Lykkelig slutning
Da jeg skulle hente min pakke fra Bring hos Royal Souvenir i Bredgade, København, kunne den ikke findes, fordi en medarbejder på stedet havde skrevet forkerte cifre på pakken.
Indehaveren var så grundig i sin eftersøgning, og jeg fik endda selv lov til at lede, men da vi ikke lykkedes, kontaktede jeg Bring's service. Jeg ringede og kom igennem lynhurtigt og en flink medarbejder checkede op på tingene og foreslog, at vi skulle prøve at lede på det nummer pakken havde, inden den overgik til Bring's varetægt og -presto- det var det der skulle til og pakken blev fundet!
Tusind tak for den kvikke løsning på problemet. Jeg tror på, at både indehaver og jeg følte os lettet over den lykkelige slutning på hvad der kunne have været en trist oplevelse.