Intet mindre end fantastisk!
Det er nu næsten 10 måneder siden, jeg fik foretaget en SMILE operation hos Thiele øjenlaser klinik og jeg kan stadig ikke få armene ned over, hvor fantastisk en oplevelse det har været.
Lige fra jeg første gang bestilte tid til forundersøgelse og hele vejen gennem forløbet, under selve operationen og de efterfølgende kontroller har det bare været en god og tryg oplevelse.
Jeg havde -5,50 på begge øjne og fik taget højde for "gammelmandslangsyn" (jeg er 39) i operationen og det virker bare!
Kun to gange var jeg lidt urolig undervejs i operationsforløbet:
1: da jeg, d. 16/3-15, midt under operationen af det første øje åbenbart fik bevæget øjet en smule og laseren gav slip og stoppede. Hadi var dog helt utrolig til at berolige mig og operationen kunne fortsætte uden problemer.
2: da jeg 3 dage efter operationen, med forbedring af synet hver dag pludselig oplevede en markant forringelse i mit syn! Da ringede jeg til Thiele fredag aften og Astrid fik beroliget mig og bad mig om at kigge ind om lørdagen. Lørdag var jeg der ved 11-tiden, synet var blevet bedre igen og da jeg kom ind i forretningen og spurgte efter Astrid, overdrog hun straks en igangværende brillerådgivning til en kollega og tog mig ind til undersøgelse, hvor hun kunne fortælle, at alt var som det skulle være og at øjnene helede helt efter planen. Siden er det kun gået fremad og mit syn blev målt til "150%" ved den sidste undersøgelse (efter 3 måneder). Fantastisk!
Mit syn var "tågefrit" efter ca. 3-4 uger. Dog oplever jeg stadig en mild grad af "starbursts" omkring kraftige lyskilder, når omgivelserne er mørke. Eksempelvis billygter om aftenen. Jeg har dog lært at leve med dette fænomen, da oplevelsen i dagslys opvejer det til fulde.
Det er med andre ord de bedste penge jeg nogensinde har brugt på noget som helst! Og Thiele øjenlaserklinik gjorde investeringen til en fantastisk god og tryg oplevelse!