Ser du Apcoa skiltet, så find et andet sted at parkere
Jeg har benyttet et P-hus med automatisk fotogenkendelse. På skiltet stod der at jeg skulle betale ved udkørsel. Idet jeg vil til at køre ser jeg skiltet som giver mig mulighed for at betale med Appen Apcoa Flow, i automaten eller på deres hjemmeside. Jeg gik til automaten, skrev min nummerplade ind, men den kunne ikke finde bilen. Jeg kontaktede Apcoa som sagde at jeg "jo først skulle køre ud, så at de kunne se sluttidspunktet" og derefter betale på hjemmesiden inden for 48 timer. Senere samme dag gik jeg ind på deres hjemmeside for at finde min parkering, men den kunne ikke opstøves. Jeg tog kontakt igen og blev bedt om at udfylde en formular med hvor og hvornår jeg havde parkeret - så ville de sende mig betalingsoplysninger på mail. Det gjorde jeg så, men blev i mailen bedt om at betale den registrerede parkering gennem appen (som jeg aldrig har fået til at fungere). Jeg bad om andre betalingsmuligheder, men det blev afvist med begrundelsen at parkeringen var registreret i appen. Jeg har nu (med stort besvær) fundet mit login til appen, opdateret betalingsoplysningerne og og nu betalt de 42 kr. jeg skyldte for parkeringen. Det kan undre at Apcoa vil bruge så mange af deres og mine ressourcer for at betale en simpel parkering - og så dog: Det, jeg i virkeligheden tror er deres fidus er at gøre det så intentionelt umuligt at betale for parkering hos dem at de kan udskrive P-afgifter, som folk hellere betaler end at optrævle og konfrontere en kompliceret sag. Ved en hurtig gennemgang af andre anmeldelser her på siden, ses dette mønster tydeligt. Jeg har taget kontakt til mine lokale politikere, da jeg finder det helt uomtvisteligt at Apcoa skal ud af vores by.
11. februar 2026
Uopfordret anmeldelse