"Hvad mon de synes om bogen?" 😱
Da jeg skrev min sidste bog, var et af skudsmålene blandt anmelderne, at den ikke var gennemarbejdet og redigeret godt nok. Da besluttede jeg, at det var sidste gang, jeg ville høre den kritik. Ift. Mærkbarhed valgte jeg derfor at tage ejerskab over hele processen ift. intern og ekstern redigering samt korrekturlæsning- og som noget ekstra, at sende manus ud til nogle af de dygtigste fagfolk, som jeg respekterer virkelig højt for at få deres mening råt for usødet. At jeg nu allerede har fået virkelig mange gode tilbagemeldinger gør mig selvfølgelig fortrøstningsfuld, men også virkelig ydmyg overfor at så mange mennesker har valgt at bidrage til projektet med deres tid.
Seneste udtalelse om bogen Mærkbarhed kommer fra Christian Stadil, som med denne kommentar virkelig efterlader mig en smule mundlam:
” Bogen er hans mest ambitiøse værk til dato. En art Magnum Opus der samler de fleste af hans tanker om at være menneske i en digital tidsalder.
Imran slår takten til sin bog an i et forord, som han afslutter med at anbefale os at tage en dyb indånding for derefter at tælle langsomt til 10, hvorefter han skriver ” Det bliver godt……kan du mærke det ? ”.
Og det bliver og er godt.
Mærkbarhed er en yderst relevant bog, der selvom den vil meget, fint får landet de fleste vigtige pointer samtidig med at den i et hæsblæsende tempo tager os på en rejse gennem hjertets og hjernens hvælv i selskab med en perlerække af personager fra Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Larry Page og Steve Jobs over Dalai Lama og Einstein til Sokrates, Martin Luther og Lars Løkke.
Emne mæssigt er vi også in for a treat; Corona krise, Pisa undersøgelser, mental grøn omstilling, ny følelsesmæssig oplysningstid, emotionel intelligens, neurovidenskab, flow teori, Netflix, Tik Tok og hjernens to hovedsprog.
Vi kommer vist omkring men det er aldrig kedeligt og altid relevant især når emnerne og kapitlerne læses enkeltvis lidt som med et opslagsværk. Man bliver klogere af at læse Imrans bog og dette både hvad angår mærkbarhed og målbarhed.
Man oplyses om redskaber til at leve et mere mærkbart liv men man overvældes også af en masse information; undersøgelser og cases som målbart vil gøre en klogere på alt det som har formet og præger den verden vi lever i i dag. ”
Håber du har lyst til at læse med, når bogen udkommer 20. maj.
#mærkbarhed #humanisering
PS: Du kan stadig nå at bruge rabatkoden MÆRKBAR40 på Saxo og få 40% rabat på bogen.
Tillykke Imran :) Godt gået. Vi burde arbejde sammen. De værktøjer, du efterspørger, findes indbygget i Sensory Training Institute (https://sensorytrainer.com). Jeg har 20 års erfaring i feltet og formentlig den eneste i verden, der systematisk kan optræne mærkbarhed :)
En bog der er bedre - og giver endnu mere “stof til eftertanke - end Sluk og Offline kan kun blive.... mega godt! Glæder mig til udgivelsesdagen. Håber der følger flere skærmbilleder med fede citater til download på mobilen ;-)
Er bestilt, glæder mig virkelig til at læse den! 💪
Tillykke 💫💪