Meget tilfreds
Statistikken siger i har leveret 133 trackede pakker til mig. Tak for det. Jeg ser frem til de næste 133.
Danmark
Anmeldelse af PostNord i Danmark
Statistikken siger i har leveret 133 trackede pakker til mig. Tak for det. Jeg ser frem til de næste 133.
Anmeldelse af rubbex.com
Bestilte tilbage i november et sæt komplette fælge med dæk. Fælgene var retningsbestemte, men det viste sig, at fælgene skiftede retning på modsatte side af bilen. Det var ikke nævnt nogle steder, og jeg reklamerede derfor.
Jeg har i dag fået nogle af mine penge tilbage. Jeg betalte oprindeligt 5663 kr for sættet, og i dag har jeg fået 5093 tilbage.
Først tilbød de mig at give mig 5143 kr retur, da de ikke ville tilbagebetale arbejdslønnen. Jeg accepterede, trods mit tab. De glemte de sidste 50 kr fordi der var en afgift de havde glemt at fortælle om, så dem har de bare ladet være med at tilbagebetale, trods at vi havde indgået en aftale - tilsyneladende ikke bindende.
Efterfølgende har jeg bestilt nyt komplet sæt dæk og fælge, modtaget og ok. Det er desværre ikke nok til at trække mere end 1 stjerne.. Jeg ville ønske jeg havde lavet en aftale med dem om at betale det nye sæt, og så bare overført lidt mindre.
Jeg kommer nok ikke til at bestille mere her.
Besvarelse fra rubbex.com
Anmeldelse af Dansk VVS-Center
Snoldede en lille temperatur-føler, som fint kunne være i en boblekuvert, men prisen for at sende den var det samme som, hvis jeg havde købt noget stort der skulle pakkes ned. Derfor kun 4 stjerner; det burde man godt kunne tage højde for.
Ellers intet at udsætte på forløbet og varen ankom et par dage senere.
Ekstra tilføjelse:
Efter en samtale med Dansk VVS center efter jeg har foretaget denne anmeldelse, kan jeg tilføje den sidste stjerne for deres venlige fremgangsmåde og hjælpesomhed overfor deres kunder. Tommel op.
Anmeldelse af Sundiscount
Bestilte et rullegardin (størrelse XL og med motor), og fik forholdsvist hurtigt en bekræftigelse på leveringstidspunktet.
Leveringstidspunktet blev overskredet med et par dage, men de sendte en mail da varen blev sendt afsted med fragtmand.
Det bestilte var som forventet, men en enkelt ting blev glemt - dog eftersendt uden problemer.
Fragten på den vare jeg bestilte var dyr, men det var jeg blevet gjort opmærksom på meget tidligt i processen.
Anmeldelse af Perspektiv Bredband
December 2011 - Maj 2012:
Efter at have bestilt en Mega 50/5 forbindelse hos Perspektiv Bredbånd og klaget mange gange over, at forbindelsen ikke har den bestilte hastighed, har de endnu ikke erkendt, at de ikke kan levere hvad jeg har bestilt og hvad de fakturerer for.
De er kommet med vage forslag om, hvordan jeg kunne sikre mig at alt var i orden (tjek kabler og så videre), og lovede endda at ville sende en tekniker til at kontrollere forbindelsen. Ingen tekniker og stadig en dårlig bredbåndsforbindelse.
Flere gange har jeg gjort dem opmærksom på, at jeg selvfølgelig ikke skal betale for 50/5, når de kun leverer ca 36/2. Jeg har derfor spurgt hvad de synes er en fair betaling for en 40/2 forbindelse, men har ikke fået et svar, så jeg har betalt hvad jeg synes var rimeligt i henhold til deres prisliste.
Det har nu resulteret i, at de har sendt sagen til inkasso og jeg har sendt sagen til teleankenævnet.
Som mange andre helt sikkert har bemærket før mig, så er det ikke besværet værd, selvom man kan drømme om, at med de rette tekniske kundskaber, så kan man overbevise dem om, at man kan få hvad man bestiller.
Det er IKKE tilfældet.
De kan IKKE levere og vil IKKE servicere.
Anmeldelsen er blevet besvaret 29/5-2012, derfor følgende kommentar:
Uanset svaret, så er det IKKE samme venlighed der er blevet udvist fra jeres support.
Jeg har kontaktet jer utallige gange for at blive enige om, hvad der kan leveres, og jeg ville gerne betale for at en tekniker kom på adressen og beviste at det var mig den var gal med. Ham har jeg ikke set endnu!
Da i ikke kan levere mere end 40/2, så har jeg betalt efter bedste skøn ud fra jeres øvrige prisliste, og synes bestemt jeg betaler en fair pris.
Jeg betaler for det jeg får. Ikke engang dig, "Pia", ville vel betale for et produkt du ikke får? Dekort skal til hvor den hører hjemme, og den hører hjemme her.
Jeg har allerede sendt sagen videre til teleankenævnet da i har sendt sagen til inkasso, og afventer nu det videre forløb.
Ligeledes har jeg opsagt mit abonnement, og afventer nu blot at der går det halve år så jeg kan få internet uden vrøvl.
Besvarelse fra Perspektiv Bredband
Anmeldelse af Boboonline.dk
God service og levering med deres egen bil. Absolut ingen problemer. God respons både via mail og telefon.