Manglende levering af ordre
Jeg bestilte d. 21. oktober den nye CD med The Rolling Stones i Gaffashop. D. 26. 10. fik jeg en mail, der meddelte mig, at min ordre var afsendt. Betalingen blev trukket på min konto samme dag.
Jeg havde bestilt levering med DAO, som plejer at være lynhurtige. Da jeg efter 4 dage ikke havde modtaget nogen info om min ordre kontaktede jeg d. 30. oktober først DAO kundesupport, som kunne meddele, at de ikke havde noget info på ordren. Jeg ringede dernæst til Gaffashop og talte med en venlig dame, som undersøgte sagen og efterfølgende kunne fortælle at noget var gået galt og at jeg senest sidst på ugen - vi taler om uge 44 - ville modtage info om, at en ny CD var fremsendt.
I går, mandag d. 6. november, ringede jeg atter til Gaffashop, fordi jeg intet havde modtaget om den nye ordre. Jeg talte med den samme dame, som beklagede og sagde, at hun havde "sagen" liggende på sit skrivebord og ville tage sig af det, så snart vores samtale var slut. Jeg fik den opfattelse, at jeg ville modtage en bekræftelse på mail samme dag - altså i går - på at ordren var afsendt. Jeg har imidlertid intet hørt. Det tyder ikke godt, og når jeg læser de seneste anmeldelser her på siden af Gaffashop, ser det ud til, at den oprindeligt ret troværdige butik er ved at udvikle sig til noget, man skal undgå at handle med. Mit råd til dig, der læser dette er derfor: hold dig langt væk!
7. november 2023
Anmeldelse skrevet uten oppfordring