Jeg har gået hos Frederik i Søborg igennem snart 9 mdr og har aldrig været så glad for min træning før !! Frederik har igennem 9 mdr - med sin kæmpe viden om træning og kost, sit støttende, motivere... Se mere
Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere
Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere
Se, hvad kunderne siger
Min holdning - Det er en pengemaskine og har du først spurgt om noget og derved afgivet din mailadresse - kommer der en masse såkaldte “motivations mail” som i bund og grund handler om at få “dig fang... Se mere
Virksomheden har svaret
Det føles som en sejr at nå sine mål med Mia Schwencke som personlig træner. Samtidig opstår oplevelsen af at blive klædt på til den videre rejse på egen hånd, hvor (udvikling af potentiale) moti... Se mere
Har netop afsluttet et +12 ugers forløb med personlig træner Daniel Skjødt, hos Fortius Fitness. Forløbet kan klart anbefales og Daniel gjorde det fantastisk. Super kompetent træner med evne ti... Se mere
Virksomhedsoplysninger
Oplysningerne kommer fra forskellige eksterne kilder
Fortius Fitness er for dig, der vil se varige kropsforandringer. Træn med din træner, når det passer dig i private omgivelser og få enestående resultater uanset køn, alder og træningserfaring med vores enkle og overskuelige koncept. Flere udtalelser fra vores mere end 15000 klienter kan læses her: https://fortiusfitness.dk/wall-of-fame/
Kontaktoplysninger
Ingen nylige anmeldelsesinvitationer
Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative
Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser
Svarer typisk inden for 1 uge
Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot
Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.
Min holdning :(
Min holdning - Det er en pengemaskine og har du først spurgt om noget og derved afgivet din mailadresse - kommer der en masse såkaldte “motivations mail” som i bund og grund handler om at få “dig fanget ind” …. Det virkede upersonligt for mig og ikke et sted der virkede troværdigt og jeg blev ikke tilbudt en personlig samtale ligesom der på intet tidspunkt var en personlig dialog før jeg selv skrev og spurgte om hvorfor jeg fik en masse mails og ikke en personlig henvendelse - der kom en besked om at der ingen plads var og jeg blive tilbudt et center der ligger langt fra hvor jeg bor hvad jeg ikke har mulighed for.
Besvarelse fra Fortius Fitness
Jeg blev i stand til at træne selv
Jeg har haft 3 forløb a 12 timer med Frederik. Mit udgangspunkt var en krop i overgangsalder og et mindset, der fortalte mig selv at jeg da ikke selv kunne gå i gang med at træne. Jeg var skeptisk overfor en personlig træner samtidig med, at jeg vidste jeg skulle i gang med at træne før det var for sent.
Min skepsis forsvandt hurtigt i mødet med Frederik. Frederiks gemyt er roligt og han tager 100% udgangspunkt i de mål man selv har sat. Han afstemmer øvelser så de passer til det man kan og den man er. Alle sessioner indeholdt også viden og læring om krop, kost og træning, men uden at være belærende. Jeg er blevet selvkørende i min træning nu, takket være Frederik, og kan varmt anbefale alle, der af den ene eller anden grund har svært ved at komme i gang, at tage et forløb med Frederik.
Træningsforløb hos Frederik
Jeg har igennem det seneste halve år været i forløb hos Frederik hos Fortius Fitness, hvilket har været en stor fornøjelse. Fra start af bliver der taget hånd om en og forløbet bliver designet, så det passer ind i både ens ambitionsniveau, men også passes ind i forhold til hverdagen. Samtidig har træningen været af meget høj kvalitet, og givet mig en fornyet glæde ved styrketræning, og i særdelshed rigtig styrketræning med fokus på kvalitet fremfor kvantitet. Yderligere skaber Frederik en super god ramme, hvor man løbende udfordres, og det er tydeligt at se progression og man rykker sig hurtigt og meget, hvilket klart har overgået mine forventninger, fra da jeg startede. Endelig foregår træningen i en sjov og behagelig atmosfære, så kan kun anbefale et forløb hos Frederik!
Fortius Fitness - Frederik i Søborg
Jeg har gået hos Frederik i Søborg igennem snart 9 mdr og har aldrig været så glad for min træning før !! Frederik har igennem 9 mdr - med sin kæmpe viden om træning og kost, sit støttende, motiverende væsen, og helt utrolig skarpe indfølelse og blik for hvad der er brug for, bragt mig fra “træt coach potato med perimenopause symptomer” til energisk, stærk og atletisk dame med overskud og krudt.
Kan kun på det aller ALLER varmeste anbefale Frederik og Fortius Fitness - om man ønsker hjælp til vægttab eller hjælp til at komme igangsat med vægttræning. Bare gør det. Du vil ikke fortryde.
Frederik har være fødselshjælper på en livsændring
Vi (mand og hustru) været gennem et forløb med Frederik i 5 mdr. Det har været intet mindre en livsændrende. En type-2 diabetes og udfordringer med at løbe, blev ændret signifikant. Type-2 diabetes medicinen er nu reduceret til et minimum og vægten for bl.a. dødløft (RDL) blev 4-doblet.
Løbeudfordringerne blev håndteret med lige dele styrke og smidighed, resulterende i en PR på 5 km.
Frederiks empatiske væsen og hans investering i os, gav os lyst og troen på projektet. Han har været en slag fødselshjælper på en livsændring. Det er vi taknemmelige for.
Rejsen der fortsatte
I April 2024 startede jeg i et forløb hos Fortius Fitness. Jeg var kommet på den anden side af 50 og vægten var blevet 3-cifret. Min tanke var at der skulle ske noget nyt og at jeg havde brug for hjælp.
Det skal jeg love for jeg har fået.
Da jeg startede, var mit mål at blive stærk og komme under 100 kg igen. De mål har jeg nået og det er jeg ret godt tilfreds med, men det er faktisk ikke den største ændring.
At blive stærk betyder at der er mange ting i hverdagen, der er blevet nemmere. Det kan være at holde fokus på den sunde kost, rent faktisk at have lyst til, endda savne træning og energien til at få gjort ting, der før blev udskudt med undskyldninger.
Jeg styrketræner 2-3 gange om ugen og mit mindset er at det kommer jeg til resten af livet. Jeg har valgt at supplere med rigtig mange gåture, som i øvrigt er en fed måde at mødes med venner og netværk på.
Et spørgsmål jeg jævnligt stiller mig selv er ”hvad var det som lykkedes denne gang?” – Der findes nok ikke et enkelt svar – en del af det handler om at være blevet stærkere og ville mere, internt drive om du vil, men en stor del af forklaringen er at have fået kyndig og omsorgsfuld hjælp.
Hos Fortius, og med Denise, har jeg oplevet en træning, som tog udgangspunkt i mine behov, i en model hvor planen for det jeg skulle gøre, var klar. Det betyder at jeg hele tiden har været tryg.
Når det gjorde ondt, satte vi vægten ned, når der var overskud, så blev jeg presset til grænsen (som i øvrigt har flyttet sig ganske markant).
Jeg er på vej mod nye mål, mål jeg for et år siden ville have vurderet som uopnåelige. Og jeg glæder mig til at forsætte rejsen, sammen med Fortius og Denise.
Ud med badevægt - ind med kropsstyrke
Jeg har lige afsluttet i 5 mdrs. styrke og vægttabsforløb hos personlig træner Frederik i Fortius Fitness’ center i Søborg.
Da jeg gik ind af døren havde jeg i lang tid været meget frustreret over vægtens opadgående udvikling trods et meget stort fokus på motion og kost siden jeg ramte 50’erne.
Mit forløb hos Frederik har ganske enkelt været livsforandrende. Pludselig oplevede jeg at få kontrol med min krop, muskler og vægt igennem fokuseret styrketræning. To gange om ugen var nok til at skabe en forandring og give mig en følelse af rent faktisk at være fysisk stærk og at kunne se det ske på kroppen !
Jeg fik med utrolig kompetent træning i trygge rammer med anerkendende og opmuntrende coaching fra Frederik fuldstændig ændret mit fokus væk fra badevægten over på at opbygge min kropsstyrke, som jeg nu selv er klar til at vedligeholde og bygge videre på i min styrketræning fremadrettet.
Jeg havde selv ret godt styr på kosten, men det til trods lærte keg også nyt og fastholder både kostråd og opskrifter, som jeg fik med i mit forløb hos Fortius.
Det er den bedste investering jeg har gjort i min krop, min sundhed, mit fysiske og mentale velvære nogensinde. Og jeg kan varmt anbefale Frederik og Fortius Fitness til andre.
Genfundet glæden ved at træne
I en travl hverdag med børn, fuldtidsjob, venner og deltidsstudie var det svært for mig, at finde tid til at komme i fitness og træne. Når jeg så endelig kom afsted kunne jeg være i tvivl om, hvilke maskiner der var mest effektive og dermed var jeg nærmest demotiveret inden jeg gik ind i fitness. Når nu min træningstid var så sparsom, så skulle træningen også være effektiv! Jeg havde rundet de 54 år og ville gerne have en mere tonet og veltrænet krop, og få glæden tilbage ved at træne i fitness, som jeg havde for 20 år tilbage. Jeg havde gennem de sidste 20 år on/off trænet i fitness, men uden at se de store forandringer, samt oveni det været på kur on/off. Jeg nåede til et punkt hvor jeg måtte erkende, at hvis der virkelig skulle ske en ændring havde jeg brug for hjælp. Jeg havde før prøvet en personlig træner i et fitness center, men uden den ønskede effekt. Jeg kiggede derfor rundt på nettet og faldt over “Fortius Fitness” og hvor trænerne var et forbillede for mig ift. hvordan ens krop kan komme til at se ud, ved at træne ud fra deres koncept. Jeg havde en del betænkeligheder ift. at det er mange penge, og ville træningen have den ønskede effekt? Heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme. Jeg fik både en mere tonet krop, som min omgangskreds også bemærkede, men vigtigst af alt: Jeg fik en glæde tilbage ved at træne og et markant bedre velvære. Jeg var så heldig at få Denise som træner, og det var simpelthen en gave. Hun var den sødeste personlige træner, super god til at motivere (og heppe!) og presse mig (på den gode måde), når det var nødvendigt. Jeg har lige haft et halvt års pause fra træningen grundet personlige årsager, men er kommet i gang igen for 1 1/2 mdr. siden. Der gik en uge, og så var glæden ved at træne allerede tilbage igen. Jeg har købt et fritstående squat rack, håndvægte og vægtskiver og kan dermed træne hjemme. Nu får jeg trænet to-tre gange om ugen, og det er bare så fedt! Det var alle pengene værd.. Fortius Fitness (og særligt Denise) får mine varmeste anbefalinger.
Simpelt, effektivt og livsændrende
Jeg har altid været bekymret for at starte på et vægttabsforløb, fordi jeg forbandt det med restriktioner, hård træning og dårlig samvittighed jeg har oplevet i tidligere. Men mit online forløb hos Fortius Fitness har vist mig, at det ikke behøver at være sådan.
På syv måneder har jeg tabt 20 kilo og næsten 60 cm, og det har føltes overraskende simpelt. Træningen er målrettet og tager kun to gange om ugen, hvilket er til at overskue selv i en travl hverdag. Kosten er nem at følge, og jeg føler aldrig, at jeg savner noget.
Det, der virkelig har gjort en forskel, er den personlige coaching der følger med. Uanset hvilke udfordringer jeg har stået overfor, har jeg altid haft nogen at sparre med. Check-ins har hjulpet mig med at holde fokus, og jeg har følt mig støttet hele vejen - ikke kun som deltager i et forløb, men som et menneske. Det har givet mig en sikkerhed og en tro på, at jeg kunne lykkes.
Joan og Kasper har ikke kun hjulpet mig med at tabe mig - det har givet mig en helt ny tro på, hvad jeg kan opnå. Jeg føler mig stærkere, både fysisk og mentalt, og jeg ser frem til, hvad fremtiden bringer.
STOP
STOP - IKKE pengene værd for deres ONLINE FORLØB. Jeg har lige afsluttet et 3 måneders online forløb. Deres fysiske forløb er måske bedre?
Det materiale du får kan du sagtens finde gratis hos andre coaches, bare formuleret på en anden måde. Så snart du har betalt, kan du sejle i din egen sø. Enig i at du selv skal være pro-aktiv, men hvis ikke jeg selv har været opsøgende, så kunne jeg i princippet bare passe mig selv. Jeg testede lige af de sidste 14 dage, at hvis jeg ikke "tjekkede" ind på deres opfølgningsmail (du skal tjekke ind/svare om det kører, du har spørgsmål eller det sejler), om de så kontaktede mig. Jeg lavede ingen feed-back. Ingenting skete. Jeg tror slet ikke de har styr på deres forløbsdeltagere.
De siger der er ingen dumme spørgsmål, men når du spørger, får du at vide at det kan du læse i manualen. Dit navn bliver hver gang udtalt forkert, og ja jeg ved godt jeg har et anderledes navn, men de gør sig slet ikke umage. I øvrigt fortsætter de bare med at trække penge fra dit kort, selvom du har aftalt et forløb på 3 måneder og det er IKKE små beløb. Når du er tilmeldt, så kører det åbenbart som et abonnement, hvilket du INTET får at vide om. De har dog betalt de ekstra penge tilbage, da jeg brokkede mig. Jeg har absolut intet fået ud af det forløb hos dem, jeg ikke har kunnet finde gratis hos en anden trænings coach. Så lad være med at spilde dine penge på dem! Det virker som en kæmpe pengemaskine - når de har modtaget dine penge, så får du en manual og hvis du spørger om noget, så får du godt nok ret hurtigt svar, men på en arrogant måde. Alt stritter på mig hos dem og jeg er normalt en meget rummelig person.
Besvarelse fra Fortius Fitness
En masse god, nyttig viden
Jeg er 46 år, kæreste, 1 biologisk søn på 20 og 2 bonus piger på 16 og 18. Har stillesiddende arbejde med en masse møder og træner 5-7 gange om ugen af 1-2 timers varighed. Min trænings udvikling var gået i stå og havde ikke set de store ændringer i min træning eller fysik i en længere periode og havde ikke rigtigt konkret viden eller værktøjerne til at kunne se hvad der skulle til for at komme videre. Så mit formål var at blive klogere på hvad der virker, både trænings- og kostmæssigt, men også at kunne implementere det i i hverdagen. Så jeg valgte at starte et forløb i Fortius Fitness, hos Denise.
Denise har været en fantastisk træner, hun er kompetent, har stor viden om både kost og træning og så hurtigt ind i hvad det egentlig er for udfordringer der præcist påvirkede min situation og stagnation i min træning. Hun fik min motivation tilbage og jeg har nu forøget min styrke markant, har fået en større indsigt i hvad jeg kan gøre med min kost hvis jeg får behov for at tabe mig eller blive mere markeret, efter simple nemme principper, der for mig er nemme at implementere i hverdagen.
Jeg træner i dag væsentligt mindre end jeg gjorde før mit forløb hos Denise, men jeg får meget større resultater ud af min træning. Kroppen har brug for mere restitution end jeg havde forståelsen af og også mere behov for udfordring når man så træner. Så jeg trænere meget hårdere, men meget færre gange (og timer) om ugen.
Jeg kan varmt anbefale Fortius Fitness og Denise, deres principper virker, de er simple, men effektive og nemme at få ind i hverdagen. Denise er kompetent, empatisk, engageret og motiverende og får sikret at du laver dine øvelser i god form og får taget det antal øvelser i god form som du er i stand til.
Jeg tabte 7 kilo, men vigtigst af alt fik jeg fornyet energi og mere motivation.
Jeg startede for cirka 3måneder siden hos Fortius Fitness, mit mål var at få mere energi, at få hjælp til kost planlægning og naturligvis at tabe mig, - Jeg var gået fra et aktivt håndværker job til at sidde mere på kontoret i min egen virksomhed, hvilke havde sat sine spor på min energi og kondition, og vægten var steget til et stykke over 100kg.
Efter en deltagelse i DHL stafetten med mit arbejde, fik jeg virkelig øgene op for hvor dårlig min kondition var, og sammen med at jeg havde svært ved at passe mit gamle tøj, besluttede jeg at der skulle ske noget drastisk.
Tidligere havde jeg forsøgt at tabe mig, og opnå forbedret kondition ved at deltage i diverse holdtræning i de mere traditionelle træningscentre, - det havde dog givet meget ringe resultat.
Jeg tænkte at der nu var behov for en personlig træner, og jeg valgte Fortius Fitnes ud fra deres gode ry og flotte anmeldelser fra tidligere kunder, - det var nemt at tilmelde sig og efter at have udfyldt en beskrivelse om mig selv, fik jeg tildelt min personlige træner som blev Denise Lang, - Det har jeg VIRKELIG været glad for, - HOLD NU FAST Denise Lang er bare god, - Hun har virkelig vendt min skepsis, og givet mig fornyet energi til at tabe mig.
Denise har formået at introducere mig for nye effektive træningsmetoder, samt givet mig nye ideer til kost, - Resultatet taler for sig selv, - Jeg har tabt mig 7 Kilo, og fået MEGET mere styrke og udholdenhed, og jeg er ikke i tvivl om at hvis jeg ikke selv havde valgt få dage med træning, for at min hverdag som selvstændig også kunne fungere sideløbende med træningen, så ville jeg havde tabt mig meget mere, - Men det var vigtigt for mig at min hverdag fungerede sideløbende, og at der også blev lagt en træningsplan som kunne overholdes, og ikke var for hård og streng, - Dette formåede Denise Lang i den grad at sammensætte til mig.
Nu glæder jeg mig bare til at arbejde videre med min træningsplan på egen hånd, og forhåbentlig vender jeg tilbage senere, for at få lagt nye træningsplaner, så jeg kan fortsætte opbygningen af muskler, og forandre min krop yderligere, - Men et skridt af gangen :-) Først skal jeg smide lidt Kilo, - derefter styrke og udtryk...
Jeg kan på det varmeste anbefale Fortius Fitness og Denise Lang som personlig træner.
Helt fantastisk forløb med Denise!
Helt klart noget af det bedste jeg har gjort for mig selv!
Jeg har altid været meget tynd og aldrig dyrket styrketræning. At gå i træningscenter turde jeg ikke, og starte på egen hånd der hjemme var helt uoverskueligt.
Forløbet med Denise som personlig træner har været helt fantastisk. Hun fandt med det samme ud af hvad jeg kunne (og ikke kunne) og herudfra lavede et program der passede mig. Denise har været super god til at øge sværhedsgraden i øvelserne i takt med jeg blev stærkere og mere øvet. Gik det lidt for stærkt eller var teknikken ikke helt på plads, fik jeg ikke lov til at øge i vægt eller gå videre til næste trin.
Forløbet er ikke kun styrketræning, men også god sparring i form af kostvejledning og hjælp til oparbejdelse af gode rutiner i dagligdagen.
Jeg kan varmt anbefale Fortius Fitness og Denise som personlig træner. Det er ikke bare et træningsforløb, men en uddannelse i passe på sig selv ☺️
Professionelt forløb
Jeg har nu været igennem et 3 måneders forløb med Joan som min personlige coach - det har været den mest fantastiske rejse idet Joan er super dygtig, motiverende, kompetent og dedikeret.
Det har været en øjenåbner ift. hvor meget det er muligt at flytte sig med den helt korrekte træning, træningsmængde og kost.
Før forløbet havde jeg en drøm om at blive stærkere og sundere og gerne tabe nogle kilo. Disse forventninger er indfriet og på en måde som jeg aldrig har prøvet før.
Mindre træning end tidligere, men på en måde som har været nemmere at være i, nem og simpel kostvejledning som har været super nem at overholde.
De bedste anbefalinger herfra.
Tusind tak til Daniel
Tusind tak til Daniel!
Jeg har været igennem knapt et halvt års forløb med Daniel, og han har ikke bare givet mig et træningsprogram og en kostplan. Daniel har sat sig ind i min unikke situation, justeret træningen, tilpasset kostrådene og ikke mindst hjulpet mig til et bedre mindset, så jeg har mulighed for at leve det sunde liv jeg drømmer om. Han kan klart anbefales!
Et super forløb!
Jeg havde fornøjelsen af at have Denise som personlig træner. Denise lavede et træningsprogram som var tilpasset ud fra mine ønsker, og jeg fik indsigt og sparring i teknik til udførelsen af øvelserne. Hvor jeg tidligere havde siddet fast i forhold til at nå mine mål, så hjalp Denise's program mig med at rykke mig på utrolig kort tid. Forløbet har været virkelig givende, og jeg har lært virkelig meget jeg kan tage med mig videre.
5 stjerner til Denise
Jeg har haft Denise Lang som personlig træner hos Fortius Fitness og det har haft stor positiv indflydelse på mit liv.
Jeg var overvægtig og generelt i dårlig form og jeg havde brug for hjælp til at finde motivationen til at træne og til hvordan jeg skulle takle min kost og sætte det hele i system.
Med Denises hjælp og vejledning har jeg opnået alle mine mål. Jeg har tabt 15 kg, men vigtigst har jeg fået min energi og overskud tilbage og så har jeg lært, at det slet ikke behøver at være så svært og kompliceret.
Det har været hårdt – især i starten da jeg aldrig havde styrketrænet før og en livsstilsændring er ikke let, men med Denises uvurderlige støtte og engagement er jeg nu godt klædt på og topmotiveret til at fortsætte på egen hånd.
Tusind tak for et godt forløb – jeg kan klart anbefale Fortius og Denise som personlig træner.
Mine varmeste anbefalinger til Daniel Skjødt....
Jeg kan kun på det varmeste anbefale Daniel Skjødt som personlig træner hos Fortius Fitness. Første dag blev målene skrevet ned og 6 mdr. senere var de mere end indfriet…langt over mine forventninger til, hvad der var muligt.
Daniel er super professionel, engageret og tilpasser hele tiden træningen til dit behov. Fokus er på teknik og fremdrift, hvilket betyder at resultaterne kommer hurtigt. Derudover er der altid tid til en god snak mellem sættene (pauserne er essentielle for et godt resultat😉. Jeg har aldrig styrketrænet og var meget kritisk og fordomsfuld inden mit forløb hos Daniel, i dag er det en fast del af min træning – Tusind tak for en super fed oplevelse…
Jeg blev skadesfri og glad for at styrketræne
Jeg skulle træne op over flere måneder efter en løbeskade og havde ingen erfaring med styrketræning. Josefine har til hver eneste træningsgang taget imod mig med højt humør og heppet på mig, så det har ikke været svært at holde motivationen i processen. Jeg har også kunnet stille spørgsmål om træningsmetoder, restitution, øvelser og kost undervejs. Et par gange er jeg blevet sat tilbage i processen og haft svært ved at være tålmodig. Dér har Josefine været vildt forstående og god at snakke med, så jeg kom tilbage på sporet. Nu er jeg blevet skades- og smertefri, meget bedre til at mærke efter i kroppen, stærkere, superglad for at styrketræne og tryg ved at gå i fitnesscenter på egen hånd et par gange om ugen - ved siden af løbetræningen :)
God træner
Jeg kan helt klart anbefale Daniel Skjødt som træner. Han er en varm og rar person, som forstår at have dig i fokus. Han fik sammensat et simpelt træningsprogram, med simple øvelser og han er god til at give fif og justere undervejs, hvis man har ondt. Jeg føler, at jeg har fået en god grundviden omkring træning og kost, som jeg kan arbejde videre med.
Det eneste minus var at jeg nok havde håbet der var et 7 eller 14 dags madplan.
Dette er Trustpilot
Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.
Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.
Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.
Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.
Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.
Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.