Morten Svenningsen

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af Thy Doodledoo


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Den bedste anbefaling, vi kan give

Vi har haft kontakt med Thydoodledo to gange – og begge oplevelser har været helt fantastiske.

Første gang var, da vi skulle have vores hund, Walther. Allerede fra starten oplevede vi en god og ærlig dialog omkring valg af hund, og besøgsdagen var både hyggelig og tryg. Da vi hentede Walther, fik vi en grundig gennemgang af pelspleje og gode råd om racen, ligesom alle vores spørgsmål blev besvaret. Man kan tydeligt mærke, at hundene er opvokset i kærlige og omsorgsfulde rammer.

Anden gang var desværre under langt sværere omstændigheder. Efter vores lille søn kom til verden, måtte vi erkende, at Walther ikke trivedes i den nye hverdag – selv efter hjælp fra en adfærdstræner. Det var en utrolig svær beslutning for os, men Dorthe og Kenneth tog imod os med stor forståelse og åbnede straks døren for at hjælpe med at finde et nyt og kærligt hjem til Walther. Det betød alverden for os i en meget svær tid, og det vil vi altid være dybt taknemmelige for.

Thydoodledo fortjener derfor fem stjerner – ikke kun for et professionelt og trygt forløb fra køb til afhentning, men også for den kærlighed og ansvarlighed, de viser over for deres hunde hele vejen igennem. De er der også, når livet tager en uventet drejning, og man ikke længere kan give hunden det liv, den fortjener.

Tusind tak, Dorthe og Kenneth. Det betyder mere, end I aner.

5. juli 2026
Uopfordret anmeldelse