Levering før tid og i top kavlitet
Vi har fået bygget både hovedhus, tilbygning og skur gennem Planet House, og vores oplevelse har været usædvanligt god hele vejen igennem.
Tilbygning og skur blev afleveret cirka en måned før den aftalte tidsplan, hvilket i sig selv var imponerende. Vores hovedhus overtog vi for 4 år siden med en tilstandsrapport uden fejl – noget vi faktisk havde svært ved at tro på, så vi havde vores egne byggesagkyndige med igennem huset. De kunne heller ikke finde nævneværdige fejl. Det samme gjorde sig gældende med tilbygningen, hvor fejl- og mangellisten var helt uden betydning.
Samarbejdet med Henrik og Søren fungerede upåklageligt fra start til slut. Stor tak til dem begge for god kommunikation, ordentlighed og professionel håndtering gennem hele processen.
Derudover var alle håndværkere, vi mødte undervejs, flinke, imødekommende og rare at have omkring huset.
Samlet set en oplevelse, jeg ærligt ikke troede eksisterede i byggebranchen. Vi kan kun give vores varmeste anbefalinger til Planet House.
Besvarelse fra Planet Huse