Rådgivning
Vi kan på det varmeste anbefale Kontekt ApS til rådgivning i forbindelse med byggetekniske problemer.
Vi har haft Kontekt ApS ude for at lave en termografisk undersøgelse i vores lejemål, fordi vi havde problemer med meget høje ekstraregninger på varmen.
Lejligheden var nyrenoveret, så vi blev ret overraskede over de høje varmeudgifter.
Hele forløbet var rigtig godt. De var grundige, nemme at snakke med og gode til at forklare, hvad de fandt. Undersøgelsen viste blandt andet en utæthed i gulvvarmeinstallationerne, som forklarede en stor del af det høje varmeforbrug.
Det var en stor hjælp, at de kunne gøre de tekniske ting forståelige og samtidig give os noget konkret, vi kunne bruge videre i dialogen med udlejer. De udarbejdede også en rapport, som vi kunne bruge som dokumentation over for udlejer. Den dokumentation gjorde også, at udlejer blev mere modtagelig over for, at problemet lå i selve bygningen.
Vi følte os taget seriøst hele vejen igennem, og de virkede både kompetente og ærlige i deres arbejde.
Alt i alt en rigtig god oplevelse, og vi vil klart anbefale Kontekt ApS til andre, der har brug for hjælp til at finde skjulte problemer i en bygning
Besvarelse fra Kontekt