[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

Laurids de Thurah

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er flere personer med dette navn, se Laurids de Thurah (flertydig).
Laurids de Thurah
Personlig information
Født4. marts 1706 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. september 1759 (53 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedTrinitatis Kirke Rediger på Wikidata
FarLaurids Thura Rediger på Wikidata
SøskendeDiderich de Thurah Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
FagområdeArkitektur, Rokoko, bygningsvidenskab, arkitekturhistorie[1], barokarkitektur Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Laurids (Lauritz) Lauridsen de Thurah (født 4. marts 1706 i Aarhus, død 5./6. september 1759 i København) var en dansk arkitekt, forfatter til arkitekturværker og godsejer.

Biografi

[redigér | rediger kildetekst]

Laurids de Thurah var tredje søn af biskop Laurids Thura og blev født 4. marts 1706 i Aarhus. Ved et tilfælde kom han i forbindelse med kongen, som kaldte ham til København som landkadet 1719. I 1725 blev han ansat som underkonduktør i det holstenske fortifikationskorps og rejste til Rendsborg, hvor han med særlig iver studerede den civile bygningskunst.

Han brændte af længsel efter at komme til udlandet, og for at få rejsepenge af kongen udførte han nøjagtige tegninger af Rendsborg fæstning, kirker og huse og senere en model til en hængebro; kongen kunne lide hans arbejde, og efter at have overdraget Thurah og hans ven løjtnant Holger Rosenkrantz forskellige opmålings- og tegnearbejder, som de udførte til hans tilfredshed, bevilgede han Thurah 400 Rdl. foruden hans løn. I 1729 rejste vennerne til udlandet, hvor de besøgte en del tyske byer som Kassel, og hvor de overalt gjorde grundige studier og opmålinger. Efter sin hjemkomst blev Thurah 1732 overkonduktør og 1733 hofbygmester samt forfremmedes samme år til ingeniørkaptajn; 1736 blev han oberstløjtnant, 1740 adlet under navnet de Thurah, 1744 oberst, 1753 efter sin afsked generalmajor og i 1754 generalbygmester.

Den 19. oktober 1740 havde han ægtet Anna Rosenørn (1714-1748), datter af generalmajor Poul Rosenørn (1670-1737) og Mette f. Benzon (1693-1752). Forinden, den 14. oktober 1740, var han og hans broder Diderik de Thurah, blevet optaget i adelsstanden. Den 16. januar 1750 ægtede han Christiane Marie født Kiær de Kiærskiold (f. 1714 d. 1760), datter af justitsråd Frederik Kiær de Kiærskiold og Inger f. Pop og enke efter Johan Henrik Rantzau til Børglum Kloster, som ved arv måde kom i Thurahs besiddelse. Han døde natten mellem 5. september og 6. september 1759 og blev begravet under gulvet i Trinitatis Kirke den 13.

Arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]
Palæet i Roskilde.
Eremitageslottet.
Børglum Kloster.
Gammel Holtegård.
Thurahs eget hus fra 1757; husede fra 1782 Fødselsstiftelsen

Thurah stod på højden af sin tids arkitektoniske og tekniske viden. Han var selvlært arkitekt som lærte hvad han kunne på sine rejser i udlandet. Stilen var senbarok, som var populær på hans tid, men som efterhånden blev trængt af rokokoen som hans samtidige aktitektkollega og -rival, Nicolai Eigtved, var eksponent for.

Arbejder i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Han har spillet en betydelig rolle i dansk bygningskunst og udfoldede en meget omfattende virksomhed, blandt andet:

Arbejder i hertugdømmerne

[redigér | rediger kildetekst]
  • Schlosskaserne, Schlossplatz i Rendsborg, to fløje (1758 og 1760, den ene fløj nedrevet 1898)

Uudførte projekter

[redigér | rediger kildetekst]

Udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]
Et blad fra Thurahs Hafnia hodierna som viser Trinitatis Kirke

Som generalbygmester har han sikkert haft andel i adskillige omdannelser ved vore slotte og andre offentlige bygninger, men mærkelig nok savnede han sans for bevarelsen af vore gamle mindesmærker. Til gengæld har han gennem sine skrifter ydet uvurderlige bidrag til vores viden om samtidens bygningskunst.

Af Den Danske Vitruvius I-II (1746-1749) indeholder 1. Bind på 122 tavler opmålinger og tegninger af de fornemste bygninger i København af enhver art lige ned til et par borgerhuse på Kongens Nytorv, 2. bind på 161 tavler alle kongelige slotte og andre bemærkelsesværdige bygninger i det øvrige Danmark. Tavlerne til et 3. bind findes på Det Kongelige Bibliotek. Det blev ikke udgivet i samtiden men først i 1966-67 af Thanning & Appel.

Hafnia Hodierna, et kvartbind med 110 kobbere (1748), er en udførlig beskrivelse af alle de mærkelige ting, som København indbefatter, enten de hører til bygningskunsten eller til andre videnskaber og indretninger. Til begge disse værker findes dansk, tysk og fransk tekst.

Desuden har han udgivet illustrerede Beskrivelser over Bornholm, Christiansø, Amager, Saltholm og Samsø (1756-1758). Alle med kort og prospekter i kobberstik.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Magtens bolig, s. 59
  3. ^ Magtens bolig, s. 61
  4. ^ Magtens bolig, s. 48-49
  5. ^ Magtens bolig, s. 60
  6. ^ Kirkens huse, s. 145-146
  7. ^ Kirkens huse, s. 150
  8. ^ Magtens bolig, s. 97-98
  9. ^ Byens huse. Byens plan, s. 98-99
  10. ^ Enfamiliehuset, s. 14-15
  11. ^ Byens huse. Byens plan, s. 90-91
  12. ^ Magtens bolig, s. 151-152

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94884-5
  • Sys Hartmann og Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan." (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94862-4
  • Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94934-5
  • Lisbet Balslev Jørgensen: "Enfamiliehuset"(i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur, 2. udgave, Viborg 1985; ISBN 87-00-94772-5)
  • Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN 87-00-94894-2
  • Frederik Weilbach, Architekten Lauritz de Thurah, 1924.
  • Arkitekten Lauritz de Thurah 1706-1759, Selskabet for Arkitekturhistorie 1981.
  • Knud Voss, Bygningsadministrationen i Danmark under enevælden, G.E.C. Gads Forlag 1966.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Laurids_de_Thurah&oldid=11765252"