[go: up one dir, main page]

Spring til indhold

Østerland-Før

Koordinater: 54°42′N 8°31′Ø / 54.700°N 8.517°Ø / 54.700; 8.517
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vester- og Østerland-Før

Østerland-Før (på nordfrisisk Uasterlun Feer) er betegnelsen for den østlige del af den nordfrisiske ø Før. Geografisk omfatter Østerlandet landsbyerne Alkersum, Midlum, Øvenum, Niblum og flækken Vyk. Området kaldtes også for Før Øster Herred. Allerede i Kong Valdemars jordebog[1] fra 1231 skelnedes mellem øens østlige og vestlige del (Føør østerhæreth et wæstærhæreth)[1][2], der ydede 54 mark rent sølv.[3]

Østerlandet hørte indtil 1864 til Tønder Amt og dermed til Hertugdømmet Slesvig, mens Vesterlandet hørte til Ribe Amt.

Antallet af frisisktalende i Østerlandet er lidt mindre end i Vesterlandet. Der er også små dialektale forskelle mellem de to herreder. Den før-frisiske variant i Østerlandet kaldes for aasdring.

54°42′N 8°31′Ø / 54.700°N 8.517°Ø / 54.700; 8.517