Engelsk (fag)

For alternative betydninger, se Engelsk. (Se også artikler, som begynder med Engelsk)

Engelsk (eller anglistik^[1]) er et fag, der omfatter flere forskellige videnskabelige discipliner, der alle fokuserer på den engelsktalende verden dvs. USA, Storbritannien, Australien, Jamaica, Sydafrika, Canada, Indien osv. Fagets discipliner omfatter lingvistik, grammatik, oversættelse, litteraturvidenskab, filmvidenskab, historie og kulturstudier. Før 2. verdenskrig var faget ofte orienteret mod højkultur, men med bl.a. Raymond Williams’ bidrag orienterer engelskfaget sig i dag ofte bredere og studerer således både traditionelt prestigiøs litteratur som Shakespeare og Lord Tennyson såvel som andre udtryksformer som tv-serier og film, der med tiden har også opnået mere prestige som kunstformer. I Danmark blev det George Stephens (1813-1895), der i 1855 blev landets første professor i engelsk.^[2] Det findes ved Københavns Universitet, der var landets eneste universitet, indtil Aarhus Universitet blev oprettet i 1928. I dag er engelsk et fag, der studeres verden over og alle de fem danske universiteter der har et humanistisk fakultet, har eller har haft et engelskstudie. RUC har nedlagt faget.

Engelskfagets lingvistiske delmængde undersøger det engelske sprogs opbygning, grammatik, sprogbrug, udvikling og udbredelse. Fx studerer sociolingvistiske forskere, hvordan fx nogle sorte amerikaneres sprog har særegne sproglige udtryk ift. udtale ("aks" i stedet for for "ask")^[3] og grammatik (fx "I done buy it." i stedet for "I bought it.") Sproghistorikere - som fx danskeren Otto Jespersen - har derimod undersøgt, hvordan vokallyde ændrede sig i perioden 1350-1700. Lingvister i engelskfaget undersøger også fx hvordan man bedst gør det muligt for børn og unge mennesker at tilegne sig fremmedsprog^[4] eller hvordan det engelsk sprog har bestemte kendetegn ift. at udtrykke fænomener som køn og sex.^[5]

Engelskfagets litteraturvidenskabelige del fokuserer på litteratur skrevet i alle dele af den engelsktalende verden, dog ofte med et fokus på Storbritannien og USA's litteratur. Dette fagområde omfatter både litteraturhistoriske (fx romantikken og postmoderne litteratur), litteraturanalytiske (brugen af metaforer i litteratur) og litteraturteoretiske (fx nyhistoristiske) problemstillinger. Bidrag i denne retning tæller fx oversigtsværker om litteraturens udvikling i ét land^[6] eller studier af enkelt forfatterskab^[7] eller en gruppe af forfattere.^[8] Denne del af faget trækker bl.a. på kulturstudier.

Engelskfagets historiefaglige fokusområder er bl.a. det britiske imperium, USA's historie, Canadas historie m.v. Således er der i engelskfaget på både gymnasie- og universitetsniveau et aspekt, der fokuserer på samfundsforhold som fx det britiske eller amr. politiske system eller sociale forhold i de to lande. Universitetsstuderende på Engelskuddannelserne kan således skrive samfundsfaglige og historiske specialer. I forskningsregi udgives der i denne tradition bøger om fx den amerikanske borgerrettighedsbevægelse,^[9] hvordan britisk kultur bearbejdede dets imperiale tilbagegang^[10] eller hvordan nationale identiteter udvikles i forskellige historiske kontekster.^[11]

Engelskfagets mediefaglige område studerer fx film og tv-serier fra den engelsktalende verden. I de gymnasielle uddannelser kan film og tv-serier således indgå som en del af pensum. På universitetsniveau kommer dette til udtryk igennem opgaver, specialer og forskningsudgivelser om film og tv-serier om fx Quentin Tarantino, Stanley Kubrick eller Steven Spielbergs film eller om troper som fx skurker i film, litteratur og computerspil.^[12] I denne tradition handler engelskfaget også om, hvordan seksualitet fremstiller i fx amr. film^[13] eller hvordan en tv-serie som Stranger Things skildrer 1980'erne i et nostalgisk lys.^[14]

Faget Amerikanistik er et nært beslægtet fag med engelsk, men det amerikanistiske fagfelt begrænser sig til det amerikanske område og har traditionelt ikke samme fokus på sproglige discipliner som engelskfaget har. Derfor er amerikanistuddannede kandidater ikke klædt på til undervisning i gymnasielt regi ift. fagets sproglige delmængder. Fordi engelskfaget dækker over så mange discipliner, har faget naturlige fællesmængder med videnskaber som litteraturvidenskab, sprogvidenskab, historie og film- og medievidenskab.

Halvdelen af universitetskandidater med hovedfag i engelsk arbejder med undervisning, herunder især som gymnasielærere. Derudover arbejder kandidater med områder som marketing, kulturformidling, oversættelse, administration og projektledelse. Dette sker i stillinger som fx kommunikationsmedarbejder, tekstforfatter og redaktør.^[15]