpeindretningen.

Ifølge opfindelsen er det muligt alt efter antallet af eksisterende mikrofoner i hørehjælpeindretningen at udvælge et enkelt eller et antal af taleakustikkilder fra omgivelseslyden og at betone disse i udgangslyden. Herved er det muligt vilkårligt at indstille taleakustikkildens eller taleakustikkildernes lydstyrke i hørehjælpe-indretningens udgangslyd på vilkårlig måde. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen har signalforarbejdningen et adskillelsesmodul, som arbejder som en indretning til blind kildeadskillelse med henblik på at adskille omgivelseslydens akustikkilder. Derudover har signalforarbejdningen et postprocessormodul, som ved detekteringen af en akustikkilde med højere talersandsynlighed indretter en tilsvarende driftsmodus ’’taler” i høre-hjælpeindretningen. Derudover kan signalforarbejdningen omfatte et præproces-sormodul, hvis elektriske udgangssignaler er adskillelsesmodulets elektriske indgangssignaler, og som normerer og bearbejder elektriske udgangssignaler, som stammer fra hørehjælpeindretningens mikrofoner. Med hensyn til præprocessor-modulet og adskillelsesmodulet (Unmixer) henvises der til EP 1 017 253 A2 afsnit [0008] til [0023],

Ifølge opfindelsen foregår der en sammenligning af de i databanken lagrede ta-leprofiler med de ved hjælp af hørehjælpeindretningen aktuelt opfangede akustikprofiler henholdsvis foregår der en afstemning af de ved hjælp af signalforarbejdningen aktuelt fremstillede profiler af de elektriske akustiksignaler med de i databanken lagrede sprogprofiler. Fortrinsvis foregår dette ved hjælp af signalforarbejdningen henholdsvis postprocessormodulet, hvorved databanken kan være en del af signalforarbejdningen henholdsvis postprocessormodulet eller en del af hørehjælpeindretningen. Postprocessormodulet forfølger og selekterer det eller de elektriske talesignaler og fremstiller et tilsvarende elektrisk udgangs akustiksignal til en højttaler i hørehjælpeindretningen. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen har hørehjælpeindretningen et datainterface, via hvilket hørehjælpeindretningen kan kommunikere med et periferiapparat. Herved er det f.eks. muligt at udskifte den ønskede eller kendte talers taleprofil med andre hørehjælpeindretninger. Derudover er det muligt at bearbejde taleprofiler i en computer og efterfølgende overføre dem på ny til hørehjælpeindretningen og derved at aktualisere dem. Endvidere kan ved hjælp af data-interfacet den begrænsede lagerplads i hørehjælpeindretningen udnyttes bedre, da der herved åbnes mulighed for en ekstern forarbejdning og dermed en ’’slankning” af taleprofilet. Derudover kan der anvendes flere databanker med forskellige taleprofiler, f.eks. private og forretningsmæssige, på en ekstern computer og hørehjælpeindretningen derved konfigureres på passende måde til en forestående situation.

Ved omskiftningen af hørehjælpeindretningen til en træningsmodus kan hørehjælpeindretningen henholdsvis signalforarbejdningen trænes til en ny talers ta-lekarakteristik. Derudover er det også muligt at anvende yderligere taleprofiler for samme taler, hvilket f.eks. er en fordel under forskellige akustiksituationer, f.eks. nær/fjern. I det tilfælde, at der identificeres flere eller for mange eller ingen foretrukne taler, har hørehjælpeindretningen henholdsvis signalforarbejdningen en indretning, som foretager en sekundær tilsvarende akustikkilde-udvælgelse. En sådan sekundær akustikkilde-udvælgelse kan f.eks. foregå ved, at der ved identificeringen af (ukendte) talere i et elektrisk akustiksignal udvælges den eller de talere, som befinder sig i synsretningen for bæreren af hørehjælpeindretningen. Derudover er det muligt at foretage denne sekundære beslutning, således at talere, som befinder sig så tæt som muligt bæreren af hørehjælpeindretningen eller taler højest, vælges.

Skulle hørehjælpeindretningen omfatte en fjernbetjening, er det muligt at tilvejebringe databanken i fjernbetjeningen. Herved kan hørehjælpeindretningen totalt set bygges mindre og tilbyde mere lagerplads til taleprofiler. Fjernbetjeningen kan derved kommunikere trådløst eller via tråd med hørehjælpeindretningen.

Yderligere foretrukne udførelsesformer for opfindelsen fremgår af de øvrige afhængige krav.

Opfindelsen beskrives nærmere i det følgende ved hjælp af udførelseseksempler og under henvisning til tegningen, hvor figur 1 viser et blokdiagram over en hørehjælpeindretning ifølge den kendte teknik med et modul til en blind kildeadskillelse, figur 2 en blokdiagram over en hørehjælpeindretning ifølge opfindelsen med en signalforarbejdning ifølge opfindelsen ved forarbejdningen af en omgivelseslyd med to akustisk af hinanden uafhængige akustikkilder, og figur 3 et blokdiagram over en anden udførelsesform for hørehjælpeindretningen ifølge opfindelsen ved den samtidige forarbejdning af tre af hinanden akustisk uafhængige akustikkilder til omgivelseslyden. I det følgende er der inden for opfindelsens ramme (figur 2 og 3) hovedsageligt tale om et BSS-modul, som svarer til et modul til en blind kildeadskillelse. Endvidere er der i det følgende tale om en ’’forfølgning” af et elektrisk talesignal ved hjælp af en hørehjælpeindretning tilhørende en bærer af hørehjælpeindretningen. Der forstås en af hørehjælpeindretningen eller en forarbejdning af hørehjælpeindretningen henholdsvis et postprocessormodul i signalforarbejdningen truffet udvælgelse af et eller flere elektriske talesignaler, som selekteres elektrisk eller elektronisk af hørehjælpeindretningen fra andre af omgivelseslydens akustikkilder, og som på en forstærket måde i forhold til de andre af omgivelseslydens akustikkilder gengives på en måde, som føles højere for bæreren af hørehjælpeindretningen. Ved forfølgning af det elektriske talesignal tages der fortrinsvis ikke hensyn til en position af bæreren af hørehjælpeindretningen i rummet, især en position af hørehjælpeindretningen i rummet, dvs. en synsretning for bæreren af hørehjælpeindretningen.

Figur 1 viser den kendte teknik, som kendes fra EP 1 017 253 A2 (se her afsnit [0008]ff). Herved har en hørehjælpeindretning 1 to mikrofoner 200, 210, som sammen kan danne et retningsmikrofonsystem, til fremstillingen af to elektriske akustiksignaler 202, 212. En sådan mikrofonindretning giver de to elektriske udgangssignaler 202, 212 fra mikrofonerne 200 210, en iboende retningskarakteristik. Hver mikrofon 200, 210 optager en lyd 100 fra omgivelserne (omgivelseslyd), som er en sammensætning af ukendte, akustiske signaler fra et ukendt antal af akustikkilder.

Inden for den kendte teknik bearbejdes de elektriske akustiksignaler 202, 212 hovedsagelig under tre trin. Under et første trin forbearbejdes de elektriske akustiksignaler 202, 212 i et præprocessormodul 310 til forbedring af retningskarakteristikken, hvilket begynder med en normalisering af de oprindelige signaler (tilpasning af signalstyrken). Under et andet trin foregår der en blind kildeadskillelse i et BSS-modul 320, hvorved præprocessormodulets 310 udgangssignaler underkastes en blandeproces. Derefter efterbearbejdes BSS-modulets 320 udgangssignaler i et postprocessormodul 330 med henblik på at fremstille et ønsket elektrisk udgangssignal 332, som tjener som indgangssignal til en telefon 400 eller en højttaler 400 i hørehjælpeindretningen 1, og en derved fremstillet lyd afgives til bæreren af hørehjælpeindretningen. Ifølge beskrivelsen til EP 1 017 253 A2 er trinnene 1 og 3 altså præprocessormodulet 310 og postprocessormodulet 330 valgfrie.

Figur 2 viser nu en første udførelsesform for opfindelsen, hvorved der i en signalforarbejdning 300 i hørehjælpeindretningen 1 befinder sig et adskillelsesmodul 320, i det følgende betegnet som BSS-modul 320, som er koblet ind før postprocessormodulet 330. Herved kan der på ny være tilvejebragt et præprocessormodul 310, som forbereder, bearbejder indgangssignalet til BSS-modulet 320. Signalbearbejdningen 300 gennemføres fortrinsvis i en DSP (Digital Signal Processor) eller i en ASIC (Application Specific Integrated Circuit). I det følgende gås der ud fra, at der i omgivelseslyden 100 eksisterer to indbyrdes uafhængige akustik- 102, 104 henholdsvis signalkilder 102, 104, hvorved en af disse akustikkilder 102 er en talekilde 102 tilhørende en for bæreren af hørehjælpeindretningen kendt taler, og den anden akustikkilde 104 er en støjkilde 104. Taleakustikkilden 102 skal selekteres af hørehjælpeindretningen 1 henholdsvis signalforarbejdningen 300 og forfølges og være en hovedsagelig akustikbestand-del i telefonen 400, således at en udgangslyd 402 fra højttaleren 400 hovedsagelig indeholder dette signal 102. Hørehjælpeindretningens 1 to mikrofoner 200, 210 optager hver for sig en blanding af de to akustiske signaler 102, 104 - tydeliggjort ved hjælp af den punkterede pil (repræsenterer det foretrukne, akustiske signal 102), og den gennemgående pil (repræsenterer det ikke foretrukne, akustiske signal 104) - og afgiver denne enten til præprocessormodulet 310 eller lige til BSS-modulet 320 som elektriske indgangssignaler. De to mikrofoner 200, 210 kan være vilkårligt fordelte. De kan herved befinde sig i et enkelt høreapparat 1 i hørehjælpeindretnin-gen 1 eller være fordelt på to høreapparater 1. Derudover er det muligt at have f.eks. en eller to mikrofoner 200, 210 uden for hørehjælpeindretningen 1 f.eks. på en krave eller i en stift, så længe der er sikret en kommunikation med hørehjælpeindretningen 1, dvs. at BSS-modulets 320 elektriske indgangssignaler skal ikke nødvendigvis stamme fra et enkelt høreapparat 1 i hørehjælpeindretningen 1. Naturligvis kan der realiseres flere end to mikrofoner 200, 210 til en hørehjælpe-indretning 1. Fortrinsvis har en hørehjælpeindretning 1 bestående af to høreapparater 1 totalt set fire eller seks mikrofoner.

Præprocessormodulet 310 bearbejder dataene til BSS-modulet 320, som selv ud fra sine to hver for sig blandede indgangssignaler alt efter egnethed danner to adskilte udgangssignaler, hvorved hver af disse udgangssignaler repræsenterer et af de to akustiske signaler 102, 104. BSS-modulets 320 to adskilte udgangssignaler er indgangssignaler til postprocessormodulet 330, hvori der nu bestemmes, hvilket af de to akustiske signaler 102,104, der skal udgives som elektrisk udgangssignal 332 til højttaleren 400.

Hertil (se også figur 3) gennemfører postprocessormodulet 330 for de elektriske akustiksignaler 322, 324 samtidigt en sammenligning med ønskede eller kendte taleres akustiksignaler/-data, som er lagret i en databank 340. Hvis postprocessormodulet 330 i et elektrisk akustiksignal 322, 324, altså i omgivelseslyden 100, identificerer en kendt taler eller en kendt taleakustikkilde 102, så vælger det dette elektriske talesignal 322 og afgiver det på en i forhold til andre akustiksignaler 324 forstærket måde som elektrisk udgangsakustiksignal 332 (svarer i det væsentlige til akustiksignalet 322).

Databanken 340, hvori talerens taleprofil P er lagret, befinder sig i postproces-sormodulet 330, signalforarbejdningen 300 eller i hørehjælpeindretningen 1. Derudover er det muligt, såfremt der er tilknyttet en fjernbetjening 10 til hørehjælpeindretningen 1 henholdsvis hørehjælpeindretningen 1 omfatter en fjernbetjening 10 (dvs. fjernbetjeningen 10 er en del af hørehjælpeindretningen 1), også at anbringe databanken 340 i fjernbetjeningen 10. Dette er direkte fordelagtigt, da fjernbetjeningen 10 ikke er underkastet lige så kraftige størrelsesrestriktioner som den af hørehjælpeindretningen 1, som befinder sig på eller i øret, hvorfor der kan være mere lagerplads til rådighed til databanken 340. Derudover lettes en kommunikation med et til hørehjælpeindretningen 1 hørende periferiapparat, f.eks. en computer, da der i et sådant tilfælde kan befinde sig et til kommunikationen nødvendigt datainterface ligeledes i fjernbetjeningen 10 (se også nedenfor).

Figur 3 viser fremgangsmåden ifølge opfindelsen og hørehjælpeindretningen 1 ifølge opfindelsen ved bearbejdning af to akustiske signalkilder si(t), S2(t), sn(t), som sammensat danner omgivelseslyden 100. Denne omgivelseslyd 100 optages hver for sig af tre mikrofoner, som hver for sig afgiver et elektrisk mikrofonsignal xi(t), X2(t), Xn(t) til signalforarbejdningen 300. Herved har signalforarbejdningen 300 ikke nogen præprocessormodul 310, men den kan fortrinsvis omfatte det (dette gælde analogt også for den første udførelsesform for opfindelsen). Naturligvis er det også muligt via n mikrofoner af bearbejde n akustikkilder samtidigt, hvilket er tydeliggjort ved hjælp af punkterne (...) i figur 3.

De elektriske mikrofonsignaler xi(t), X2(t), xn(t) er indgangssignaler til BSS-modu-let 320, som opdeler de respektive i de elektriske mikrofonsignaler xi(t), X2(t), xn(t) indeholdte akustiske signaler efter akustikkilder si(t), S2(t), sn(t) og afgiver dem som elektriske udgangssignaler s’i(t), s’2(t), s’n(t) til postprocessormodulet 330. I det følgende indeholder to elektriske akustiksignaler, nemlig s’i(t) og s’n(t) (disse svarer i dette udførelseseksempel i vidt omfang til akustikkilderne si(t) og sn(t)) med tilstrækkelig talerinformation. Det vil sige hørehjælpeindretningen er i det mindste tilstrækkelig egnet til at afgive et sådant akustiksignal s’i(t), s’n(t) på en sådan måde til hørehjælpeindretningens bærer, at denne kan fortolke de deri indeholdte informationer tilstrækkelig korrekt, dvs. forstå de deri indeholdte talein-formationer i det mindste tilstrækkeligt. Derudover er det muligt ved forelæggelsen af et antal af akustiksignaler s’i(t), s’n(t) med tilstrækkelige taleinformationer kun at udvælge de hvis kvalitet er bedst eller som hørehjælpeindretningens bærer foretrækker. Det tredje akustiksignal s’2(t) (svarer i dette udførelseseksempel i vidt omfang til akustikkilden S2(t)) indeholder ingen eller næppe nogen anvendelig talei nformation. I postprocessormodulet 330 undersøges nu de elektriske akustiksignaler s’i(t), s’2(t), s’n(t) i retning af, om disse taleinformationer hidrører fra kendte talere (taleinformationer). De kendte taleres taleinformationer er lagret som taleprofiler P i hørehjælpeindretningens 1 databank 340. Denne databank 340 kan derved igen være tilvejebragt i fjernbetjeningen 10, hørehjælpeindretningen 1, signalbearbejdningen 300 eller postprocessormodulet 330. Postprocessormodulet 330 sammenligner nu de i databanken 340 lagrede taleprofiler P med de elektriske akustiksignaler s’-i(t), s’2(t), s’n(t) og identificerer i dette eksempel derved de relevante elektriske talesignaler s’i(t) og s’n(t).

Fortrinsvis foregår der herved ved hjælp af postprocessormodulet 330 en profilafstemning, som sammenligner samtlige databankens 340 taleprofiler P med de elektriske akustiksignaler s’-i(t), s’2(t), s’n(t). Herved foregår der fortrinsvis ved hjælp af postprocessormodulet 330 en profilanalyse af de elektriske akustiksignaler s’-i(t), s'2(t), s’n(t), hvorved profilanalysen udarbejder akustikprofiler Pi(t), P2(t), Pn(t) og kan sammenligne disse akustikprofiler Pi(t), P2(t), Pn(t) efterfølgende med databankens 340 sprogprofiler P.

Hvis nu et af de elektriske akustiksignaler s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t) indeholder en for hørehjælpeindretningen 1 kendt taler, dvs. er der en vis overensstemmelse imellem akustikprofilerne Pi(t), P2(t), ..., Pn(t) og en eller flere af databankens 340 profiler, identificerer postprocessormodulet 330 det tilsvarende elektriske talesignal s’i(t), s’n(t) og afgiver dette som elektrisk akustiksignal 332 til højttaleren 400. Højttaleren 400 omformer derefter det elektriske udgangsakustiksignal 332 til udgangslyden s”(t) = s”i(t) + s”n(t).

Identificeringen af akustikprofilet Pi(t), P2(t), Pn(t) kan foregå ved, at hørehjælpe-indretningen 1 udarbejder sandsynligheder pi(t), p2(t), pn(t) for det respektive akustikprofil Pi(t), P2(t), Pn(t) i forhold til de respektive taleprofiler P. Dette foregår fortrinsvis ved profilafstemning, som følger en tilsvarende signaludvælgelse. Det vil sige ved hjælp af de i databanken 340 lagrede profiler er det muligt at tilknytte en respektiv akustikprofil Pi(t), P2(t), Pn(t) en sandsynlighed pi(t), p2(t), pn(t) for en respektiv taler 1, 2, n. Ved signaludvælgelsen kan der således udvælges de elektriske akustiksignaler s’i(t), s’2(t), s’n(t), som mindst svarer til en taler 1,2, ..., n med en vis sandsynlighed. I en foretrukken udførelsesform for opfindelsen er hørehjælpeindretningen 1 anbringelig i en træningsmodus, hvori databanken 340 kan forsynes med ønskede taleres elektriske akustiksignaler. Forsyningen af databanken 340 med nye taleprofiler P fra ønskede henholdsvis kendte talere kan også foregå via et datainter-face i hørehjælpeindretningen 1. Herved er det muligt at forbinde hørehjælpeindretningen 1 (også via dens fjernbetjening 10) med et periferiapparat.

Ifølge opfindelsen kombineres en blind kildeadskillelsesfremgangsmåde med en talerklassificerings-algoritme. Herved sikres, at bæreren af hørehjælpeindretningen bedst og tydeligst kan registrere de talere, der foretrækkes af ham.

Derudover er det muligt ved hjælp af hørehjælpeindretningen 1 at opnå yderligere informationer om, hvilke af de elektriske talesignaler 322; s’i(t), s’n(t), der fortrinsvis videregives til hørehjælpeindretningens bærer som udgangslyd 402, s”(t). Dette kan være en ankomstvinkel for den pågældende akustikkilde 102, 104; si(t), S2(t), Sn(t) til hørehjælpeindretningen 1, hvorved bestemte ankomstvinkler foretrækkes. Således kan f.eks. 0°-synsretningen eller en 90°-sideretning for bæreren af hørehjælpeindretningen foretrækkes. Endvidere er det muligt at vægte de elektriske talesignaler 322; s’i(t), s’n(t) i en sådan retning - også bortset fra deres forskellige sandsynligheder pi(t), p2(t), pn(t) for deri indeholdte teleinformation (dette gælder naturligvis ligeledes for samtlige udførelsesformer for opfindelsen) - om et af de elektriske talesignaler 322: s’i(t), s’n(t) er en fremherskende eller et sammenligningsvist højt elektrisk talesignal 322; s’i(t), s’n(t).

Ifølge opfindelsen er det ikke nødvendigt at foretage profilanalysen af de elektriske akustiksignaler 322; 324; s’i(t), s’2(t), s’n(t) inden for postprocessormodulet 330. Det er ligeledes muligt f.eks. af hastighedsårsager at lade profilanalysen gennemføre ved hjælp af et andet modul i hørehjælpeindretningen 1 og kun at overlade postprocessormodulet 330 udvælgelsen (profilafstemning) af det eller de elektriske akustiksignaler 322, 324; s’i(t), s’2(t), s’n(t) med den eller de højeste talesandsynligheder pi(t), p2(t), pn(t). Ved en sådan udførelsesform for opfindelsen skal per definition dette andet modul i hørehjælpeindretningen 1 være inkluderet i postprocessormodulet 330, dvs. ved en sådan udførelsesform omfatter postprocessormodulet 330 dette andet modul.

Det foreliggende skrift angår blandt andet et postprocessormodul 20 ifølge EP 1 017 253 A2 (henvisningstal ifølge EP 1 017 253 A2), hvori en eller flere kendte talere udvælges ved hjælp af profilanalyse til et elektrisk udgangssignal til postprocessormodulet 20 og deri gengives i det mindste forstærket. Se hertil også afsnit [0025] i EP 1 017 253 A2. Endvidere kan ved opfindelsen præprocessor-modulet og BSS-modulet være opbygget ligesom præprocessoren 16 og Unmi-xeren 18 ifølge EP 1 017 253 A2. Se hertil især afsnit [0008] til [0024] i EP 1 017 253 A2.

Derudover knytter opfindelsen til EP 1 655 998 A2 med henblik på at stille stereotalesignaler til rådighed for en bærer af hørehjælpeindretningen henholdsvis at muliggøre en binaural akustikforsyning med tale. Herved er opfindelsen (bemærkning ifølge EP 1 655 998A2) efterindkoblet udgangssignalerne Z1, Z2 henholdsvis til højre (k) og venstre (k) fra en anden filterindretning ifølge EP 1 655 998 A2 (se figur 2 og 3) til fremhævning/forstærkning af de pågældende akustikkilder. Derudover er det muligt at anvende opfindelsen ved EP 1 655 998 A2 i retning af, at den indgriber efter den der lærte blinde kildeadskillelse og før den anden filterindretning. Det vil sige ifølge opfindelsen finder der derved en udvælgelse af et signal y1 (k), y2(k) sted (se figur 3 i EP 1 655 998 A2).

Claims (41)

1. Fremgangsmåde til drift af en hørehjælpeindretning (1), hvorved der til forfølgningen og selekteringen af en talerakustikkilde (102; si(t), sn(t)) til en omgivelseslyd (100; 102,104; si(t), S2(t),sn(t)) etableres en driftsmodus ’’taler” ved hjælp af en signalbearbejdning (300) af hørehjælpeindretningen (1), hvorved der ved hjælp af hørehjælpeindretningen (1) ud fra den optagede omgivelseslyd (100; 102,104; s-i(t), S2(t), ..., sn(t)) ved hjælp af en blind kildeadskillelse fremstilles elektriske akustiksignaler (322, 324; 332; s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)), hvorfra der ved hjælp af signalbearbejdning (300) identificeres og udvælges mindst et elektrisk talesignal (322; s’i(t), s’n(t) ved hjælp af en databank (340) med foretrukne taleres taleprofiler (P), hvorved det mindst ene elektriske talesignal (322; s’i(t), s’n(t)) tages således selektivt i betragtning i en udgangslyd (402; s”(t), s”i(t) + s”n(t)) i hørehjælpeindretningen (1), at det for bæreren af høreapparatindretningen i sammenligning med en anden akustikkilde (104; S2(t)) i det mindste udmærker sig akustisk og derved bedre udnyttes af bæreren af hørehjælpeindretningen.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvorved hørehjælpeindretningens (1) signal-bearbejdning (300) er således indrettet, at et flertal af akustisk indbyrdes uafhængige talerakustikkilder (102; si(t), sn(t)) forfølges adskilt fra hinanden.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, hvorved der ved hjælp af signalbearbejdningen (300) gennemføres en sammenligning af de i databanken (340) lagrede taleprofiler (P) med de elektriske akustiksignaler (322, 324; s’i(t), s’2(t), ..., S'n(t)).

4. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 3, hvorved der ved hjælp af signalbearbejdningen (300) foregår en profilanalyse af de elektriske akustiksignaler (322; 324 s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) og derved tilknyttes hvert akustiksignal (322, 324λ s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) et akustikprofil (P1(t), P2(t), ..., P„(t)).

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, hvorved der ved hjælp af signalbearbejdningen (300) gennemføres en afstemning af de i databanken (340) lagrede talepro-filer (P) med akustikprofilerne (Pi(t), P2(t),Pn(t)).

6. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 4 til 5, hvorved sammenligningen eller afstemningen af de elektriske akustiksignaler (322, 324; s’i(t), s’2(t), s’n(t)) med de i databanken (340) lagrede taleprofiler (P) henholdsvis med talernes akustikprofiler (Pi(t), P2(t), (Pn(t)) bestemmes en talersandsynlighed (pi(t), p2(t), pn(t)) for det respektive elektriske akustiksignal (s’i(t), s’2(t), s’n(t)).

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, hvorved der ved hjælp af signalbearbejdningen (300) bestemmes det eller de elektriske talersignaler (322; s’i(t), s’n(t)), hvis talesandsynlighed eller -sandsynligheder (pi(t),pn(t)) er højest, og som stilles til rådighed for bæreren af hørehjælpeindretningen ved hjælp af hørehjælpeind-retningens (1) udgangslyd (402; s”(t); s”i(t) + s”n(t)).

8. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 7, hvorved elektriske akustiksignaler (324; s’2(t)), som ikke indeholder nogen identificeret taler eller nogen tale, eller elektriske akustiksignaler (324; (s’2(t)), som forstyrres for kraftigt ved hjælp af støjsignaler, ikke tages hensyn til ved signalbearbejdningen (300).

9. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 8, hvorved de i databanken (340) lagrede taleprofiler (P) omfatter en ved hjælp af bæreren af høreapparatindretningen anvendelig rangfølge, hvormed de gengives foretrukket via hørehjælpeindretningen (1).

10. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 9, hvorved der ved hjælp af signalbearbejdningen (300) bestemmes den eller de elektriske talersignaler (322; s’i(t),..., s’n(t)), som er nærmest bæreren af hørehjælpeindretningen og/eller ankommer i forhold til en bestemt vinkel, fortrinsvis en 0°-synsvinkel for bæreren af hørehjælpeindretningen, og som stilles til rådighed for bæreren af hørehjælpeindretningen ved hjælp af hørehjælpeindretningens (1) udgangslyd (402; s”(t), S”l(t) + S ”n(t)).

11. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 10, hvorved der ved hjælp af sig nalbearbejdningen (300) bestemmes det eller de elektriske talesignaler (322; s’i(t), s’n(t)), som er højest og/eller fremherskende i omgivelseslyden (102; 104 si(t), S2(t),Sn(t)), og som stilles til rådighed for bæreren af hørehjælpeind-retningen ved hjælp af hørehjælpeindretningens (1) udgangslyd (402; s”(t), s”i(t) + S”n(t)).

12. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 11, hvorved ved identificeringen af ingen eller for mange elektriske talesignaler (322; s’i(t), s’n(t)) foretager sig nalforarbejdningen (300) en efterfølgende akustikkildeudvælgelse.

13. Fremgangsmåde ifølge krav 12, hvorved der til den efterfølgende akustik-kilde-udvælgelse karakteriseres et elektrisk akustiksignal (322, 324Λ s’-i(t), s’2(t), ..., s’n(t)), der skal prioriteres, ved hjælp af mindst et af følgende kriterier: • dens lydstyrke; • dens frekvensområde henholdsvis dens frekvensekstremer, • dens tone- henholdsvis oktavomfang, • mindst en ikke erkendt taler eller tale, • musik, • en så vidt muligt høj interferensfrihed, og/eller • tidsmæssigt lignende afstande fra hinanden lignende akustiske resultater og/eller • ved hjælp af en modsætning til ovenfor angivne optællingspunkter.

14. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 13, hvorved hørehjælpeindretnin-gen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300) kan anbringes i en træningsmodus, hvori hørehjælpeindretningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300) lærer ukendte talere.

15. Fremgangsmåde ifølge krav 14, hvorved hørehjælpeindretningen (1) i træningsmodussen kan optage en ubekendt talerakustikkilde på en sådan måde ved hjælp af mikrofonen (200, 210), at en akustikprofil af den ubekendte talerakustik-kilde genereres og lagres fortrinsvis varigt ved hjælp af hørehjælpeindretningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300).

16. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 15, hvorved hørehjælpeindretningen (1) omfatter et datainterface, ved hjælp af hvilket hørehjælpeindretningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300) kan modtage ukendte taleprofiler eller aktualisere kendte taleprofiler (P).

17. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 16, hvorved hørehjælpeindretningen (1) betjenes ved hjælp af et betjeningselement til etableringen af driftsmodussen ’’taler” og/eller til opkald af træningsmodussen.

18. Fremgangsmåde ifølge krav 17, hvorved hørehjælpeindretningens (1) betjeningselement er tilvejebragt i det mindste delvis på hørehjælpeindretningen og/eller i det mindste delvis på fjernbetjeningen (10) til hørehjælpeindretningen (1).

19. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 18, hvorved signalforarbejdningen (300) har et som blind-source-separations-modul (320) tildannet adskillelsesmodul (320) til opdelingen af elektriske akustiksignaler (312,314;xi(t), X2(t),xn(t)) og et postprocessormodul (330), ved hjælp af hvilket driftsmodussen ’’taler” etableres.

20. Fremgangsmåde ifølge krav 19, hvorved der endvidere i postprocessormo-dulet (330) indstilles en lydstyrke af de elektriske akustiksignaler (322; 324; s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) efter hinanden til et elektriske udgangsakustiksignal (332) fra signalforarbejdningen (300).

21. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 20, hvorved signalforarbejdningen (300) har et præprocessormodul (310), ved hjælp af hvilket elektriske akustiksignaler (202, 212; xi(t), X2(t), ..., Xn(t)) bearbejdes til adskillelsesmodulet (320).

22. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 21, hvorved databanken (340) er anbragt i hørehjælpeindretningens (1) fjernbetjening (10), og fjernbetjeningen (10) kan kommunikere fortrinsvis trådløst med hørehjælpeindretningen (1).

23. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 22, hvorved talerakustikkilden (102; si(t), S3(t)) kendetegnes i signalforarbejdningen (300) i form af karakteristiske parametre.

24. Fremgangsmåde ifølge et af kravene 1 til 23, hvorved driftsmodussen ’’taler” indrettes på en sådan måde, at i hørehjælpeindretningens (1) udgangslyd (402; s”(t), s”i(t) + s ”n(t)) til bæreren af hørehjælpeindretningen (1) er nu kun eller i det væsentlige nu kun omgivelseslydens (100; 102, 104; si(t) sn(t)) talerakustikkilde eller -kilder (102; si(t) sn(t)) registrerbar.

25. Hørehjælpeindretning til forfølgningen og selekteringen af en talerakustikkilde (102; si(t), Sn(t)) i en omgivelseslyd (100; 102, 104; si(t), S2(t), ..., sn(t)), hvorved hørehjælpeindretningen (1) fra omgivelseslyden (100; 102, 104; si(t), S2(t), ..., Sn(t)) ved hjælp af en blind kildeadskillelse fremstiller elektriske akustiksignaler (322, 324; 332; s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) og har en signalforarbejdning (300) til etableringen af en driftsmodus ’’taler”, hvorved et postprocessormodul (330) i signalforarbejdningen (300) fra de adskilte elektriske akustiksignaler (322, 324; s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) identificerer og udvælger mindst et elektrisk talersignal (322; s’i(t), s’n(t)) ved hjælp af en databank (340) med talerprofiler (P) af foretrukne talere, hvorved det mindst ene elektriske talersignal (322; s’i(t), s’n(t)) kan tages således hensyn til i en udgangslyd (402; s” (t), s”i(t) + s”n(t)) i hørehjælpeindretningen (1) på selektiv måde, at det for bæreren af hørehjælpeindretningen i det mindste gør sig bemærket i forhold til en anden akustikkilde (104; S2(t)) og derved er akustisk lettere at registrere.

26. Hørehjælpeindretning ifølge krav 25, hvorved hørehjælpeindretningens (1) signalforarbejdning (300) er således indrettet, at et antal af akustisk i forhold til hinanden uafhængige talerakustikkilder (102; si(t), sn(t)) kan forfølges adskilt i forhold til hinanden.

27. Hørehjælpeindretning ifølge krav 25 eller 26, hvorved postprocessormodulet (330) forfølger og selekterer det eller de elektriske talersignaler (322; s’i(t), s’n(t)) og genererer et tilsvarende elektrisk udgangssignal (332) til en i hørehjælpeind-retningen (1) værende telefon (400), som udsender hørehjælpeindretningens (1) udgangslyd (402; s”(t), s”i(t) + s”n(t)).

28. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 27, hvorved der ved hjælp af signalforarbejdningen (300) gennemføres en sammenligning af de i databanken (340) lagrede taleprofiler (P) med de elektriske akustiksignaler (322, 324; s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)).

29. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 28, hvorved der ved hjælp af signalforarbejdningen (300) foregår en profilanalyse af de elektriske akustiksignaler (322; 324 s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) og derved kan tilknyttes hvert akustiksignal (322, 324; s’i(t), s’2(t), ..., s’n(t)) et akustikprofil (P1(t), P2(t), ..., Pn(t)).

30. Hørehjælpeindretning ifølge krav 29, hvorved der ved hjælp af signalbear bejdningen (300) kan gennemføres en afstemning af de i databanken (340) lagrede taleprofiler (P) med akustikprofilerne (Pi(t), P2(t).....Pn(t)).

31. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 30, hvorved hørehjælpeind-retningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300) er anbringelig i en træningsmodus, hvori hørehjælpeindretningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300) lærer ukendte talere.

32. Hørehjælpeindretning ifølge krav 31, hvorved hørehjælpeindretningen (1) i træningsmodussen ved hjælp af mikrofoner (200, 210) kan optage en ubekendt talerakustikkilde på en sådan måde ved hjælp af mikrofonen (200, 210), at en akustikprofil af den ubekendte talerakustikkilde kan genereres og lagres fortrinsvis varigt ved hjælp af hørehjælpeindretningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300).

33. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 32, hvorved hørehjælpeindretningen (1) omfatter et datainterface, ved hjælp af hvilket hørehjælpeindretningen (1) henholdsvis signalforarbejdningen (300) kan modtage ukendte taleprofi-ler eller aktualisere kendte taleprofiler (P).

34. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 33, hvorved hørehjælpeindretningen (1) kan betjenes ved hjælp af et betjeningselement til etableringen af driftsmodussen ’’taler” og/eller til opkald af træningsmodussen.

35. Hørehjælpeindretning ifølge krav 34, hvorved hørehjælpeindretningens (1) betjeningselement er tilvejebragt i det mindste delvis på hørehjælpeindretningen og/eller i det mindste delvis på fjernbetjeningen (10) til hørehjælpeindretningen (1)·

36. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 35, hvorved hørehjælpeindretningens (1) to høreapparater (1) eller en enkelt hørehjælpeindretning (1) omfatter et antal af mikrofoner (200, 210), som optager omgivelseslyden (100; 102, 104; s-i(t), S2(t), ..., Sn(t)), som indeholder talerakustikkilden eller -kilderne (102; si(t), Sn(t)), og mikrofonerne (200, 210) hver for sig udsender et elektrisk udgangssignal (202, 212; xi(t), X2(t), ..., xn(t)) til signalforarbejdningen (300).

37. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 36, hvorved signalforarbejdningen (300) har et som blind-source-separations-modul (320) tildannet adskillelsesmodul (320) til opdelingen af elektriske akustiksignaler (202, 212; 312, 314; xi(t), X2(t),..., Xn(t)), og ved hjælp af postprocessormodulet (330) hørehjælpeindretningens (1) driftsmodus ’’taler” kan etableres.

38. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 37, hvorved endvidere i post-processormodulet (330) kan en lydstyrke af de elektriske akustiksignaler (322, 324; s’i(t), s'2(t), ..., s’n(t) afstemmes efter hinanden.

39. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 38, hvorved signalforarbejdningen (300) har et præprocessormodul (310), ved hjælp af hvilket elektriske akustiksignaler (202, 212; xi(t), X2(t),..., xn(t)) kan bearbejdes til adskillelsesmodulet (320).

40. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 39, hvorved databanken (340) er anbragt i hørehjælpeindretningens (1) fjernbetjening (10), og fjernbetjeningen (10) kan kommunikere fortrinsvis trådløst med hørehjælpeindretningen (1)·

41. Hørehjælpeindretning ifølge et af kravene 25 til 40, hvorved hørehjælpeindretningen (1) omfatter et enkelt eller to høreapparater (1) og fortrinsvis fjernbetjeningen (10).