Victor Holmark

Danmark

Anmeldelser

Anmeldelse af Dinomite Productions


Bedømt til 5 ud af 5 stjerner

Gode resultater - og god service

Det var første gang vi i min virksomhed, ePact, virkelig testede markedsføring af og var derfor ret usikre på alle detaljerne.

Dino tog sig god tid til at hjælpe med det hele, så før vi havde set os om så var kampagnen og videoerne lavet.

Vi har fået super god respons på både vores videoer og vores kreativer - og det havde næsten betalt sig 110% hjem allerede 2 måneder efter lancering.

Helt generelt godt arbejde og jeg er en glad kunde her.

1. maj 2025
Uopfordret anmeldelse

Anmeldelse af SAS


Bedømt til 1 ud af 5 stjerner

Jeg har netop haft min værste oplevelse…

Jeg har netop haft min værste oplevelse med SAS nogensinde – og vil på det kraftigste fraråde at booke gennem dem.

Vores fly fra Bukarest til København den 23. april 2025 blev aflyst – men vi blev aldrig informeret. Ingen e-mail, ingen SMS, ingen opkald. Først da jeg opdagede, at online check-in ikke virkede, begyndte jeg selv at grave. Chatbotten oplyste, at flyet allerede var “afgået”. Det viste sig, efter flere opkald til kundeservice, at SAS havde aflyst flyet helt tilbage i februar – altså over 2 måneder før – uden at informere os.

Vi havde booket direkte hos SAS. Alligevel var hjælpen minimal. Vi blev tilbudt ombookinger, men disse var absurde: 2-3 mellemlandinger og over 16 timers rejsetid - og i øvrigt dagen efter den originale afgang. Her skal det nævnes at der gik direkte fly fra den originale lufthavn til CPH. Det kunne ikke accepteres – især da min medrejsende lider af flyskræk. Vi foreslog alternativer fra nærliggende lufthavne, men blev afvist.

Jeg måtte selv finde og booke nye flybilletter – til langt højere pris – og har nu fået afvist både refusion og den kompensation, vi har krav på efter EU-forordning 261/2004. Vi blev ikke informeret om aflysningen, og vi mødte ikke nogen former for ekstraordinære omstændigheder.

Jeg har sendt dokumentation, kvitteringer, skærmbilleder, skrevet høfligt og udførligt – og SAS ignorerer både regler og rimelighed. Derudover er deres kundeservice umulig at komme i kontakt med, og svarene er ofte modstridende og uklare.

At SAS ikke står ved deres ansvar, og at vi – trods tabte arbejdsdage og udgifter for tusindvis af kroner – står tilbage uden hverken kompensation eller undskyldning, er helt uacceptabelt.

Aldrig igen SAS.

23. april 2025
Uopfordret anmeldelse