Marriott Hotel Super middag med forhindringer
Vi havde fået et gavekort af vores børn til en middag Sunday Roast. Da vi ville bestille bord på nette kunne vi ikke bestille, den dato vi ville have kunne vi ikke få, deres kalender gik kun til 31.03.2025, og vores deal galt til 29.06.2025.
Vi ringede derfor til hotellet som sagde de ikke havde det på programmet mere, jeg spurgte om vi så skulle smide gaverne i skraldespanden? Vi blev stille om til flere personer for at forklare det til en der kunne dansk, vi bor i Danmark! Til sidst fik vi bestilt bord til kl. 18:00 15.06.2025, og fik at vide man så ville finde på noget når vi kom.
En time før vi skulle komme blev vi ringet op om at man ikke havde det koncept mere, efter lidt diskussion sagde vi at ville diskutere det når vi ankom, vi ved ikke om de havde forventet et afbud?
Da vi kom henvendte vi os i restaurantens bar, tjeneren så på vores værdibeviser og sagde det havde de ikke mere, hvorefter han gik (det virkede ikke som han var interesseret i at betjen os), han gik så endelig ud og ville hente Manageren og vi spurgte om han kunne tale engelsk for det var igen et problem, til det svarede tjeneren at det kunne han ikke og man forventede at vi kunne engelsk, til det sagde jeg at jeg ikke havde et engelskkursus og vi boede i Danmark. Der kom så en dame der kunne tale dansk sammen med manageren, de fandt så en løsning om at vi kunne få en fire retters menu i stedet for, som hun sagde, var dyrere en det vi havde købt (det kunne vi så ikke kontrollerer), og beklagede at det var en fejl at der stod beviset gjaldt til 29.06.2025. Det kan undre at et så stort hotel kan lave sådanne fejl, og heller ikke at de ringer før en time før ankomst, vi havde jo bestilt bord måneder før, og allerede haft diskussionen der, så der havde været rigeligt med tid til at finde en løsning, og ikke en time før og på selve hotellet da vi ankom, der må være nogle der har sovet i timen.
Med hensyn til selve middagen var der ikke noget at udsætte på, betjeningen var i orden.
Først fik vi noget lækkert brød. Til forret fik vi kammuslinger med asparges og syltet rabarber super godt.
Til hovedret fik vi kylling med savojkål samt kartofler der var ristede (lidt bløde) og med en lækker sovs, også super lækkert.
Til dessert fik vi fik vi en tærte med kirsebær og is. Også meget lækkert. Det var ikke noget at udsætte på maden.
Vi fik to store øl som vi betalte kr. 198,00 for.