Kayah-regionen
Kayah-regionen (Karenni-staten) er den mindste administrative underafdeling i den østlige del af staten Myanmar. Regionen grænser mod nord til Shan-regionen, mod sydvest til Kayin-regionen og mod øst til Thailands Mae Hong Son-provins. Området er tropisk og dækker et areal på 11.730 km². Hovedstaden hedder Loikaw og befolkningstallet var i 2002 på 293.000, i henhold til "4th Asia and Pacific Regional Conference on Universal Birth Registration" [1]. Det giver en befolkningstæthed på ca. 25. Hovedsageligt etniske kayah-folk.
Etnografiske grupper
[redigér | rediger kildetekst]Etnografer mener at der er syv – muligvis hele 10 etniske folk med oprindelse i Kayah-regionen. Hertil kommer en del shan-folk i det nordlige samt nogle pa-o-folk i de omgivende 'bjerge'.
Etnografien i området er ret kompliceret. Den omtrentlige fordeling af befolkningsgrupper ser således ud:
- Kayah (ca. 56 %)
- Bamar (ca. 18 %)
- Shan (ca. 17 %)
- Karen (ca. 6 %)
- Blandede og andre (ca. 5 %)
Etnografiske sprogforskere skelner mellem disse sprogstammer i Kayah-regionen:
- Karenni (Red Karen, Kayah)
- Padaung (Kayan)
- Bwe
- Geba (White Karen)
- Manumanaw
- Yantale
- Zayein (Lahta)
- Geko
- Yinbaw
- Paku
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. september 2007. Hentet 18. juni 2006.