Auto SPA Anmeldelser 

193
TrustScore 4.5 ud af 5

4,7

Selvom vi ikke verificerer specifikke påstande, fordi anmeldernes meninger er deres egne, kan vi godt betegne anmeldelser som "Verificerede", når vi kan bekræfte, at der har fundet en forretningsinteraktion sted. Læs mere

Af hensyn til platformsintegriteten scannes alle anmeldelser på vores platform – verificerede eller ej – af vores automatiserede software døgnet rundt. Denne teknologi er designet til at identificere og fjerne indhold, der overtræder vores retningslinjer, herunder anmeldelser, som ikke er baseret på en reel oplevelse. Vi er klar over, at vi måske ikke fanger alle problemer, og du er velkommen til at gøre os opmærksom på det, hvis vi har overset noget. Læs mere

Se, hvad kunderne siger

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

God og meget venlig betjening. Bilen var færdig til tiden og arbejdet var super flot udført. De bedste anbefalinger herfra.

Bedømt til 3 ud af 5 stjerner

Jeg havde booket en bronzevask - den med rabatten. Bilen var pæn nok, men som jeg skrev: Man får hvad man betaler for. Hjulene var næste alle næsten rene, måtterne kunne godt have tålt lidt mere st... Se mere

Virksomheden har svaret

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

En fantastisk oplevelse hos Auto SPA Jeg er dybt imponeret over det håndværk, der leveres hos Auto SPA. Han er virkelig dygtig, kompetent og har masser af erfaring. Han er både imødekommende... Se mere

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk udført arbejde. Bilen fremstår som ny, inden for den rengøringspakke som var bestilt. Man bliver taget glad imod, ventetiden kan evt bruges i venterummet, med Netflix på skærmen, så gå ti... Se mere

Virksomhedsoplysninger

  1. Bilvask

Skrevet af virksomheden

Vores korte beskrivelse - energi, håndtering, passion og kærlighed. Der er meget i disse ord, og vi vil gøre vores bedste for at overføre det til dig og din bil! Hos Auto SPA kan du nemt få en daglig bilvask til din dejlige bil. I henhold til dine behov vil vi hos Auto SPA vaske bilen udvendige, indvendige, motor, alufælge, bunden m.m. Desuden er du godt betjent af flere Deluxe- tjenester fra os: Dampvask af bilens interiør, sæder og tæppevask, polering, voksning af din bil, coating som beskytter lakken, vinduespolering, rensning af lædersæder og andre dele. Fornyelse og imprægnering mv. Vi vil hos Auto SPA altid bestræbe os på at du får en rigtig god oplevelse og betjening - lad os puste nyt liv i din bil.


Kontaktoplysninger

4,7

Fremragende

TrustScore 4.5 ud af 5

193 anmeldelser

5 stjerner
4 stjerner
3 stjerner
2 stjerner
1 stjerne

Ingen nylige anmeldelsesinvitationer

Denne virksomhed har ikke inviteret kunder til at skrive anmeldelser for nylig, så anmeldelserne er muligvis ikke repræsentative

Har besvaret 100 % af deres negative anmeldelser

Svarer typisk inden for 24 timer

Sådan bruger denne virksomhed Trustpilot

Se, hvordan deres anmeldelser og bedømmelser indsamles, vurderes og modereres.

4,7

Alle anmeldelser

(193)

11 anmeldelser inden for de sidste 12 måneder

Skriv en anmeldelse
Virksomheder på Trustpilot må ikke tilbyde incitamenter eller betale for at skjule anmeldelser. Anmeldelser repræsenterer individuelle brugeres meninger, og ikke Trustpilots mening. Læs mere

Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Uprofessionel service

Jeg skrev til AutoSpa, da jeg havde en bil, der skulle have renset kalechen indvendig og udvendig.
Der blev sendt billeder af dem og der blev aftalt en pris, samt en tid, to uger frem.

Dagen inden, fik jeg en mail, om at der var sat 3.5 time af til arbejdet.
En kaleche der skulle renset flere gange samt imprægneres, mente de altså kunne klares på 3.5 time - hvilket er umuligt, selv for den bedste.

Havde det fra starten skrevet, at jeg fik en tid på 3.5 time, ville jeg med det samme have fundet et mere professionelt sted.
Jeg kontaktede i stedet AutoProCare i Herlev.
Venlig, professionel og imødekommende.
Bilen blev klaret i løbet af nogle dage, da der blev brugt den tid der var brug for. Samt det kostede 1.000,- mindre end det AutoSpa ville have for at klare opgaven.
Så skal jeres kaleche renses, AutoProCare i Herlev klarer opgaven professionelt og med et smil!

Efter svar fra forhandler:

Det virker til at der mangler noget kommunikation fra jeres side.

Jeg fik en tid til to uger efter jeg var i kontakt med jer.
Først dagen inden, fik jeg information om hvor lang tid I skulle have bilen.
Der stod der 3.5 time.
Det vil sige, aflevering 0900 og afhentning 1230
Når sådan information sendes ud, betyder det at bilen er klar igen 1230.

Citat fra ansat "kan jeg ikke garantere, at jeg når det hele på 3,5 time"

Så i jeres lange redigerede svar, modsiges der noget som jeg har modtaget på mail fra jer.
Med en pris på 3.500,- forventes det, at arbejdet bliver gjort færdigt og ordentligt!
Det er uprofessionelt og et svineri at tage 3.500,- for sådan et arbejde, når intet garanteres.
Kan det ikke klares inden for tiden, i satte af, så bør dette meldes ud, i det kunden bestiller en tid, og ikke under 24 timer før den bestilte tid.
Jeg kunne have brugt de to uger på at finde et andet firma og få det gjort.

Selvom jeg ikke har været hos jer, så kommer anmeldelsen på baggrund at den kommunikation der har været med firmaet, samt at firmaet ikke har læst mails ordentligt
Citat: "Jeg kan se, at jeg har misforstået din tidligere e-mail"
og ikke mindst den information I ikke giver til jeres kunde.

At der ikke garanteres at arbejdet kan gøres, da I kun ville have bilen i 3.5 time til start. Senere tilbød I at have den til luk. Dog uden at garantere at arbejdet ville blive ordentligt.

Var det meldt ud fra starten, at det ikke kunne garanteres, som en fagperson med så meget erfaring som der påstås i svaret har, havde sagen set anderledes ud. Så havde jeg spurgt ind til tid I ville have brug for.

Jeg har efterfølgende haft forhørt mig hos flere fagpersoner, der har arbejdet i faget i mange år. De har alle undret sig, når jeg har vist de samme billeder jeg sendte til jer, og sagt at I påstod at I kunne klare det på 3.5 time.
Og ud fra jeres mail med "Med hensyn til den indvendige og udvendige rens samt imprægnering, kan jeg ikke garantere, at jeg når det hele på 3,5 time"
forbliver min bedømmelse på 1 stjerne, da dette advare andre eventuelle kunder om, hvad de skal være opmærksomme på, hvis de vælger at bestille tid hos jer.

Dertil mente I og at der var tid til eventuelt øvrigt arbejde, selvom jeg kun skrev angående rensning og imprægnering. Hvortil I ville tilføje støvsugning med mere.
Så nej til til Auto SPA.

Alt held og lykke med jeres forretning fremover.

Edit svar 2:

Du skrev at du ikke kunne garantere at arbejdet ville blive gjort ordentligt. Dette er en stor faktor i forhold til min feedback. Meget af det information I har skrevet i alle tre redigeringer, er først kommet frem, i de svar. Også relevant for den ene stjerne, da informationen ikke har været god nok fra firmaets side.
Stjerne forbliver, til trods for, at bilen ikke kom frem til jer. Jeg læser kun dårlige undskyldninger og tynde forklaringer.

1. juni 2026
Uopfordret anmeldelse
Auto SPA-logo

Besvarelse fra Auto SPA

Hej Jonas,

Tak for dit svar.

Du har helt ret i, at du modtog en e-mail dagen før. Den e-mail bliver automatisk sendt fra mit bookingsystem som en påmindelse om den bestilte service og den estimerede aktive arbejdstid. Alle ydelser på min hjemmeside har en standard tidsangivelse, som systemet automatisk anvender.

Formålet er at planlægge kalenderen bedst muligt. Den angivne tid er den forventede aktive arbejdstid – ikke nødvendigvis den samlede tid, bilen opholder sig hos mig. Ved behandling af en kaleche indgår der blandt andet tørretid mellem processerne, hvor der ikke arbejdes aktivt på bilen.

Når kunden afleverer bilen, gennemgår jeg altid bilen sammen med kunden, så vi er enige om opgavens omfang og det forventede resultat. Hvis bilen viser sig at kræve mere arbejde end det, der oprindeligt er bestilt, taler vi det altid igennem, inden arbejdet påbegyndes. Eventuelle ekstra ydelser udføres aldrig uden kundens accept. Hvis bilen skal blive længere end forventet, stiller jeg desuden en gratis lånebil til rådighed.

Du skriver, at du har talt med flere fagfolk, som mener, at opgaven ikke kunne udføres på den tid. Det respekterer jeg naturligvis, og de er velkomne til at have deres vurdering. Min vurdering bygger derimod på min egen erfaring med de mange kalecher, jeg tidligere har renset, samt de billeder, du sendte. Derfor vurderede jeg, at den aktive arbejdstid ville være omkring 3,5 time.

Min pris var baseret på de billeder, du sendte, samt min vurdering af den nødvendige arbejdstid, de produkter og den behandling, opgaven krævede.

At en anden virksomhed havde din bil i 2-3 dage, betyder ikke nødvendigvis, at der blev arbejdet aktivt på bilen i hele perioden. En del af tiden kan være tørretid mellem behandlingerne. Derfor kan man ikke sammenligne den samlede tid, bilen opholder sig hos en virksomhed, med den faktiske arbejdstid.

Jeg respekterer naturligvis, at du valgte en anden virksomhed. Det, jeg finder ærgerligt, er, at min virksomhed modtager en 1-stjernet anmeldelse for en opgave, jeg aldrig fik mulighed for at udføre. Anmeldelsen bygger derfor på en uenighed om et tidsestimat – ikke på kvaliteten af mit arbejde.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

5 stjerner!!!

Min bil med hvide sæder trængte virkelig til en kærlig hånd efter 3 år med snavs, mørke pletter og generelt slid. Sæderne er en kombination af læder og ruskind, så jeg var ekstra nervøs for, hvordan de ville blive behandlet, ikke fordi jeg ikke havde tiltro til Auto Spa, men fordi sæderne er sensitive.

Auto Spa leverede et resultat langt over mine forventninger. Sæderne ser nye ud igen, og hele bilen fremstår markant friskere. Det er uden tvivl den bedste klargøringsservice, jeg har prøvet – og til en virkelig fair pris.

Derudover var servicen helt i top: super flinke, professionelle og effektive hele vejen igennem. Jeg kommer helt sikkert tilbage og kan varmt anbefale Auto Spa til alle, der vil have deres bil behandlet ordentligt.

25. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super super service!

Super super service!
Jeg havde fået anbefalet Autospa af Volkswagen i Birkerød, så forventningerne var da også at det ville være et godt sted.
Det overgik dog forventningerne!!! Super sødt personale, og simpelthen bare så flot en kol at få tilbage!
Varmeste anbefaling herfra⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

12. maj 2026
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Virkelig god oplevelse

Virkelig god oplevelse - bilen er super flot igen efter at have været børnehave/byggemateriale/langturs-beskidt. Det er som at have fået ny bil.
Samtidig er dialogen præget af stor tillid og alt er gået som aftalt. Det bliver ikke sidste gang.

16. december 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

En rigtig god oplevelse

En rigtig god oplevelse, bookede tid på nettet, afleverede min bil, og fik en lånebil(uden beregning), hentede en super flot rengjort bil. Ikke sidste gang min bil kommer forbi her :)

9. oktober 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Super flot arbejde

Hakim er virkelig effektiv og grundig.
Han fjernede pletter på lak andre har opgivet, og mine forlygter er blevet helt klare.

5. august 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Professionel rengøring af vores bil…

Professionel rengøring af vores bil /klargøring til leasing aflevering. Der var et godt udvalg af ledige tider og ligeledes gode service pakker at vælge imellem, der passer lige præcis til det behov man har. Den personlige service ved aflevering og afhentning af bilen var i top; professionel, venlig og imødekommende. Bilen skinner som ny, der er ikke en finger at sætte på servicen hos Auto Spa!

24. juli 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Fantastisk service

Fantastisk service, kan ikke gøre det bedre selv. Hakim ydet en ekstra service vi ikke havde bedt om, det var klasse. Helt klart anbefaling her fra.

18. juli 2025
Uopfordret anmeldelse
Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

🌟🌟🌟🌟🌟

🌟🌟🌟🌟🌟
Fantastisk service og imponerende resultat!

Jeg har netop fået min bil coated og poleret hos auto-spa, og jeg kunne ikke være mere tilfreds! Hele oplevelsen fra start til slut var topklasse. Personalet var imødekommende, professionelle og tog sig virkelig tid til at forklare hele processen og besvare mine spørgsmål.

Resultatet taler for sig selv – bilen ser helt ny ud! Lakken har fået en utrolig glans, og coatingen gør en mærkbar forskel både i udseende og beskyttelse. Det er tydeligt, at de går op i detaljen og ikke springer over hvor gærdet er lavest.

Kan varmt anbefales til alle, der vil give deres bil den bedst mulige behandling! Jeg kommer helt sikkert igen.

19. juni 2025
Uopfordret anmeldelse

Dette er Trustpilot

Alle kan skrive en anmeldelse på Trustpilot. En anmeldelse er ejet af personen, som har skrevet den, og vedkommende kan derfor redigere eller slette den til enhver tid. En brugers anmeldelser bliver vist, så længe vedkommendes konto er aktiv.

Vi bruger en kombination af dedikerede medarbejdere og avanceret teknologi til at beskytte vores platform. Find ud af, hvordan vi bekæmper falske anmeldelser.

Læs om anmeldelsesprocessen på Trustpilot.

Hér finder du 8 tips til at skrive anmeldelser.

Verificering kan være med til at sikre, at det er rigtige mennesker, der skriver de anmeldelser, du læser på Trustpilot.

Det kan påvirke TrustScoren, når man tilbyder incitamenter i bytte for anmeldelser, eller når man kun spørger bestemte kunder, og det er imod vores retningslinjer.

Læs mere