Juli 2026 En meget fin campingplads med gode faciliteter og en lækker overdækket svømmehal. Men når det så er sagt så virker det til, der helst ikke må være børn der leger. Man må ikke lege med vand eller tegne med gadekridt på campingpladsen. Eller det fandt vi ud af da vi blev irettesat og truet med hærværk anmeldelse og forsikrings sager. Vi kommer ikke igen.
15. juli 2026
Uopfordret anmeldelse
Besvarelse fra CityCamp Assens Strand
Kære Mikkel - Tak for jeres anmeldelse og for de pæne ord om pladsen, faciliteterne og vores svømmehal.
Vi er dog kede af den måde, situationen bliver beskrevet på. Det handlede ikke om, at børn ikke må lege. Børn er meget velkomne hos os, og pladsen er netop indrettet med legepladser, pool og aktiviteter for familier.
I dette tilfælde var der tegnet med kridt på fliser, veje, træværk og murstensvægge flere forskellige steder på pladsen. Derudover var vores hundeposer blevet brugt som vandballoner. Vi tog derfor en rolig samtale med de voksne, uden at børnene var til stede, og forklarede, at man naturligvis ikke må tegne på bygninger, træværk og andre ting, som ikke tilhører en selv.
Vi oplyste også, at hvis kridtet ikke kunne fjernes med almindeligt vand, kunne det blive nødvendigt at inddrage en forsikring. Det var ikke ment som en trussel om en hærværksanmeldelse, men som en forklaring på, hvad der kan blive nødvendigt, hvis noget er blevet beskadiget.
Vi ønsker, at børn skal kunne lege og have en dejlig ferie hos os, men samtidig er vi nødt til at passe på pladsen, faciliteterne og miljøet, så også de næste gæster møder en pæn og velholdt campingplads. Mvh. Gitte Blaabjerg, ejer