[go: up one dir, main page]
Spring til indhold

DNA-vaccine

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
DNA-vacciner er sammensat af et lille, cirkulært stykke DNA − kaldet et DNA-plasmid − der indeholder gener, der koder for proteiner fra et patogen. Når vaccinen injiceres i værten, "læser" det indre maskineri i værtscellerne DNA'et og danner de patogene proteiner, der vises på overfladen af cellerne for både hjælper-T-celler, som ansporer produktionen af antistoffer og dræber-T-celler, der direkte dræber inficerede celler

DNA-vaccine kaldes også DNA-baseret vaccine eller gen-baseret vaccine og er en nukleinsyre-baseret vaccine, en type vaccine, der i stedet for at benytte et antigen til vaccination, bruger et gen, en DNA-sekvens, der koder for antigenet. DNA’et koder f.eks. for et virusprotein eller et kræftprotein og optages i kroppens celler og indgår i cellernes normale maskineri for at lave proteiner, se proteinbiosyntese, hvorved der f.eks. produceres virusprotein eller kræftprotein, der som fremmede antigener inducerer et immunrespons.[1]

Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D, en vaccine mod COVID-19.[2]


Fordele og perspektiv

[redigér | rediger kildetekst]

Indtil videre er der forsket og udviklet i DNA-vacciner, men så meget står klart, nemlig at vaccination med DNA giver et antal potentielle fordele i forhold til traditionelle fremgangsmåder, herunder stimulering af både B- og T-celleresponser, forbedret vaccinestabilitet, fraværet af en infektiøs sygdomsfremkaldende mikroorganisme og en relativ lethed ved fremstilling i stor skala. Som bevis på princippet om DNA-vaccination er der opnået immunrespons i dyr ved hjælp af gener fra en række sygdomsfremkaldende mikroorganismer.[3] I nogle tilfælde er der opnået beskyttelse mod sygdomme hos dyr, i andre ikke.[3]

Frem til primo 2021 var ingen DNA-vacciner godkendt til humant brug, men der forskes i vacciner mod virale, bakterielle og parasitære sygdomme hos mennesker såvel som for kræftformer.[4] I slutningen af 2020 bliver der testet DNA-vacciner mod zikavirus, [5] HIV,[6] ebolavirus[7] og coronavirus.[8][9]

Corona-vaccine

[redigér | rediger kildetekst]

Men coronavirus-pandemien i 2020-2021 forskes der intenst i fremstilling af alternative vacciner.[10][11] Således har forskere på Statens Seruminstitut har fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.[12][13] En DNA-vaccine mod coronavirus er udviklet af firmaet Inovio.[14]

I september 2021 er den første DNA-vaccine blevet godkendt og mindst 11 DNA-vacciner er i kliniske forsøg.[2]

Teknisk

[redigér | rediger kildetekst]
Skitse af vaccination med DNA i en virus-vektor

DNA-vacciner overfører − transfekterer[note 1] − ligesom mRNA-vacciner en specifik antigen-kodende nukleotid-sekvens, i disse tilfælde en DNA-sekvens ind i værtsorganismens celler.[15][16]

DNA-vacciner er genetisk manipulerede DNA-sekvenser, som f.eks. et plasmid indeholdende koden for det eller de antigener, mod hvilke der søges et immunrespons, så cellerne direkte producerer antigenet. Det krops-fremmede antigen detekteres af immunsystemet og derved skabes et beskyttende immunrespons.[3]

Alternativt til vaccination med DNA i en plasmid kan vaccination ske med DNA indbygget i en virus-vektor, som f.eks. en svækket adenovirus, en teknik der også testes for genterapi, se billedet og jvf. Vektor-vaccine.

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Engineering DNA vaccines against infectious diseases. Acta Biomaterialia 2018
  2. ^ a b India’s DNA COVID vaccine is a world first – more are coming. Nature News 2021
  3. ^ a b c "DNA vaccines". World Health Organization.
  4. ^ Regalado, Antonio (2. august 2016). "The U.S. government has begun testing its first Zika vaccine in humans". MIT Technology Review Magazine. Hentet 2016-08-06.
  5. ^ An optimized purified inactivated Zika vaccine provides sustained immunogenicity and protection in cynomolgus macaques. Nature 2020
  6. ^ DNA Immunization for HIV Vaccine Development. Vaccines 2014
  7. ^ Vaccine innovation spurred by the long wait for an Ebola virus vaccine. The Lancet 2020
  8. ^ Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine. Statens Seruminstitut 2020
  9. ^ Safety and immunogenicity of INO-4800 DNA vaccine against SARS-CoV-2: A preliminary report of an open-label, Phase 1 clinical trial. The Lancet 2020
  10. ^ The different types of COVID-19 vaccines. WHO 2021
  11. ^ DNA vaccines against COVID-19: Perspectives and challenges. Life Sciences 2021
  12. ^ DNA-vacciner. Statens Seruminstitut 2020
  13. ^ Statens Serum Institut udvikler en ny lovende vaccine mod COVID-19. Statens Seruminstitut 2020
  14. ^ Here’s what makes 4 promising COVID-19 vaccines unique — and potentially useful. Science News 2021
  15. ^ "Developing Snake antivenom sera by genetic immunization" fra Researchgate.net, januar 2014
  16. ^ "DNA immunization as a technology platform for monoclonal antibody induction" fra Ncbi.nlm.nih.gov, april 2016 (National Center for Biotechnology Information, U.S. National Library of Medicine)

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Forskellige udtryk inden for laboratorieteknik fra Quizlet.com. – Fx 'transformere', 'transducere' mv. – 'transfektere' :... at et lille molekyle, DNA, RNA eller antistof, overføres til mammale celler − Og hos Den Store Danske (lex.dk): "Transfektion" af Kim Blanksø Pedersen : cellers optagelse af arvemateriale (DNA)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=DNA-vaccine&oldid=11656342"