Misvisende info og agressiv levering af varen
Jeg bestilte et stort spejl for 3 uger siden og modtog det først i dag. Leveringen var en meget ubehagelig oplevelse. Jeg havde fået besked om, at spejlet ville blive leveret mellem kl. 8.30–10.00, men chaufføren dukkede først op kl. 16.15.
Da jeg bad om hjælp til at få spejlet leveret op til lejligheden, blev jeg mødt af en meget aggressiv og vred chauffør, som råbte ad mig og derefter gik sin vej. Jeg bad ham desuden blot om at vente ét minut, så jeg kunne kontrollere, om spejlet var helt og ubeskadiget, men det havde han ikke tid til.
Hele oplevelsen har været enormt skuffende – både leveringen og kundeservicen. Jeg synes også, det er meget misvisende, når hjemmesiden oplyser, at levering sker inden for 7 arbejdsdage, når min ordre tog omkring 3 uger.
Overordnet set en rigtig dårlig oplevelse. Jeg vil på det kraftigste anbefale andre at holde sig væk.