Hjejle
| Hjejle | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
 Kritisk truet (DKRL)[2] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Charadriiformes (Mågevadefugle) |
| Underorden | Charadrii |
| Familie | Charadriidae (Brokfugle) |
| Slægt | Pluvialis (Hjejler) |
| Art | P. apricaria |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Pluvialis apricaria Linnaeus 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hjejlen eller Hedehjejlen (Pluvialis apricaria) er en 27 cm stor vadefugl med rundt hoved, lille næb og kort hals, som typisk kan kendes på sine hvide "armhuler" i flugten. I Danmark var den tidligere vidt udbredt på hederne, men nu er der næsten ingen tilbage. Den er regnet som kritisk truet på den danske rødliste 2019.[2]
Som trækgæst (efterår/forår) er den dog mere almindelig herhjemme. Hjejlen kan bedst ses i store flokke sammen med bl.a. hættemåger, viber og diverse spurvefugle på tørre marker nær kystområder. Den genkendes lettest, når den flyver tæt i flok sammen med andre artsfæller.
Ynglepladser
[redigér | rediger kildetekst]Hjejlen yngler helst i hedelandskab herhjemme. I 1-årsalderen yngler den første gang og fra slutningen af maj lægges 4 æg, som udruges i løbet af 28-31 dage. Efter at begge forældre har taget sig af ungerne, flyver de fra reden når de er 25-33 dage gamle.
Føde
[redigér | rediger kildetekst]Hjejlens føde består af regnorme og biller samt diverse smådyr som den finder i jorden, ofte i 1-2 cm´s dybde.
Kilde og henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Pluvialis apricaria på iucnredlist.org hentet 26. december 2020
- ^ a b Hjejle på bios.au.dk hentet 26. december 2020
 | Spire Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |