Anmeldelse af Hvam Have & Anlæg I/S


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Det startede skidt allerede fra dag 1

Det startede skidt allerede fra dag 1, hvor man på selve dagen melder afbud grundet de ikke kan starte den maskine de skal bruge. De har åbenbart kun den ene maskine.

Jeg ville blot have lavet en rende til min hæk på ca. 100 meter i alt og der var også en del grave arbejde i haven. Det tænkte jeg var lige til, selvom de var meget unge og urutineret, var det noget de burde kunne klare, men jeg tog fejl.

Renden til hæk var så skæv at ca. det halve måtte laves om og ikke nok med det, var renden ca 80-90 cm i bredden. Den burde være på 30-40 cm. Det kunne de ikke se noget galt i. Så vi brugte selv 4-5 timer på at lave det om.

Og så til grave-arbejdet... Der skulle fjernes nok jord til få cm under flisekanten. Efter to forsøg og en masse bortkørsel af jord lykkedes det dem ikke alligevel. Inden vi nåede til 3 forsøg ophørte samarbejdet selvfølgelig. Mangel på erfaring fra de 2 unge mænd gjorde jeg nok ellers aldrig var nået i mål hvis samarbejdet ikke var ophørt.

Jeg var især træt af opkald efter opkald med dårlige nyheder og undskyldninger om det ene og det andet der ikke virker eller ikke er muligt. Jeg lagde også mærke til at flere arbejdsopgaver og regler måtte de google sig frem til.

Så konklusionen må være: Vi du undgå hovedpine og lange forklaringer om hvorfor ting ikke kan gøres, så vælg at gå med andre. Og det skal lige siges at de måtte nærmest overtales til at rydde op, efter endt samarbejde, hvilket de heller ikke kunne gøre ordentligt.

14. oktober 2024
Uopfordret anmeldelse

Besvarelse fra Hvam Have & Anlæg I/S

Vi havde faktisk besluttet os for at vi ikke ville side og ordkløve med dig, men du får alligevel et svar her da vi mener der er mange ting i din anmeldelse der er langt fra virkeligheden.

Det er helt korrekt at første dag startet dårligt ud med et nedbrud af rendegraver. Vi kan ikke forhindre nedbrud, vi kan ikke forberede os på det og vi har heller ikke bare lige en ekstra rendegraver til at stå, hvilket de færreste har.

Renden til hækken var ikke skæv. Det du var utilfreds over og grunden til I rykkede den, var fordi i ville have hækken til at stå helt ude i skæl, hvilket vi som virksomhed ikke kan imødekomme med mindre vi er bekendt med en aftale mellem dig og naboen. Da det så går fra at være din hæk til at være en fælleshæk. Renden var 60cm bred da det blev gravet med en 60er skovl og det var du informeret om da det var det mindste vi havde til en gravemaskine af den størrelse vi havde ude ved dig.

Gravearbejdet blev meget besværligt på mange punkter. For det første så spiller vejret en stor faktor store tunge maskiner på en ler mark i november måned, det laver mere ravage end det gør gavn hvilket vi også havde ind formeret om. Vi foreslog at vente til foråret hvor der var bedre vejr. Derudover blev der informeret flere gange, at der skulle graves af, derefter lægges harpet muld på som top lag fordi du ikke kunne plante græsplæne i stiv ler. Det var du ikke interesseret i. Du ville så lige pludselig genbruge noget af det afgravet som altså var ler. Vi informerede igen om at det aldrig ville blive godt, men du insisterede på at det var sådan det skulle være. Fejlagtigt af os udførte vi arbejdet du bad om, selvom vi godt vidste det ikke ville lykkes.

Fint du har lagt mærke til, at der blev brugt google til at opsøge regler. Det var desværre nødvendigt da du ikke ville lytte til os, og ikke kunne forstå hvorfor vi ikke ville sætte den hæk i skæl. Derfor måtte jeg til sidst sende dig et billede fra google der forklarede regler for skæl, hæk, afstand osv.

M&M Multiservice/Hvam have & håndværk