[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Nibøl

Koordinater: 54°47′17.16″N 8°49′46.56″Ø / 54.7881000°N 8.8296000°Ø / 54.7881000; 8.8296000
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nibøl
Nibøl
Nibøl
Nibøl
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Nibøl
Coat of arms of Nibøl
Nibøl ligger i Tyskland
Nibøl
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Nordfrisland
Amt Sydtønder
Borgmester Wilfried Bockholt
Statistiske data
Areal 30,63 km²
Højde 3 m
Indbyggere 9.882 (31/12/2018)
 - Tæthed 323 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade NF, alt: NIB
Postnr. 25899
Tlf.-forvalg 04661
Koordinater 54°47′17.16″N 8°49′46.56″Ø / 54.7881000°N 8.8296000°Ø / 54.7881000; 8.8296000
Hjemmeside http://www.amt-suedtondern.de
Beliggenhed af byen Nibøl i Landkreis Nordfrisland
Kort
Kort

Nibøl (dansk), Niebüll (tysk) eller Naibel (nordfrisisk) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Nordfrisland i delstaten Slesvig-Holsten. Byen har knap 10.000 indbyggere[1] og er den tredjestørste by i Kreis Nordfriesland. Byens historie går tilbage til 1436.

Fra Nibøl kører biltoget (DB AutoZug GmbH) til øen Sild og byen Westerland.

Byen ligger ca. 14 km syd for den danske grænse. Den er omgivet af marskland og ligger på en gestø. Kommunen omfatter Nibøl og Dedsbøl (tysk Deezbüll, nordfrisisk Deesbel) samt Gade (ty Gath, nf Gåås), Langstoft (nf Lungstuft), Sønderende (Süderende), Teglvang[2] (ty Tegelwang) og Ullebøl (ty Uhlebüll, nf Ülbel). Den nuværende kommune er på 30,63 km².

I 1300-tallet fandtes der to sogne i området: Dedsbøl og Langsumtoft. Begge hørte til Bøking Herred og dermed til de nord-frisiske Udlande. Kirken i Dedsbøl er en af de ældste i Nordfrisland. I 1344 skal Valdemar Atterdag og hertug Valdemar af Sønderjylland have vundet over friserne i et slag, hvorefter Bøking Herred underskrev en traktat om underkastelse dateret "Langsumtoft, Søndagen før Skt. Laurentius' Dag 1344".[3] Under den store stormflod i 1362 (store manddrukning) blev Langsumtoft næsten komplet ødelagt. Byen blev endeligt forladt omkring 1400. Beboerne bosatte sig omkring den nuværende Nibøl Kirke. I 1426 blev den nye by i Slesvigbiskoppens matrikulering (Liber censualis episcopi Slesvicensis) første gang nævnt som Nubul.

I 1729 blev Kristkirken opført.[3] Kirken afløste en romansk kirke, der blev revet ned pga. forfald. Det fritstående klokketårn kom til i 1800-tallet. Kirkens interiør udmærker sig bl.a. ved en granitdøbefont fra før 1200 og en korsfæstelsesgruppe fra omkring 1480 fra den tidligere kirke.

I 1864 blev byen beskrevet således: "Nybøl store Kirkeby, deelt i Nørre- og Sønder-Nybøl, med Kirke, 2 Præstegaarde, 2 Hovedskoler og 1 Elementarskole, 4 Kroer, 1 Vindmølle, 1 Fattigarbeidsanstalt, Sæde for Physicus for Bøking Herred, flere Handlende, aarlige Markeder i Januar og Juni".[3]

Før 1864 var Nibøl dansk, derefter blev den prøjsisk og i 1871 tysk. Med etableringen af marskbanen i 1887 fik byen et økonomisk opsving og skiftede efterhånden karakter fra landsby til handelsby. I 1920 forblev byen tysk efter folkeafstemningen og den blev kredsby i den nyoprettede kreds Sydtønder (Südtondern). I 1950 blev nabobyen Dedsbøl indlemmet, og i 1960 fik byen købmandsrettigheder. Med sammenslutningen af kredsene Sydtønder, Husum og Ejdersted til den nye Kreds Nordfrisland ti år senere mistede byen sin status som kredsby.

Byen har knap 10.000 indbyggere[1] og har en central funktion i det nordlige Nordfrisland. Arkitektonisk er byen præget af frisiske huse. Der findes også en større museum for moderne kunst (Haizmann-Museum) og et nordfrisisk hjemstavnsmuseum i en smuk frisergård. Der er både et frisisk og dansk mindretal i byen.

Ved seneste kommunalvalg i maj 2023 vandt byens CDU 30,2 % af stemmerne og 9 mandater i Nibøls byråd (Stadtvertretung), SSW 21,8 % og 6 mandater, SPD 19,1 % og 5 mandater, De Grønne 18,1 % og 5 mandater og borgerlisten WIN 10,1 % og 3 mandater[4].

I Nibøl findes et gymnasium (Friedrich-Paulsen-Schule) med cirka 1.200 elever, en tysk (Regionalschule) og en dansk folkeskole (Nibøl danske Skole) og en handelsskole.

  1. ^ a b Statistik Nord
  2. ^ Jens Lampe: Tønder seminarie-stat, 1963, side 72
  3. ^ a b c Trap (1864), s. 181
  4. ^ Statistik Slesvig-Holsten: Gemeindewahlen Niebüll

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]