[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Yamoussoukro

Koordinater: 6°48′58″N 5°16′27″V / 6.8161°N 5.2742°V / 6.8161; -5.2742
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Yamoussoukro
Overblik
Land Elfenbenskysten
UN/LOCODECIASK Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 422.072 (2021)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal3.500 km²
 - Befolknings­tæthed121 pr. km²
Andet
TidszoneUTC±00:00 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.214 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.yamoussoukro.district.ci
Oversigtskort
Yamoussoukro ligger i Elfenbenskysten
Yamoussoukro
Yamoussoukro
Yamoussoukros beliggenhed i Elfenbenskysten 6°48′58″N 5°16′27″V / 6.8161°N 5.2742°V / 6.8161; -5.2742

Yammoussoukro er den administrative hovedstad i Elfenbenskysten og et autonomt distrikt i landet. Hele distriktet havde ca. 422.000 indbyggere i 2021[2][3] Byen har et befolkningstal på 281.735 i samme folketælling, hvilket gør den til den femtestørste by i Elfenbenskysten. Den ligger omkring 240 km nordvest for Abidjan, der er det administrative center ved kysten. Området er bakket og har sletter, og kommunen dækker omkring 3.500 km2.

Før 2011 var det distrikt, som nu er kendt som Yamoussoukro, en del af Lacs Region. Distriktet blev skabt i 2011[4] og delt op i departementerne Attiégouakro og Yamoussoukro. Sammenlagt består distriktet af 169 bosættelser. Yamoussoukro er et underpræfektur i Yamoussoukro Department og er også en kommune; siden 2012 har det været den eneste kommune i det autonome distrikt Yamoussoukro.

Den nuværende guvernør i distriktet er Augustin Thiam.

Yamoussoukro udtales normalt "Yam-So-Kro" af indbyggerne.

Yamoussoukros beliggenhed i Elfenbenskysten
6°48′24″N 5°16′22″V / 6.80667°N 5.27278°V / 6.80667; -5.27278

Høvding Yamousso, niece til Kouassi N'Go, styrede landsbyen N'Gokro under den franske kolonisering i midten af 1800-tallet. Da var indbyggertallet 457 og landsbyen var en af 129 akouélandsbyer.

Diplomatiske og kommercielle forbindelser blev oprettet, men i 1909 gjorde akouéene, på ordre fra høvdingen af Djamalbo, oprør mod administrationen. Den franske administrator, Simon Maurice, kom levende fra det takket være velvilje fra Kouassi N'Go. Denne tidligere leder nød stor respekt blandt akouéene og han fik dem fra at starte en krig som kunne være endt i en katastrofe.

Da situationen havde normaliseret sig flyttede den franske militærstation til Yamoussoukro. Til ære for Kouassi N'Go byggede den franske administration en pyramide, og byen blev til ære for Yamousso omdøbt fra N'Gokro til Yamoussoukro.

I 1919 blev administrationen flyttet væk fra Yamoussoukro og Félix Houphouët-Boigny blev leder for landsbyen i 1939. I en lang periode var den lille landbrugsby havnet i skyggen. Men efter krigen, da African Agricultural Trade Union blev oprettet og havde den første konference i Yamoussoukro, begyndte byen at snige sig ud af skyggerne igen selv om udviklingen først for alvor tog fart efter Elfenbenskystens selvstændighed i 1964.

Siden den franske koloniseringen af Elfenbenskysten og selvstændigheden, har landet haft tre andre hovedstæder. Grand-Bassam (1893), Bingerville (1900) og Abidjan (1933). Abidjan er fremdeles den økonomiske hovedstad.

Den 6. november 2004 blev Yamoussoukros lufthavn angrebet af fransk militær efter at et fly fra FNs fredsstyrker blev angrebet af et fly fra flyvepladsen. Ni franskmænd og en amerikaner blev dræbt i angrebet. To Sukhoj Su-25-fly og flere Mil Mi-24-helikoptere blev ødelagt under angrebet.[5] Dette var hovedparten af Elfenbenskystens luftvåben. Efter angrebet blev franske tropper mål for oprørere.

I Yamoussoukro kan man se verdens største kristne kirke, La Basilique Notre-Dame de la Paix, som blev indviet af Pave Johannes Paul 2. den 10. september 1990. Andre nævneværdige steder er Kossou Dam, eller Kossoudæmningen, Félix-Houphouët-Boigny-Boigny Polytechnic Institute, Palace of Hosts og Yamoussoukros lufthavnen som er den eneste i Afrika, som er stor nok til et Concordefly.

Vejr for Yamoussoukro, Elfenbenskysten
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 31,5 33,5 33,5 32,9 31,7 30,1 28,6 28,5 29,3 30,1 30,7 30,1 30,9
Gennemsnitlig °C 25,2 27,3 27,6 27,3 26,5 25,6 24,5 24,5 24,8 25,2 25 24,5 25,7
Gennemsnitlig min °C 18,9 21,2 21,8 21,8 21,3 21,1 20,4 20,6 20,4 20,4 20,3 19 20,6
Gennemsnitlig nedbør mm 13 42 108 126 155 165 88 83 170 125 36 15 1,126
  1. ^ www.citypopulation.de (fra Wikidata).
  2. ^ "Ivory Coast: Districts, Major Cities & Localities - Population Statistics, Maps, Charts, Weather and Web Information". www.citypopulation.de. Hentet 2023-02-12.
  3. ^ "Ivory Coast: Sub-Prefectures (Regions and Sub-Prefectures) - Population Statistics, Charts and Map". www.citypopulation.de. Hentet 2023-02-12.
  4. ^ Décret n° 2011-263 du 28 septembre 2011 portant organisation du territoire national en Districts et en Régions.
  5. ^ "Kaos i Kakaoland". nordjyske.dk. 9. november 2004. Arkiveret fra originalen 26. februar 2019. Hentet 26. februar 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: